Logo image
Logo image

Derfor skal du gå med hunden hver dag

3 minutter
Gåture hunden er god træning for både hund og ejer.
Derfor skal du gå med hunden hver dag
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García

Sidste ændring: 21 december, 2022

Du ved sikkert, hvorfor du skal gå med din hund, og du er sikkert også indstillet på det. Men når det så kommer til at gennemføre det i praksis, så bliver det straks sværere.

Gode grunde til at gå tur med hunden hver dag

  • Gåture er hundens primære træning. Selv om du har god plads derhjemme, så har hunden stadig brug for at gå. Der er ikke andre aktiviteter, der kan erstatte det. Hunde har brug for mellem en halv time og en times gåtur dagligt. Gåturen vil også holde ejeren aktiv og i bevægelse.
  • Det skaber mere samarbejde mellem hund og ejer. Den bedste måde at komme sammen og lære hinanden at kende er gennem de daglige gåture. Du vil styrke dit lederskab og gøre at hunden stoler mere på dig. Derfor vil han lystre dig mere, fordi han får større respekt for dig.
  • Vores ven vil få al den underholdning, han behøver. Den daglige gåtur er en god måde at skabe fysisk og mental stimulation for din hund. En hund som keder sig dagen lang, vil få destruktive tendenser. Han vil blive urolig og gø og somme tider vil han være mere aggressiv. Alternativet til skæld ud er en gåtur.
  • Det fremmer disciplin og træning. En daglig rutine for gåturen giver stabilitet til både hund og ejer. Du har en gylden mulighed for at styrke træningen, hvis du gør det korrekt – gå sammen, tilpas din fart, stop og sid ned inden I krydser vejen, gå indtil du giver kommando osv. Snart finder du ud af at kombinere lidt disciplin med lidt sjov.
  • Det fremmer de sociale egenskaber ved at være sammen med andre hunde. Hvis din hund har problemer med at være social, så gå tur med ham i en flok. Det er et godt valg, som vil gøre ham bedre tilpas sammen med andre hunde. Prøv at organisere en gruppe med dine naboer eller venner, som også har hund.
  • Det betyder din hun kan holde vægten. Hvis din hund er overvægtig, er han disponeret for flere sygdomme. For at undgå dette, skal du gå tur med ham dagligt og holde ham i form. Gåture kan også hjælpe hunden med at regulere fordøjelsen og undgå forstoppelse.
  • Du får en hund der lettere falder i søvn. Træthed efter gåturen fremmer søvnen hos hunden og hjælper dem med at spise og sove bedre.

Tid til gåtur

Selv om der ikke er nogen fast tid for gåturen, anbefaler vi at gå med hunden mindst tre gange om dagen, så de er spredt jævnt ud over dagen. Det giver hunden mulighed for at lave stort med regelmæssige mellemrum. Det er ingen fidus at gå en lang tur for eksempel hele morgenen og så blive indenfor resten af dagen.

Afhængig af din hunds personlighed, skal du afsætte tilpas tid til gåture. Hvis du har en meget overgearet hund, som nyder at gå på gaden, så er det bedst at bruge længere tid, så den kan få brændt hans energi af. Og modsat hvis din hund er ældre, behøver de nok ikke så lange ture længere.

Hvad gør jeg mens vi går?

Det er vigtigt at gåturene er regelmæssige, men også at hunden har det sjovt imens. Nogle af de ting vores hund kan gøre er:

  • Lugte til omgivelserne. Efter sigende er lugtesansen hundens mest udviklede sans. Den behøver træning hver dag. Det foregår bedst med en gåtur.
  • Kontakt med andre hunde. Vi har tidligere nævnt fordelene ved at din hund bliver mere social med andre hunde.
  • Leg mellem ejer og hund har mange fordele for begge.
  • Ligesom os mennesker så vil hunde også gerne opleve nye steder, hvor de ikke har været før. Nye parker, skove osv.

Hvor skal vi gå hen?

Hvor I skal gå hen afhænger af, hvor du bor. Det er altid godt at have en liste over mulige ture. Hunden vil blive stimuleret endnu mere end hvis du altid går med ham det samme sted eller går den samme rute.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.