Basale lydighedsøvelser til din hund
Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García
At lære din hund de mest basale lydighedsøvelser og kommandoer er let og meget nyttigt for deres indlæring.
Eksperter peger ofte på, hvor vigtigt det er for din hunds udvikling af kognitive og sociale evner, at den lærer basale lydighedsøvelser.
Det grundlæggende ved hundes lydighed
Lydighed er en vigtig del af en hunds opdragelse. Og det kan være en nødvendig del for at kunne træne den. Det er dog vigtigt at understrege, at lydighedsøvelser og lydighedstræning ikke er det samme.
Der er forskellige niveauer og typer af træning for en hund. I øjeblikket er der tre hovedformål for hundes træning af lydighed:
- Hunde som vil blive til tjenestehunde såsom førerhunde, politihunde, redningshunde osv.
- Eller til hunde som vil være med i konkurrencer eller sport.
- Til husdyr eller selskabshunde.
De grundlæggende lydighedsøvelser er del af det første niveau i træningen af en hund. Det er generelle ordrer, som indeholder “kom,” “sid.” “stille,”herover” og “læg dig.”
Disse kommandoer hjælper med at træne husvante og professionelt trænede hunde. Træningen af tjenestehunde begynder også med disse basale øvelser. Ydermere skal der også være opmuntring til leg.
Basale lydighedsøvelser: Vigtigheden af positiv forstærkning
Positiv forstærkning betyder at belønne god adfærd. Det vil stimulere indlæringen af færdigheder og fremme lydighed. Dette gælder især for meget frie hunde.
For lettere at kunne lære den basale lydighedsøvelser, er det ideelle at rose og belønne den, hvis den udfører det ønskede korrekt. På den måde vil hunden kunne forbedre sin evne til at lære og socialisere, samtidig med at den styrker sin selvtillid.
Sørg for at belønningen kommer umiddelbart efter handlingen. På den måde vil hunde forbinde det med en specifik adfærd. Så det er bedst at give din hund belønningen med det samme som et svar på dens adfærd, hvis du gerne vil forstærke dens adfærd positivt.
Men det kan være nødvendigt at opstille visse krav for at undgå indlæring af ubevidste dårlige vaner. Det betyder, at du skal undgå, at hunden forventer en præmie lige efter alle sine handlinger.
Vold er altid skadeligt
Den negative eller dominerende metode søger at få den ønskede adfærd ved at påføre dyret frygt eller smerte. Lydigheden ender med at blive obligatorisk svar på en proces af fysisk og følelsesmæssige trusler, og dette kan desværre ende med at få konsekvenser for dens velvære og sundhed.
Man har ydermere bevist, at vold er skadelig for en hunds adfærd og lydighed. Hunde, som har oplevet misbrug kommer til at lide af traumer, som blokerer mange af dens kognitive egenskaber. De fleste af hunde, der er opdraget på denne måde, ender med at udvikle det vi kalder “defensiv aggressivitet.”
Derfor holder vi fast i, at den bedste måde at træne din hund på er gennem positiv forstærkning og ved at fjerne enhver form for voldelig adfærd under træningen.
6 tips til grundlæggende lydighedsøvelser for din hund
1- Udførelse
Det er meget vigtigt at være vedholdende, når du skal oplære din hund. Dyret skal blive helt vænnet til kommandoerne, men det kræver beslutsomhed og tålmodighed fra ejeren. Hvis ejeren ikke har den nødvendige tid til rådighed, er det bedst at søge hjælp hos en professionel træner.
2- Hvornår skal den undervises
Vi anbefaler, at du reserverer 10 minutter hver dag til at træne de basale lydighedsøvelser med din hund. Gør du det for ofte vil det ikke være gavnligt, og hunden kan blive distraheret.
3- Hvordan underviser man
Ejer og hund kan arbejde med de basale lydighedsøvelser en af gangen. Det vil fremme hundens forståelse af det. Det ideelle er at der bruges mellem tre og ti dage fra du introducerer en øvelse til den kan udføre den.
Hvor lang tid det tager for hver hund at lære afhænger af dyret og af trænerens ihærdighed. Undersøgelser har vist, at nogle racer har nemmere ved at lære. Border collie for eksempel kan lære en kommando om dagen ved den rette vejledning.
Bedre positiv forstærkning
4- Brug positiv forstærkning
Positiv forstærkning er altid det bedste valg for at kunne indlære en hund noget nyt. Det er altid bedst at gennemføre en øvelse med belønning, som ikke altid behøver at være en godbid. Det kan også bestå af klap, leg eller andre former for ros.
5- Vælg det ideelle sted
For at undgå distrahering især hos hvalpe, er det vigtigt at vælge et stille sted at træne med din hund. Du skal se efter et sted uden udefra kommende stimuli, som kan være andre hunde, larm, musik, maddufte osv.
6- Husk de indlærte kommandoer
Det er nødvendigt at bruge en eller to dage om ugen på at huske de basale lydighedsøvelser, som hunden allerede har lært. Ellers kan den hurtigt komme til at glemme eller forveksle kommandoerne, hvilket vil gøre indlæringen af nye kommandoer endnu sværere.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.