Logo image
Logo image

En hvalps første dage i hjemmet

5 minutter
Selvom du har en sund hvalp, er det stadig vigtigt at være forberedt på det værste. En sundhedsplan starter med at vælge den rigtige dyrlæge til din hvalp.
En hvalps første dage i hjemmet
Sidste ændring: 13 marts, 2019

Evnen til at tilpasse sig hurtigt spiller en vigtig rolle i en hvalps udvikling de første dage i hjemmet. Det er også vigtigt for dem at lære om verden omkring dem, især andre folk og hunde.

En hvalps første dage i hjemmet kan være en stor omskiftning. Lige pludselig står du med denne lille krævende hvalp, som stadig er en baby. Så gør det let for dig selv ved at være forberedt på forhånd.

Forbered din hvalps ankomst

Sørg for du har alting parat, inden din hvalp ankommer til dit hjem. Hele familien skal være enige om, hvem der står for hvilke pligter. Det kan for eksempel være rengøring, give den foder og vand, tage den med til dyrlægen og tage den med på gåtur, lige så snart den er i stand til at komme udenfor.

Du er også nødt til at finde et sted, som hvalpen kan have for sig selv. Det skal være et sted, hvor den kan sove, komme på toilet og spise. Selvom din hvalp stadig er meget ung, er det et godt tidspunkt for den at vænne sig til visse rutiner, især dem som er bekvemme for dig.

Ydermere er du nødt til at sikre, at dit hjem er sikkert for dyr, hvilket vil sige, at du skal sørge for, at din hvalp ikke kan løbe ind i noget eller tygge noget i stykker. Afspær farlige områder med et hegn, inden den kommer til dit hus, for på den måde vil den hurtigere vænne sig til omgivelserne og undgå ulykker og frustration.

Some figure

Når først hvalpen bliver ældre, kan du stille tingene tilbage, hvor de hører hjemme og få lavet nye regler. Bare husk at en hvalps første dage i hjemmet er en stor omvæltning for alle, og det er bedst at være på den sikre side.

Lav en sundhedsplan

Selvom du har en sund hvalp, er det stadig vigtigt at være forberedt på det værste. En sundhedsplan starter med at vælge den rigtige dyrlæge til din hvalp. Find en som altid tager telefonen og hav hans/hendes nummer let tilgængeligt, i fald der skal ske uheld.

Tal med din dyrlæge om en plan for vaccinationerne og bestil tid, inden din hvalp ankommer til dit hjem. Spørg din dyrlæge om racen eller blandingen, for at blive klogere på om de skulle være disponerede for eventuelle genetiske sygdomme.

Når din hvalp kommer til dit hjem, skal du tage den med til dyrlægen til et første tjek, og få den givet en ormekur, nu du er der. Hvis din hvalp skulle blive syg eller skal have et tjek, så kender du allerede dyrlægen og ved, om du kan stole på ham/hende. Hvis du føler, at du har valgt forkert, så giv dig tid til at finde en anden og bedre.

Some figure

Udvikling og socialisering

Når hvalpe kommer til et nyt hjem, er de normalt mellem 7 til 9 uger gamle. Det er så her den såkaldte socialisering starter. Den er en periode i dens udvikling, hvor den er meget nysgerrig og frygtløst undersøger alt, der er nyt omkring dem.

Men socialisering er ikke noget du må forhaste dig igennem. Din hvalp vil gerne lære nye ting, men den kan også føle sig overvældet af alt det nye. Når du skal vise den nye ting, så skal du altid huske:

  • Nye stimuli skal komme lidt efter lidt, og aldrig på en gang. For eksempel høj musik: Start med en rolig sang ved lav volumen, og tag den så derfra.
  • Giv din hund mulighed for at gå, hvis den ikke kan lide det, der sker.
  • Forhast dig ikke med at vise den nye ting: Vær tålmodig og lad den gøre det i sit eget tempo.
Some figure

Socialiseringsfasen er det perfekte tidspunkt for en hvalp til at møde folk og dyr. Introducer din hvalp til ældre medborgere, børn, folk med fuldskæg, høje folk, katte, kaniner, hamster og skildpadder. Alt det nye, en hvalp møder i sit liv inden den bliver tre måneder, vil blive en vane for den resten af livet.

Hvis du ikke kan udnytte denne fase, må du ikke fortvivle. Din hvalp vil stadig være i stand til at lære nye ting resten af livet. Alt, hvad du skal bruge, er blot lidt tålmodighed.

En hvalps første dage i hjemmet: Vær ikke for striks

De fleste er for det meste for strikse med hunde, selv når de er hvalpe. I de første dage af en hvalps tid i hjemmet, fokuserer de fleste ejere for meget på kommandoer og disciplin og glemmer de andre vigtige ting.

Regler kan altid laves om. Hvis den ikke opfører sig ordentlig eller laver en fejl, kan du altid lade det være til senere. Når en hvalp er så ung, er det mere vigtigt for den at føle sig elsket og sikker end at sikre sig mod, at den ikke hopper op på sofaen. Ordrer er noget du kan udsætte til senere i livet.

Some figure

Hvalpe vil for eksempel lære, hvordan de skal være dem selv senere i livet. Det er okay for dem at sove i dit værelse et stykke tid for at få dem til at føle sig sikre og sove bedre.

Hvalpe kan altid lære at blive stuerene og lære ikke at hoppe op i møbler senere, når de er ældre.

Under din hvalps første dage i hjemmet er det let at blive revet med af at ville disciplinere den. Men det kan bare få dig til at glemme de allervigtigste ting: Sikkerhed, sundhed og undgå ulykker. Inden du begynder at lave regler og give kommandoer, så tag et sekund og nyd at være sammen med din hvalp et stykke tid, mens den er så sød og sjov.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.