Hvad gør du hvis din hund løber bort?
Hvad skal du gøre hvis din hund løber bort? Udover at lede efter din hund, så bør du kontakte politiet, lokale dyreinternater og en række frivillige organisationer i dit område. Du kan også hænge plakater op med et billede af din hund og et telefonnummer.
Det er enhver hundeejers mareridt, hvis hunden løber væk hjemmefra. Det kan ske, hvis den er blevet skræmt, været ude for en ulykke eller bare har lavet ulykker, men det er noget, som kan ske for alle. I denne artikel kan du lære, hvad du skal gøre, hvis din hund løber bort, så du er bedre forberedt.
Id er obligatorisk
Som med så mange andre ting i livet er det bedst at være sikker fremfor ked af det. Ligesom det er obligatorisk ved lov, så er den bedste måde, at sikre sig at hunden kan komme hjem, ved at give dem en chip.
Chippen er mindre en et riskorn, og den bliver sat ind under din hunds hud. Chippen indeholder ejerens kontaktinformationer, hvis en skulle finde den.
Selvom den er billig at sætte i, obligatorisk og helt nødvendig, hvis din und løber bort, så har kun en lille procentdel af hundene i Spanien faktisk en chip. Der er ingen ulemper, men fordelene er mange. Identificer din hund, hvis du vil øge dine chancer for at få din hund tilbage hurtigt.
Inden din hund løber bort
Noget af det mest vigtige du kan gøre, er at sikre dig at hunden slet ikke kan løbe bort. Ansvarlige ejere skal være i stand til at forudse problemer, før de faktisk opstår.
Det er nødvendigt at isætte en chip, men det er stadig vigtig at have dine kontaktinformationer opdaterede. Det sker tit at man skifter telefonnummer eller adresse. Så glem ikke at få chippen i din hund opdateret også!
Da chippens data deles med andre, bør du tage den med til dyrlægen for at opdatere dine informationer, hvis du flytter til en ny by eller et andet land.
Det er også vigtigt at have sele og snor i god tilstand. Hver gang du går ud på en gåtur, kan der ske noget, som kan skræmme din hund. Så i fald din hund trækker hårdt i snor eller sele, vil den ikke kunne slippe væk. At bruge penge på en god sele er en klog beslutning.
Du skal selvfølgelig også forsøge at undgå farlige og ubehagelige situationer, når du går ud af huset. Mange hunde bliver væk hvert år under gåture, fordi de bliver skræmte og løber bort efter at have hørt torden eller fyrværkeri.
Din hunds sikkerhed kommer altid først. Hvis der er en risiko udenfor huset, så lad være med at gå ud. Du kan altid gå en mindre tur.
Hvad gør du hvis din hund løber bort
Lad os nu forestille os, at din hund allerede er blevet væk. Noget skræmmende fik den til at stikke af. Hvad gør du så nu? Hvordan finder du den?
Det første du skal gøre, er at kontakte myndighederne og fortælle at du leder efter din hund. Ring til det lokale politi og giv dem en beskrivelse af din hund. Selv om den ikke skulle have en chip, vil det første man gør, hvis man finder din hund, være at kontakte politiet. Derfor er du nødt til at fortælle dem, at du er ved at lede efter din hund.
Det næste trin vil være at kontakte det lokale dyreværn. Politiet eller andre organisationer skal være i stand til at give dig oplysninger om dem, der findes i dit område.
Hvis din hund har en chip, vil de temmelig sandsynligt aflæse den, hvis de finder en hund, men der har været tilfælde, hvor det ikke er gjort. Give internatet en beskrivelse af din hund, så de ved, hvad du leder efter.
Så kan du kontakte frivillige organisationer i dit område. Giv det et aktuelt billede af din hund. Mange mennesker vil kontakte dem hver dag, hvis de finder en hund.
Selvom dagene går, så er du nødt til at blive ved med at lede. Nogle finder faktisk deres hund efter nogle dage eller endda uger efter. Selvom du har snakket med internaterne, så ring til dem igen og tjek op på, om der er nyt derfra. Gør det samme med de frivillige organisationer. Mind dem om, at du leder efter din hund.
Led efter den på kendte steder
Du er nødt til selv at lede efter din hund. En forvirret hund kan gå mange kilometer væk hver dag. Men der er et par tips, der kan hjælpe dig:
Se efter den på steder den kender. Hunde elsker rutiner, så de udforsker steder, de ofte har været. Se også efter den på steder, hvor der er andre hunde, som i parker, langs gåturen osv.
Spørg folk. Hvis du mistænker din hund for at være i et bestemt område, så spørg folk, som bor der, eller som kommer der ofte. Jo flere øjne der leder efter din hund, jo større er chancen for at finde den igen. Nogle kan måske huske at have set den, og hvis der ikke er nogle der melder tilbage, kan du sikkert godt udelukke det område i din eftersøgning.
Sæt plakater op med et billede af din hund og dit telefonnummer. Selvom du og de andre organisationer bruger de sociale medier, så benyt dig af plakater også. Mange folk ser ikke på den slags på de sociale medier.
Det er en situation ingen ønsker at komme i, men ved at være forberedt og vide nøjagtig hvad du skal gøre, er du bedst klædt på til at klare den, så du kan få din kære hund hjem sikkert og hurtigt.
En chip er obligatorisk, men mindre vigtig end at vide, hvordan kan skal lede og aldrig give op.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.