Alt om spor- og redningshunde

25. marts 2019
Når disse hunde skal trænes, bruges der positiv forstærkning for at lære dem at forbinde det at finde nogen eller noget med at få en godbid.

Schweizerne var pionere indenfor træningen af spor- og redningshunde. Grunden til, at de begyndte at træne dem, skyldtes et stort antal mennesker, der forsvandt i de schweiziske alper. I denne artikel kan du lære alt om disse fantastiske dyr.

Historien om spor- og redningshunde

Selvom jagthunde altid er blevet brugt til redningsopgaver, var det ikke før 2. verdenskrig, at disse hunde blev anerkendt for deres evner.

Racer såsom German Shepherd var vant til at søge efter overlevende, der var blevet fanget under ruiner. Kort tid efter begyndte spor- og redningshunde at blive mere almindelige for at kunne bruge dem til fremtidige katastrofer og forsvindinger.

Statue af redningshund.

Allerede i 1950’erne, efter at være kommet igennem Europas historisk sværeste tid, begyndte flere skoler at specialiserer sig i at træne spor- og redningshunde i efterkrigstiden. Dette erhverv blev særlig populært i Schweiz og Tyskland.

I løbet af 80’erne åbnede de første spanske træningsskoler, og de var baseret på den metode, der blev udviklet af Røde Kors i Hamburg. Træningsplanen bestod af fire faser:

  • Bur og figur
  • Boks eller beholder
  • Nogen er gemt
  • Søger i snor

Hvordan søger hunden?

Nogle mennesker tror, ​​at disse hunde “jager” efter sporet ved at snuse til et objekt de tilhører den forsvundne person og følge personens duft, indtil de finder den savnede person. Det er dog ikke muligt, hvis personen er ukendt, eller hvis der ikke findes noget objekt til at spore hans/hendes lugt med.

I deres træning lærer trænerne hundene at skelne mellem lugten af de mennesker, som er i nærheden: Lugten af dem, som hunden kan se, og lugten af dem, som hunden ikke kan se. Dette er praktisk, hvis en person er fanget under ruiner eller er skjult.

Træning af spor- og redningshund.

Når hunden opdager personen eller en genstand – uanset om det er stoffer eller eksplosiver – vil den bøje sig ned. Dette sker fordi i løbet af træningssessionerne anvendes positiv forstærkning på hunden, så han forbinder handlingen med at finde den skjulte genstand med at modtage en godbid.

Hvilke racer er bedst egnet til søgnings- og redningsopgaver?

Svaret på dette spørgsmål er simpelt: En hvilken som helst hund der er blevet trænet til det. Nogle gange tror folk, at det kun et German Shepherds eller blodhunde som kan blive spor- og redningshunde. Der er dog flere hundreder eksempler på andre racer, som også kan udføre det samme arbejde.

Så hvis racen ikke bestemmer søgnings- og redningsevner, hvad gør så? Her er nogle karaktertræk, der er nødvendige for denne form for livreddende arbejde.

  • Hunden skal være opmærksom og let motiveret.
  • Dyret skal være beslutsom for at kunne løse problemer. Dette opnås gennem erfaring og tålmodighed.
  • Hunden skal have lyst til at behage ejeren eller træneren. Dette betyder, at hunden skal søge godkendelse fra sin træner ud over ønsket om at få den positive forstærkning og godbid.
  • Dyret skal have et højt energiniveau. Nogle gange kan det at finde en person eller en genstand blive kompliceret og frustrerende. En hund bliver nødt til at kunne fortsætte fremad uden at miste interessen i opgaven.
  • Hunden skal være fleksibel og stærk. En spor- og redningshund, især en aktiv hund, skal have en masse udholdenhed og fysisk styrke.