Prøv disse tre typer af træningsmåtter til hunde
Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García
En af de første og vigtigste ting, vi bliver nødt til at lære vores hund, er at besørge det rigtige sted. For at kunne udføre denne opgave, har dyreeksperter skabt absorberende træningsmåtter til hunde og især hvalpe. Det er en praktisk og hygiejnisk måde at erstatte de gammeldags aviser på.
At træne din hund til at tisse det rigtige sted
Når man træner hunde, vælger mange ejere at lægge disse træningsmåtter til hunde et bestemt sted i huset indenfor hundens rækkevidde. Det betyder, de lærer dem at gå et bestemt sted hen i huset for at besørge. De behandler det ikke som dårlig adfærd.
Det er faktisk bedst at lære ens kæledyr at besørge udenfor og drage nytte af dets tidspunkt, hvor man alligevel går en tur med dem. Dette alternativ er dog en praktisk løsning for dem, som bliver nødt til at efterlade en hvalp alene hjemme i mere end fire timer i træk.
Ligesom os har hunde brug for at urinere regelmæssigt for at tømme deres blære og fjerne toksiner fra deres kroppe. De bør derfor ikke være alene i mange timer uden at være i stand til at urinere eller skulle holde sig, fordi de venter på deres ejer. Når man holder for længe på urin, kan det udvikle sig til betændelse eller en urinvejsinfektion.
Før i tiden var det almindeligt at bruge stykker af avispapir til at lære hunden at tisse det rigtige sted. Dette var dog ikke en særlig hygiejnisk eller praktisk løsning. Med det i baghovedet, har man opfundet disse træningsmåtter til hunde eller hvalpe.
Typer af træningsmåtter til hunde og deres behov
Træningsmåtter til hunde er absorberende måtter, der er specifikt lavet til træning af hundehvalpe og voksne hunde. Målet er basalt set at begrænse området, hvor ens hvalp har “tilladelse” til at besørge sig. Det er i bund og grund det samme, som vi prøver at opnå ved at bruge stykker af avispapir.
Disse måtter er hygiejniske for både hunde og deres ejere. De er holdbare, absorberende og nemme at samle op, så de holder os fra at komme i direkte kontakt med dyrets urin. Dyret behøver derudover ikke at træde i sit eget urin, hver gang den har brugt måtten.
En anden fordel ved disse træningsmåtter til hunde er, at de fremmer hundens træning ved at opmuntre den til at se området som sit “badeværelse”. Vi kan også finde dem i forskellige størrelser og modeller for at kunne møde vores bedste venners behov.
3 typer af træningsmåtter til hunde
Nedenfor vil vi opsummere de tre primære typer af træningsmåtter til hunde, som er tilgængelige i dyrebutikker lige nu.
1. Træningsmåtter til hvalpe
Den ideelle alder til at træne din hund til at besørge det rigtige sted er, når den er hvalp. Træningsmåtter til hunde vil hjælpe dig med denne opgave, mens den også holder huset rent. Tålmodighed og positiv bekræftelse vil være uundværlige allierede i træningen af din hvalp.
For at kunne vælge den rigtige træningsmåtte til din hvalp, er det vigtigt, at du er opmærksom på størrelsen på produktet og dens absorberingsevne. Logisk nok vil produkter af bedre kvalitet koste mere, men de har tendens til at give bedre resultater.
2. Træningsmåtter til voksne hunde
Træningsmåtter til voksne hunde er ikke blot til at træne dem i at urinere det rigtige sted. De er også glimrende allierede, når man rejser, og hjælper med at holde huset så hygiejnisk som muligt i hverdagen.
De personer, som beslutter sig for at adoptere en voksen hund og nyde deres selskab, vil få gavn af denne type af træningsmåtte. Men de er også en stor hjælp til de hunde, som et vant til at tisse på avispapir eller i en bakke, når deres ejere ikke er hjemme.
På den anden side, kan man sætte dem på gulvet i hundens transportboks, når man rejser eller tager dem til dyrlægen. De er deusden meget nyttige, når ens bedste ven er gammel eller har problemer med at bevæge sig.
Vi anbefaler igen at være særligt opmærksom på størrelsen på produktet og dets absorberingsevne. Nogle mærker tilbyder også en “ekstra fordel” ved at inkorporere tape i enderne af træningsmåtten, hvilket forhindrer dem i at blive flyttet rundt i huset.
3. Træningsmåtter, som efterligner græs
Denne type af træningsmåtter til hunde er ideel til hunde, som foretrækker at besørge i græs. Husk, at nogle hunde kan være særligt selektive omkring, hvor de urinerer.
Disse træningsmåtter er mere sofistikerede og stilrene, hvor de lægger kunstigt græs på en absorberende overflade. Generelt bliver hunde nemmere vant til disse, hvilket forkorter tiden, det tager at træne dem.
Disse træningsmåtter til hunde optager dog som regel en god mængde plads. Af den årsag er de ikke altid den bedste løsning til hunde, som bor i lejligheder.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.