Alt det, du bør vide om katteslagsmål

Hvis du har mere end én kat derhjemme, så ved du allerede, at der ikke altid er fred og kærlighed mellem de to. Der er ikke noget underligt i at se dem komme op at slås med hinanden, som om de var vilde gadekatte. Læs videre, hvis du nogensinde har spekuleret over, hvorfor katteslagsmål er helt normalt for denne art.

Hvorfor slås katte?

Vi ved, at felis catus er et meget territorialt dyr. Hovedårsagen til, at de fleste katte kommer i slagsmål med hinanden, skyldes jalousi. Katte slås også på grund af selvforsvar, når de føler sig truede og ofte vil to ikke-neutraliserede hanner slås om en hun i brunst.

Nogle gange er det svært for mennesker at forstå, hvad der er den bagvedliggende årsag til et katteslagsmål, fordi de normalt starter ud af det blå. De slutter næsten lige så hurtigt, som de begyndte. Derefter vender alt tilbage til normalt, som om det aldrig er sket.

Men nogle gange kan nogle slagsmål blive ret alvorlige. Katte kan blive sårede, især hvis du griber ind. Nogle gange bliver slagsmålene så intense, at kattene bærer nag mod hinanden, hvilket kan vare flere dage.

Fortsæt med at læse for at lære om nogle af grundene til, at katte kommer i slagsmål med hinanden, og hvad der er den bedste måde at stoppe et katteslagsmål på.

Et nyt kæledyr kan forårsage en strid

Hvis du allerede har en kat, og du bringer en ny kat ind i hjemmet, vil du sandsynligvis være nødt til at håndtere et katteslagsmål ved den nye kats ankomst. Det er helt normalt at se, at katte i begyndelsen afviser deres nye kattefamilie, men det hele afhænger af den enkelte kats personlighed.

I sådanne tilfælde er det vigtigt at sikre, at din gamle kat ikke føler sig truet af, at en ny kat er kommet ind i hjemmet. Samtidig skal du give dit nye kæledyr sit eget rum, så det kan tilpasse sig uden at føle sig stresset.

Derfor er det bedste i begyndelsen at sørge for, at de to katte ikke behøver at dele mad- eller vandskåle. Det samme gælder for deres kattebakker, senge eller legetøj.

Andre årsager til katteslagsmål

Slagsmål mellem dine katte vil være uundgåelige (og muligvis voldelige), især hvis du har et par hanner og hunner, og ingen af dem er blevet neutraliseret.

Den eneste måde, hvorpå freden kommer tilbage i dit hjem, er ved at få dine katte neutraliseret. Dette er især godt, fordi du ikke behøver at bekymre dig om uventede killinger.

På den anden side, hvis din kat føler sig fanget eller truet, kan den blive aggressiv. Den kan endda angribe dig, hvis du forsøger at røre den. I en sådan situation er det bedst at vente på, at din kat falder til ro. Så kan du forsøge at finde ud af, hvad der går den på.

Nogle ting, der kan forårsage denne reaktion, omfatter tilstedeværelsen af fremmede mennesker eller dyr. Katte kan også blive bange ved pludselige bevægelser eller ændringer i hjemmet, herunder høje lyde eller mærkelige lugte.

For at forhindre dine katte i at slås mod hinanden, er det også vigtigt at behandle dem begge lige. Hvis dine katte føler jalousi mod hinanden, så vil de sandsynligvis ende i et slagsmål.

Råd til at stoppe katteslagsmål

Generelt gælder, at hvis dine katte begynder at slås, skal du ikke forsøge at gribe ind og skille dem ad. Hvor meget du end elsker dem, så vil du i situationer som denne helt sikkert ende med at blive kradset eller bidt af dine elskede kæledyr.

Den bedste måde at stoppe slagsmålet på er ved at distrahere dem ved at lede deres opmærksomhed hen på noget andet. At råbe eller lave en anden lyd, som at banke på et objekt, kan være meget effektivt. Når slagsmålet er forbi, skal du ikke skælde ud på dine katte. Det vil ikke gøre tingene bedre. Faktisk kan det gøre tingene endnu værre.

Det er normalt for katte at knurre eller hvæse, eller endda have et kort slagsmål. Det vigtige er, at du er opmærksom, så det ikke udvikler sig til alvorlige kampe, der kan efterlade en kat skadet. Hvis de kommer i slagsmål, skal du håndtere situationen og holde dem adskilt, indtil tingene er roligere.

Hvis aggression mellem dine katte fortsætter eller bliver meget voldsomt, bør du tale med din dyrlæge eller en dyreadfærdsspecialist.