Sådan giver du din kat en pille
Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García
Katte er selvstændige og stolte dyr. Det er derfor ikke nogen nem opgave at skulle give din kat en pille. Desværre kan det nogle gange være nødvendigt. Vi viser dig, hvordan du gør uden at blive kradset til blods.
Katte er intelligente af natur, så det er ikke let at narre dem. De har også skarpe tænder og klør. Men med lidt kreativitet kan du få din kat til at spise sin pille uden stress.
- Det første, du skal gøre, er at tage dig god tid og være tålmodig. Væn katten til, at det er okay, du rører deres ansigt og mund. Lær den at lægge hovedet tilbage og åbne munden, som om du skulle give dem en pille. Beløn den med en godbid eller et legetøj for at lade dig gøre det. Det hjælper katten med at forbinde pillen med noget positivt.
- Når katten er afslappet kan du forsigtigt åbne dens mund med tommelfinger og langefinger. Læg fingrene mod din kats ansigt i en “C” form.
Denne teknik kan også bruges til at lære katten at acceptere nåleløse sprøjter.
Har du stadig svært ved at give din kat en pille? Pillens form kan gøre en forskel. Nogle katte bryder sig ikke om en bestemt form, så du kan prøve at dele pillen i to. Du kan også eksperimentere med at knuse pillen eller opløse den i en væske, eller blande den knuste pille med kattens mad.
Sådan giver du din kat en pille
Hold pillen mellem tommelfingeren og pegefingeren i højre hånd. Hold din kat tæt på din krop med din venstre arm med hovedet vendt fremad i samme retning som dig.
Løft kattens hoved med fingrene i din venstre hånd. Skub nedad på deres kæbe med din højre hånds langefinger for at åbne munden, og læg pillen så langt tilbage på tungen som muligt.
Gnid halsen under deres hage, mens deres kæber er lukkede. Det hjælper dem med at synke. Hvis de slikker deres læber eller næse, så ved du, at den har slugt pillen.
Det kan nemt mislykkes første gang. Det kan ske, at din kat spytter pillen ud, så du bliver nødt til at begynde igen. Tag en pause, hvis katten er meget bange eller aggressiv. Hele processen bliver meget nemmere med to personer.
Fif til lettere at give din kat en pille
Hvis du stadig har svært ved at få katten til at sluge pillen så kan du prøve de her fif.
Prøv at placere katten på et bord. Pak den ind i et håndklæde, så den ikke så nemt kan kradse dig. Vær forsigtig og nænsom, så du ikke skræmmer den.
Hvis det ikke virker, så kan du prøver at bruge godbidder til at give piller til din kat. Sørg for, at du gør det i god tid mellem måltider, så de er sultne.
Når din kat stoler nok på dig til at du kan røre ved dens ansigt, så kan du prøve at give den små, bløde snacks, som den kan sluge uden at tygge. Når den har vænnet sig til det, kan du gemme en pille indeni godbidden. Det virker kun med godbidder, katten kan sluge hele. Ellers vil den opdage pillen indeni og spytte den ud.
Sørg for, at pillen er godt gemt indeni godbidden, så katten ikke kan lugte den. Det er vigtigt at variere mængden og rækkefølgen, så din kat ikke kan se, hvilken godbid, der indeholder medicin.
Knust, hel eller med vand?
Nogle piller virker lige så fint i knust form. Det vigtigste er at spørge din dyrlæge, om katten må spise pillen i knust form eller ej. Dyrlægen kan fortælle dig, om du kan købe pillen i pulverform eller selv må knuse den. Noget medicin kan også gives i flydende form gennem en flad sprøjte.
Du kan smøre noget mad over sprøjten og lade din kat lugte og slikke den. På den måde vil din kat vænne sig til at have sprøjten tæt på sin mund.
Hvis den føler sig godt tilpas med at drikke væske, kan du give den medicinen fortyndet i dens vand. Hvis du ikke gør det ordentligt, kan katten komme til at inhalere væsken. Det kan forårsage lungebetændelse. Du bør aldrig hælde væske hurtigere i deres mund, end de kan sluge.
Husk også altid at følge instruktionerne på etiketten.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.