Prøv disse tricks, hvis din hund ikke er opmærksom på dig

26. september 2019
Brug godbidder til at få din hund til at lægge mere mærke til dig

Hunde elsker mad så meget, at du kan bruge det til positiv forstærkning, hvis du oplever, at din hund ikke er opmærksom, når du taler til den.

Folk siger så tit, at hunde er lette at træne. Men nogle gange kan du godt komme i tvivl, selv om du gør dit bedste. Måske kan det være, at den ikke forstår noget af det, som du siger, eller også lægger den slet ikke mærke til dig. Hvis din hund ikke er opmærksom på dig, kan du prøve at benytte nogle af de følgende tricks, for de vil bestemt hjælpe dig.

Råd til dig, når din hund ikke er opmærksom

At lære en hund kommandoer handler alt sammen om udholdenhed, tålmodighed, hengivenhed, godbidder og belønning. Den sidste er faktisk meget vigtig, hvis din hund ikke er opmærksom på dig. Følg disse råd og du vil se, hvordan din hund vil begynde at lægge mærke til dig med det samme.

Vælg en godbid

Først skal du tænke på, hvilken godbid du godt kunne tænke dig at give til din hund. Nogle foretrækker nyt legetøj, mens andre foretrækker pølser eller et stykke skinke.

Andre hund er tilfredse med bare en smule hundefoder eller dåsemad. Du ved sikkert, hvad din hund foretrækker. Husk, at det er graden af dens kærlighed til godbidden, som afgør, hvor meget den vil komme til at lægge mærke til dig.

Hold din godbid i din lukkede hånd og sørg for, at den ikke kan se den. Den skal nok få færten og komme hen til din hånd. På dette tidspunkt har du fået din hunds opmærksomhed.

Lad den se godbidden, hvis din hund ikke er opmærksom på dig

Når din hund først er begyndt at følge efter dig og ved, hvad der er i din hånd, sætter du dig ned på sofaen og venter på, at den skal sætte sig ned foran dig. Åben din hånd og lad den lugte til godbidden, men du må ikke give den til den endnu.

Ejer holder godbid ud til hund

Hver gang din hund prøver på at spise godbidden, skal du lukke din hånd rundt om den igen, fordi den nu giver dig al dens opmærksomhed.

Den første kommando

Nu kan du med godbidden i din hånd begynde at lære den de første kommandoer. Jovist er din hund mere interesseret i godbidden end i dig. Men her kan du lave om på det ved at løfte godbidden op til dit ansigt, imens du siger, “se på mig.”

Når først det lykkes for dig at fange dens opmærksomhed ved dit ansigt, er du nødt til at give den belønningen. På denne måde vil din hund forbinde kommandoen og din stemme med en belønning.

Det er ikke nemt at nå hertil, og det vil sikkert ikke lykkes for dig første gang. Du er nødt til at gentage det en del gange. Men jo oftere du gør det, jo nemmere vil det blive for dig at få din hunds opmærksomhed.

Hvad sker der så nu?

Ved at følge det næste trin vil du være i stand til at få din hunds fulde opmærksomhed og vinde noget af dens respekt, fordi den nu ved, at du vil belønne den for dens gode opførsel. Det giver ingen mening at benægte det. Vores hund elsker os uden betingelser, men den elsker mad endnu mere.

hunden er parat med snoren til en gåtur

Det vil dog kunne lykkes for dig, ved hjælp af den føromtalte øvelse, at få din hund til at se på dig, når du kalder på den og få den til at lytte til, hvad du har at sige. Du kan nu bruge den samme metode til at lære den andre kommandoer såsom at få den til at sidde ned, lægge sig, give pote, samle noget op eller hoppe.

Din hund vil altid være mere tilbøjelig til at adlyde, hvis du kalder på den i parken eller på gaden. Eller hvis du vil have den til at stoppe med at gø eller hyle.

Så hvis du vil begynde at lære din hund at give dig opmærksomhed, skal du træne med den. Især hvis du vil have den til at vise dig opmærksomhed ved det første kald. Din stemme skal være rolig og venlig. Du vil ikke opnå noget som helst ved at råbe. Hengivenhed og positiv forstærkning vil altid være mere effektiv.