Hesteinfluenza: Årsager og symptomer

24. juni 2019
Hesteinfluenza er en af de mest frygtede dyresygdomme grundet dens hurtige spredning og behandling, som kan gøre et dyr syg i op til en måned. 

Respiratoriske sygdomme er ret almindelige i hesteverden. En sygdom, der forårsager flest finansielle og helbredsmæssige problemer, er dog hesteinfluenza. Den bedste måde at bekæmpe det på, er ved at forhindre din hest i at blive smittet med denne sygdom.

Sygdommen er ikke dødelig, men det er næsten umuligt at forhindre den i at sprede sig i et inficeret område, da virussen spreder sig så hurtigt. Den kan smitte med op til 30 meters afstand.

Forebyggelse af hesteinfluenza

Den bedste måde at undgå denne sygdom på er ved at vaccinere hesten. Det øjeblik, en hest får hesteinfluenza og er i kontakt med andre heste, er det meget sandsynligt, at influenzaen vil sprede sig.

Influenzaens inkubationstid er fra en til fem dage. Med andre ord kan dyret have denne virus i dette antal dage uden at udvise nogen former for symptomer.

Heste står sammen i stalden

Du kan give din hest den første vaccination, når den er seks måneder gammel. Derefter kan du give hesten den næste vaccination efter en måned. En tredje dosis skal gives hver 6. eller 12. måned. De nødvendige vaccinationer vil afhænge af, hvad dyret er udsat for, og hvor meget tid den bruger sammen med andre heste uden for sit naturlige miljø.

I tilfælde af hopper i fol og yngre heste skal du være yderst forsigtig, da det kan føre til spontan abort eller svække dyret betydeligt.

Ydermere kan beskidte stalde øge risikoen for hesteinfluenza, og det fremmer samtidig spredningen af virussen. God hygiejne er derfor afgørende for at undgå potentielle problemer. Du skal også bruge forskellige redskaber til hver hest, så du kan forhindre sygdommen i at sprede sig, hvis hesten er syg.

Når en hest er blevet diagnosticeret med hesteinfluenza, skal du isolere den, for at undgå at den smitter andre heste. Personer, der behandler hesten, skal også sørge for god hygiejne, før de rører ved en anden hest.

Symptomer

Det mest genkendelige symptom er tør hoste eller gryntende lyde, som hesten producerer i et forsøg på at trække vejret bedre. Du kan også holde øje med dens temperatur, da et andet symptom er en temperatur på omkring 40 grader.

Hest bliver undersøgt af dyrlægen

Hesten vil muligvis også være sløj, have mangel på energi og have en pludselig mistet appetit. Dette kan forårsage vægttab, som kan være ret alvorligt i nogle tilfælde.

Andre symptomer inkluderer hævede lymfeknuder, som derved fører til vejrtrækningsproblemer. Der kan også opstå slim i en grønlig eller gullig farve samt sekreter produceret af øjenbetændelse.

Dyret vil vise tegn på svaghed, et par dage efter at det er blevet smittet. Men inden for en uge vil det udvise tydelige symptomer. Du vil bemærke, at hesten går langsommere og har mindre energi, samtidig med at den vil isolere sig selv fra andre heste.

Sådan behandles hesteinfluenza

Når dyret er isoleret fra resten af hestene for at undgå yderligere infektion, er det vigtigt at lade dyret hvile i et roligt miljø. Det giver hesten mulighed for at bekæmpe sygdommen. Dette sted skal være rent og støvfrit, så det ikke forværrer hestens vejrtrækning yderligere.

Du kan også anvende antiinflammatoriske midler mod feber og smerter. Hvis hesten også har andre infektioner, bør du bruge antibiotika, indtil infektionerne forsvinder.

Heste er isoleret for at forhindre hesteinfluenza i at sprede sig

Du kan hjælpe med at reducere vægttab ved at justere hestens kost. Normalt mad vil være vanskeligt for hesten at synke. Hvis du inkluderer blødt og fugtigt mad, vil det hjælpe hesten med at spise bedre og give den nok energi til at blive hurtigere rask igen. 

Vi anbefaler, at hesten hviler sig i 15 dage, efter at symptomerne er forsvundet, for at undgå tilbagefald. Derved sørger du for, at din hest bliver helt rask igen. Efter et par dage med fysisk aktivitet bør den have sin styrke tilbage igen.

  • https://www.zoetis.es/conditions/caballos/influenza-equina.aspx
  • https://blog.terranea.es/gripe-equina/#Prevencion_de_la_gripe_equina
  • https://www.equusline.es/blog/influenza-gripe-equina/