Apport: Sådan lærer du din hund at komme tilbage
At lege med vores hunde er en af vores favoritting. Vi elsker at kaste en bold og se dem løbe efter den. Men når de så skal komme tilbage med den, bliver de stående! Så, hvordan kan du lære din hund apport? Det er ikke nogen let opgave. Men vi vil give dig nogle meget nemme trin, du kan følge, så du kan lære din hund apport på meget kort tid.
Sådan lærer du din hund apport med en bold
At lære din hund at adlyde er en af de sværeste ting. En hund vil løbe efter en bold ud fra instinkt, men at komme tilbage med den er en anden sag. For at lære din hund apport, skal du væbne dig med masser af tålmodighed. Du skal være villig til ikke at råbe, og du bør bruge en positiv tilgang til det. Det er den eneste metode, der virker.
Ved at følge disse tips og tricks, som vi deler nedenunder, vil du elske at lege med din hund endnu mere!
Lær din hund simple kommandoer
Hunde relaterer ord og lyde til handlinger. Så hvis du prøver at lære en hund apport, skal du lære den de fire vigtigste kommandoer: Hent, grib, tilbage, slip. De første to er meget nemme, og hunden vil gøre det instinktivt. Din hund vil se en bold trille af sted, og den vil løbe efter den. De to andre er de svære.
Leg med din hund
Du kan hjælpe din hund med at blive bekendt med bolden. Den skal lære, at der er flere muligheder med den, end blot at kaste den. Så sid med ham og leg med bolden.
Få din hund til at sidde (sit) og hold bolden tæt ved dens snude, så den fanger hans opmærksomhed. Lad din hund tage den, men IKKE løbe af sted med den. Nu er det tid til at bruge kommandoer, så han kan lære at relatere dem til de passende handlinger.
Giv kommandoer
Når du leger med din hund, og han griber bolden, sig: “grib!”. Ved at gøre dette, vil din hund begynde at relatere de to ting med hinanden. Hvis det ikke falder din hund naturligt at gribe bolden, så bliv ved med at kaste den til ham, indtil han griber den.
Når han griber den, så ros ham og giv ham en belønning. En positiv tilgang er den bedste måde at lære et dyr kommandoer. Så glem ikke at belønne din hund, når han gør noget rigtigt.
Efter din hund har lært at gribe bolden, skal du lære ham den sværeste del: At slippe den. Lad ikke din hund slippe bolden, indtil du har givet kommandoen. Hjælp din hund ved at sige “slip”, samtidig med du trækker i bolden. Blot ved at holde din hånd under din hunds næse burde være nok for, at han slipper bolden.
Prøv at træn kommandoerne i mindst 20 minutter i flere dage, indtil han slipper den. Tålmodighed er nøglen i dette trin, som vi har nævnt før.
Når din hund slipper bolden, uden at du har givet kommandoen, skal du sige “nej” og give ham den tilbage. På den måde lærer han at relatere den handling til dine ord. Når han gør det rigtigt, beløn ham med endnu en godbid.
Leg sammen!
Når din hund har lært apport og kan hente og slippe en bold, så er det tid til at træne med leg! Kast bolden og sig apport. Vent til din hund har grebet bolden og kald ham så tilbage og giv kommandoen “slip”. Hvis du kan få ham tilbage bare én gang, så er I på rette vej. Vigtigst af alt må du ikke glemme at belønne ham, mens han lærer apport!
Det handler om vedligeholdenhed og tålmodighed, når der skal trænes apport. Du ved nu, hvordan du skal lære din hund forskellige kommandoer. Det vil styrke det bånd, der allerede er mellem jer. Husk den positive tilgang – det er altid den bedste metode!
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.