Min hund er asocial, hvad stiller jeg op?
Vi vil alle gerne have en venlig hund, som alle elsker. Ingen kan lide en hund, som gør eller forsøger at bide eller snappe. Hvis din hund er asocial, så læs med her.
Årsagerne til din hund er asocial kan være talrige, enkelte har du måske ikke bemærket tidligere. Først er det vigtigt, at du observerer din hunds adfærd. Så bliver vi bedre klædt på til at kunne løse, hvad problemet er.
Hvad gør jeg, hvis min hund er asocial?
Hunde, som bider i alting og efter alle på gaden har seriøse socialiseringsproblemer. Hvorfor? Typisk vil det være hvalpe, der er over 4 måneder gamle, som gør det, og det er der en grund til.
Når du får en hvalp fortæller dyrlægen dig, at du ikke må tage hunden med udenfor, før den har fået alle vaccinationer. Det kan så have en bagside på et andet område. Vi siger den skal holde sig inden døre i tiden før den har alle vaccinationer, men det er også den tid, hvor den skal modtage prægning.
Hvad er prægning? Læs om det i en af vores andre artikler. Tjek det ud. Det er en meget vigtig fase i enhver hunds liv, og den har noget med socialisering at gøre.
Når du får en hvalp, skal den vænne sig til at være sammen med andre mennesker og hunde. Det hjælper ham med at udvikle sin karakter og personlighed, og det vil bestemme om han lærer at blive social.
Hunde vil ikke få prægningen, mens de er isolerede i vaccinationstiden. Det kan gøre den asocial. Hvad kan vi gøre for at løse det?
Da vi ikke kan tage hunden med udenfor, inden den har alle vaccinationer, så er der noget man kan gøre hjemme. Et eksempel er ikke altid at bære rundt på ham. Det er også godt, hvis den vænner sig til ikke kun at være sammen med en person kun.
Hvis dine venner eller naboer har andre hunde, som ikke er aggressive, kan du invitere dem hjem til dig for at de kan være sammen. Hvis hvalpen får lov til at være i sin egen boble, vil det ikke skabe gode egenskaber hos den. Det kan ende med den bliver asocial.
Hvad så hvis min hund ikke er en hvalp længere?
Hvis din hund har fået alle vaccinationer og begynder at være asocial, selv om den nu er ældre, så tag det roligt. Der er en løsning. Skønt kroniske tilfælde tager længere tid at ændre, så kan du godt klare det med en portion tålmodighed.
At være asocial er heller ikke rart for hunden selv, fordi det skaber en smule anspændthed og ustabilitet i ham. Derfor er det vigtigt, at du hjælper ham med at finde sin følelsesmæssige balance og stabilitet. Du er nødt til at gøre ham social. Det bliver ikke en nem opgave, men hvis du er villig til at investere tid til det, så kan du klare det.
Gør din hund social
Først skal du tage din hund med på gåture, hvor den møder andre hunde, som parker, strande og hundeskove for eksempel. Hold den altid i snor, selvfølgelig, og giv den en mundkurv på hvis den vil bide.
Hvis den ikke vil adlyde eller gå afsted af sig selv, skal du ikke hive i snoren. Det vil kun forværre det hele, så den blive endnu mere anspændt og mere nervøs.
Lad de andre hunde komme tæt på og tal stille og roligt med din hund, mens du klapper den, så den ved, at der ikke vil ske noget. Det er vigtigt I er et sted, hvor den ikke kan stikke af eller løbe efter de andre hunde og ende med at lave flere ulykker.
Det er også vigtigt, at du arbejder med det derhjemme. Hvis du behandler den som et menneske, kan det stige den til hovedet, og den tror den må gøre alt. Det vil kun udvikle den asociale side endnu mere. Lær den nogle kommandoer. Det vil gøre den mere underdanig, og den vil nemmere lystre. Lidt efter lidt vil den blive mindre og mindre asocial.
Du skal selvfølgelig have masser af tålmodighed og du må ikke skælde den ud, hvis du ikke ser resultater med det samme. At lære en gammel hund nye kunster tager længere tid. Hvis din hund er asocial kan det tage tid at ændre. Du skal blive ved med at tro på det og have tålmodighed…masser af tålmodighed.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.