Seks adfærdsproblemer hos hunde

26. februar 2019
En hunds adfærd afhænger ofte af oplevelser i opvæksten og træning. Men der er en løsning for alt med en smule tålmodighed og beslutsomhed.

Din kæledyrs adfærd er baseret på hans træning og visse genetiske faktorer. Dog forekommer der ofte adfærdsproblemer hos hunde på grund af manglende socialisering eller træning i opvæksten. Læs denne artikel for at lære mere om de forhold, som spiller en vigtig rolle i hundens adfærd.

Adfærdsproblemer hos hunde: hvorfor de opstår

Det er vigtigt at kende de aspekter, der er årsag til at en hund har problemer. Du skal også forstå, at der ikke er nogle “rigtige eller forkerte” handlinger for hunde: det hele afhænger af hvad ejeren udtrykker og hvad man har lært hunden.

Genetik er en afgørende faktor for adfærdsproblemer hos hunde, og de kan nogle gange forårsage en særlig adfærd. For eksempel, hvis en tæve er nervøs, vil hendes hvalpe sandsynligvis – i hvert fald nogle af dem – dele denne egenskab.

Samtidig bestemmer socialiseringsprocessen for et dyr også, hvordan det opfører sig. Denne proces skal begynde, når hvalpen er en måned gammel og slutter cirka otte uger senere. I løbet af denne periode vil han lære mange af de vaner, som han vil tage med sig i voksenalderen.

Derfor kan hunde, der er adskilt fra deres mor eller søskende i en tidlig alder, have adfærdsproblemer som at bide, være bange, nervøs, ikke acceptere andre kæledyr osv.

adfærdsproblemer hos hunde

De mest almindelige adfærdsproblemer hos hunde

Bemærk at dit kæledyr kan udvikle en eller flere adfærdsproblemer afhængigt af hvordan den er blevet opdraget. Du skal ikke føle dig skyldig, eller føle at du har fejlet som ejer. Husk på, at en hund “arver” nogle dårlige vaner fra sin fortid. Heldigvis kan visse dyrs adfærd behandles eller forbedres med træning og tålmodighed.

1. Grave huller

Dette kan være godt eller dårligt, afhængigt af omstændighederne og stedet. For eksempel hvis din hund graver huller over hele haven og ødelægger planter, så skal du skælde ham ud og lære ham at det er forkert.

hund graver hul

2. Generel frygt

Dette er et af de mest almindelige adfærdsproblemer, når hunde har lidt under mindre traumer eller “arvet” et traume fra et familiemedlem med angstproblemer. Plus, vi kan ikke ignorere frygt, der kommer fra uvidenhed eller mangel på erfaring.

Hvis dit kæledyr er bange for mennesker, andre dyr eller vand, skal du hjælpe ham med at komme i kontakt med disse ting på daglig basis ved at invitere dine venner, tage ham med til parken, bade ham osv. På denne måde vil han begynde at være mindre bange for tingene, fordi han bliver vandt til at de er en del af hans liv.

3. Separationsangst

Når en hund forbliver hjemme alene i mange timer, kan han finde på at begynde at hyle, ødelægge ting, tisse indenfor, gø, skrabe på døren osv. Du bør være tålmodig med dette adfærdsmæssige problem.

Nogle ejere vælger at bringe et nyt kæledyr ind i hjemmet, imens de har ferie og tid til at kunne vænne hunden gradvist til at være alene hjemme.

4. Tygge på ting

Hvalpe udforsker verden gennem deres mund, derfor ødelægger og bidder de gerne i alt indenfor deres rækkevidde. Problemet er, at når denne adfærd fortsætter, vil dit hjem tage skade.

hund med adfærdsproblemer

5. Tigge om mad

Hunde har “evnen” til at lave ansigter for at få det, de godt kunne tænke sig. Derfor, når de ser at deres ejere spiser, kan de se meget triste ud, indtil de får det, de gerne vil have. Selvfølgelig kan du forhindre eller undgå denne adfærd på flere forskellige måder:

Ignorer dem. Anbring din hund i et andet rum, væk fra køkkenet eller spisestuen, eller giv dem deres mad, mens du spiser.

6. Overdreven aggression

Nogle hunde bliver meget aggressive, når de ser andre dyr eller mennesker, og de kan blive farlige. De handler på denne måde på grund af frygt, territorialitet, traume eller for at beskytte ejeren. Analyser deres motiv for at hjælpe dem med og undgå at de bliver aggressive.