Det skal du gøre, hvis din hund bliver angrebet

11 november, 2018
Hvis angrebet sker hjemme foran dit hus, er det mest effektive middel at bruge vandslangen. Bare tænd for vandet og sprøjt en god stråle af vand ind i hundens ansigt.
 

Uanset hvilke forholdsregler du tager i brug, så er der altid en mulighed for at din hund bliver angrebet. Nogle gange sker det lige foran ejerne, og der er intet de kan gøre ved det. Mange ved ikke, hvad de kan gøre, hvis deres hund bliver angrebet.

Hvis du venter, indtil din hund er blevet angrebet, så bliver det rigtig svært at reagere effektivt på det. Derfor vil du i denne artikel kunne lære nogle lærerige tips til at håndtere denne situation.

Målet er at fjerne den aggressive part

Det første du skal gøre, er at forstå din rolle i denne situation. Du behøver ikke forsvare din hund eller reagere med vold. Samtidig skal du heller ikke være en passiv tilskuer, mens din hund bliver angrebet.

Det handler om, at du formår at få fjernet den aggressive part på den mest hensigtsmæssige måde. Det betyder med andre ord, at du skal forsøge at få den væk, så den kan lade din hund være i fred. Hvis du stiller dig selv ind i midten, vil kampen bare fortsætte, og du udsætter dig selv for at blive angrebet og komme til skade.

Når du har forstået dette, så kan du rette din opmærksomhed mod dine handlinger. Det vil involvere, at du udtænker en plan for, hvordan du får den aggressive part væk fra situationen. Det er nok også den sværeste del af situationen.

Vold avler bare mere vold

Mange ejere tror, at det at slå en hund vil få den til at løbe væk. Men i praksis vil de være mere tilbøjelige til at forsvare sig selv ved at bide. Det er en helt naturligt instinkt hos dem. Hunden vil ikke tænke to gange over, at den er i undertal, men den vil blot begynde at forsvare sig selv.

 
to hunde snerrer af hinanden

At begynde at slå eller angribe et dyr vil aldrig være en god løsning på konflikten, og det bør du kun overveje som en sidste mulighed. At kaste sten eller slå igen vil bare optrappe konflikten, og hunden kan finde på at angribe dig. Det bedste du kan gøre, er at anvende en form for præventive handling.

Det betyder, at du skal finde en måde du kan nedtrappe konflikten mellem hundene. Det kan du gøre ved at skræmme eller distrahere dem. Husk, at hvis du kommer for tæt på, så udsætter du dig selv for at blive bidt.

Det kan du gøre, hvis din hund bliver angrebet

Hvis angrebet sker hjemme foran dit hus, er det mest effektive middel at bruge vandslangen. Bare tænd for vandet og sprøjt en god stråle af vand ind i hundens ansigt. Det vil nedsætte deres stressniveau og temmelig sikkert få den til at stikke halen mellem benene.

Har du ikke lige en haveslange ved hånden, kan du forsøge at lave en skræmmende lyd for at distrahere den. Hvis din bil står i nærheden kan du prøve at trykke hornet i bund, eller du kan slå på et grydelåg eller lignende. Det vigtigste er, at hunden bliver skræmt og vil holde sig på afstand, når du laver larmen.

 

Endelig, hvis du ikke lige har noget ved hånden, så kan du forsøge at råbe eller lave ubehagelige lyde. Husk, at det er vigtigt, at du holder dig på afstand, når du laver disse lyde.

Hvad gør du efter angrebet?

Når først den angribende part er gået væk, kan du tage din hund med til dyrlægen. Forsøg at få et overblik over de skader, som din hund har fået. Undersøg alle dele af dens krop, men vær forsigtig, når du rører ved dem.

hund får forbundet sit ben

Brug ikke sæbe til at rense din hunds sår med bagefter. Hvis den har åbne sår, skal du skylle dem med rent vand og tage den med til dyrlægen med det samme. Selv om der ikke er tegn på ydre skader, er det alligevel en god ide at tage den med til dyrlægen til et tjek.

Hvis det lykkes dig at identificere angriberen, så prøv at finde ud af, om det er en omstrejfende hund, eller om den har en ejer. Der findes måder, hvorpå man kan observere hunde for at finde ud af, om de har en eller anden sygdom. Det er især nyttigt, når vi taler om sygdomme som rabies.

Anbefalinger til at komme ovenpå igen

 
  • Følg dyrlægens anvisninger: Det er dit ansvar at tjekke, hvordan din hunds sår heler. Du er også den, som skal købe eventuel medicin til den. Selv om du ikke kan se nogle skader på den udvendigt, så kan den sagtens have fået skader, som du ikke er i stand til at se.
  • Kontroller temperaturen derhjemme: Din hund vil kun komme sig, hvis den har så meget ro som muligt. Derfor skal du sikre dig, at den har det komfortabelt og at der er en behagelig temperatur i huset. Der må hverken være for varmt eller for koldt.
  • Vær opmærksom på eftervirkninger: Når en hund er blevet angrebet, kan den lide psykisk af det bagefter. Derfor er du nødt til efter sådan en episode at observere din hunds opførsel med ekstra opmærksomhed.