Væn dit kæledyr til en transportboks

01 februar, 2019
Når først din bil er i bevægelse kan sving skabe svimmelhed, køresyge, opkast, prutter og andre problemer med maven. Derfor er det vigtigt at lave regelmæssige stop og tilbyde den koldt vand, så du undgår, at den bliver dehydreret.
 

Vil du gerne have dit kæledyr med på ture sammen med familien i jeres ferier? Så er det første du skal tænke på, hvordan du vænner dit kæledyr til en transportboks, så den ikke føler sig utryg eller kommer til skade. Det er klart, at den ikke vil føle sig tryg den første gang den skal ind i sådan en. Du kan læse videre i denne artikel for at få nogle nyttige råd til, hvordan du kan vænne dit kæledyr til bruge en transportboks.

Udvælgelse og forberedelse af den rigtige transportboks

For at sikre dig at dit kæledyr er sikker under transport med bil, tog, motorcykel eller fly er du nødt til at vælge den rette transportboks. Det indebærer, at du er nødt til at tænke på dens størrelse, vægt, alder, sundhed osv. Boksen skal klart være større end dyret og stor nok til at den kan bevæge sig, ligge ned  vende sig rundt, stå op og sidde komfortabelt.

Hvis du rejser med bil, skal du desuden sørge for at at have ekstra mad og vand med. Men det er dog ikke en god ide at give den mad, lige inden I skal køre.

Når først din bil er i bevægelse kan sving skabe svimmelhed, køresyge, opkast, prutter og andre problemer med maven. Derfor er det vigtigt at lave regelmæssige stop og tilbyde den koldt vand, så du undgår, at den bliver dehydreret.

Dit mål

Det er også vigtigt at tænke over, hvor I skal hen. Husk på, at jo sværere omgivelserne er, jo sværere vil det være for dit dyr at tilpasse sig til det. Hvis du overvejer at lade den stå tilbage bundet, er det sikkert bedre at du lader den være hos nogle, som den stoler på eller finder et godt hotel, der må være dyr på.

 

Få dit dyr vænnet til transportboksen

Brug for tid til at vænne sig til det

Det er aldrig sikkert at få ens dyr til at gøre noget, som den ikke er tryg ved. Dit kæledyr kan nærme sig defensivt eller føle sig truet, hvilket kan gøre den aggressiv. Du vil også påføre den en masse stress, som i sidste ende kan gøre den meget syg.

Du skal huske på, at det at vænne sig til noget nyt er en proces, og hvert levende væsen er forskellig, så de vil opleve det forskelligt. Du er nødt til at være udstyret med en masse tålmodighed, hvis du vil vænne den til en transportboks.

Forsøg at stimulere dens nysgerrighed og beløn den for de positive ting. Det vil hjælpe den med at vænne sig til det uden at få for meget stress.

Få dit kæledyr ind i transportboksen

Til at starte med skal du lade transportboksen stå et sted, hvor dit kæledyr kan komme ind og ud af den. Den må for alt i verden ikke komme til at låse sig selv inde, for det kan med det samme få den til at føle utryghed.

sørg for mange drikkepauser

Prøv at gøre transportboksen til en positiv oplevelse ved at gøre den nysgerrig efter at undersøge den fra indersiden. Hvordan? En enkel måde er ved at lægge en godbid eller noget af dens yndlingsmad derinde. Du kan også benytte dig af legetøj, ros eller ae den som en positiv forstærkning for at gøre den nysgerrig.

 

Når den først ser ud til at føle sig tryg inde i den, kan du gå videre til næste trin. Du kan starte med at sætte deres madskål ved indgangen. Lidt efter lidt kan du således flytte den lidt længere ind for hver gang du stiller den der.

Hvordan lukker du døren?

Det tredje trin indebærer at få lukket døren og sikre dig, at dit kæledyr føler sig rolig ved at være derinde. Det kræver lidt mere tålmodighed end de andre trin, og det kan være behov for gradvist at lukke døren i.

hunden vil være sikker i en transportboks

Når det først er lykkedes for dig, at lukke døren halvt i, er du tæt på at kunne lukke den helt. Først skal du bare lukke den i nogle sekunder for at se, hvordan den reagerer. Hvis den virker rolig og sikker kan du øge den tid, hvor døren er lukket (med nogle få sekunder hver gang, for der er ingen grund til at forcere det.) Ideen er, at få dit kæledyr til at være rolig i fem minutter inde i transportboksen.

Brug ikke transportboksen som straf

For at vænne dit kæledyr til boksen, må du ikke lade den få en negativ oplevelse af det. Derfor må du ikke lukke dyret inde i boksen som en straf. Dit dyr skal forbinde det med med en behagelig og sikker ting, ligesom det var en del af huset.

 

Endelig er det værd at nævne, inden du tager af sted på rejsen, at du bør køre forbi din dyrlæge for at sikre dig, at dit dyr er rask og klar til en tur.