Træningstip: Sådan kan du få en hund til at sidde
Noget så simpelt som at få en hund til at sidde stille kan være svært, især hvis de er hvalpe eller er ekstra hyperaktive.
Hvis du vil få en hund til at sidde og blive siddende, så skal du gå frem med små skridt. For en ung og energisk hund eller hvalp, kan det være en sejr bare at få den til at sidde stille i bare et halv sekund.
Du skal ikke bekymre dig, for det er fint. Når du har nået det halve sekund med den, kan du bygge det langsomt op til et, så to og så videre.
Ved at gøre det i små succesfulde etaper kan du meget bedre modulere din hunds lydighed, end hvis du forsøger at klare det hele i en eller to lange omgange. Hunden vil sikkert bare ende med at gøre det hele forkert, og du vil stå frustreret tilbage.
Hvordan kan du få en hund til at sidde
At træne en hund til at adlyde kommandoen “sit” er den første øvelse, du skal forsøge dig med, og det vil være en af de vigtigste, den nogensinde får lært.
- Start træningen med en belønning eller en godbid (godbidder er afgjort bedre.) Sørg for at din hund ved, at du er i besiddelse af det.
- Når din hund bemærker det, vil den følge godbidden med dens hoved og forsøge at få fat i den.
- Derefter holder du godbidden hen over dens hoved, så den er nødt til at kigge op. Så bevæger du den bag ved dens næse, så den er nødt til at bevæge sit hoved baglæns. Den eneste måde, den nu kan få fat på den, vil være at sætte sig ned med bagdelen på jorden.
- I det øjeblik, hvor den sidder, giver du den godbidden og roser den meget.
- Efter nogle få forsøg vil din hund vide, hvordan den gør sig fortjent til dens godbid. Den vil begynde at sidde noget hurtigere.
Vigtige ting at huske på, når du vil få en hund til at sidde
Start med disse enkle trin på et sted, som hunden er tryg ved. Der skal ikke være forstyrrende elementer, der kan distrahere den. Du skal sørge for, at hunden holder fokus på dig, når du er foran den. Du skal også give den din fulde opmærksomhed og holde øjenkontakt med den.
Hvis din hund bliver siddende i et sekund eller mere, så skal du rose den og give den en godbid. Gentag processen, men vent, indtil den sidder i nogle sekunder længere, inden den får sin belønning.
Når først hunden reagerer fornuftigt det meste af tiden, kan du tilføje et visuelt signal. Fortæl din hund, at den skal sidde eller lægge sig ned, og sig, at den skal blive der. Imens du gør det, skal du holde din hånd (håndfladen åben) over dens snude i “stop” positionen.
Hvis den sidder i et sekund, kan du give den en belønning. Gentag dette igen og prøv, om du for hvert forsøg kan øge tiden, hvor den skal sidde, så den lidt efter lidt vil sidde i længere tid.
Når den først har fået den rette forståelse af, hvad det er, du vil have af den, så begynder du at bruge håndbevægelsen, du gerne vil lære den. Det er en god ide, at have din hånd vandret ud foran dig selv i stop positionen. Men det vigtigste er, at alle i din familie er enige om at bruge denne bevægelse hele tiden.
Sig, at den skal “sidde,” når den er ved at sætte sig. Det vil hjælpe den med at forbinde ordet med handlingen. Når du har fået lært den håndsignalet, vil du kunne gå i gang med at få den til at sidde uden at bruge en godbid.
Hvad nu, hvis det ikke virker?
Hvis din hund holder op med at sidde, så sig “sit” eller “læg dig” eller “ned” (afhængigt af hvilken position, den var i først.) Når du har gjort dette, så prøv, om den kan sidde i kortere tid.
Hvis du har øvet med den i et stykke tid, og din hund kender “sit” kommandoen, kan du gøre din stemme dybere for at vise den, at den ikke gør det rigtige lige nu ved at bevæge sig.
Du må ikke straffe den og aldrig nogensinde slå den. Det øjeblik, du viser den din misfornøjethed, har du allerede afsluttet dagens træning. Den vil forbinde det med handlingen at sidde ned. Du vil stå med det nøjagtig modsatte af, hvad du gerne vil opnå.
Sådan kan du få en hund til at sidde i længere tid
Når først din hund har lært “sit” kommandoen, kan du starte med at gøre det lidt mere udfordrende. Flyt dig et skridt væk fra din hund, når du beder den om at sidde, så to skridt og så videre.
Fortæl den, at den skal sidde, med din ryg vendt mod den. Du skal selvfølgelig begynde, når der ikke er andre folk eller hunde i nærheden. Efter at den har fået lært det, kan du begynde at træne med noget, som distraherer den i nærheden.
På et højere niveau kan du træne den, imens du lader en bold hoppe. Hvis din hund er ekstremt dygtig, kan du prøve at gøre det, mens der er mad på jorden ved siden af den.
Du skal kun forsøge dig med en ny udfordring, hvis din hund kan klare den udfordring, der ligger før. Hvis den har problemer, kan du gå tilbage til den gamle et stykke tid, sørge for at fjerne det, som kan distrahere den eller gå tættere på og forsøge igen.
Husk, at det at træne en hund i sidste ende handler om tålmodighed og vedholdenhed. Du må ikke give op, hvis det kan virke lidt træls ind imellem!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Stregowski J. RVT (10/05/2019) Como entrenar a tu perro para sentarse/ Comportamiento básico fácil de enseñar. Recuperado de https://www.thesprucepets.com/how-to-train-dog-to-sit-1117306
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.