Logo image
Logo image

Symptomer på brachycephalisk syndrom hos kortskallede hunde

3 minutter
Nogle hunde med korte næser kan få problemer med vejrtrækningen.
Symptomer på brachycephalisk syndrom hos kortskallede hunde
Sidste ændring: 13 januar, 2021

Kortskallede hunde er i risiko for at udvikle brachycephalisk syndrom. Tidlig opdagelse og konstant overvågning af en dyrlæge er afgørende for, at din pelsede ven kan komme sig igen efter denne alvorlige lidelse.

Hvis du er ejer af en kortskallet hund, bør du vide, at den er i risikogruppen for at udvikle symptomer på brachycephalisk syndrom. Det er en patologisk lidelse, som er en konsekvens af visse anatomiske forandringer, der kan obstruere de øvre luftveje.

Hvis det opdages i tide, kan man undgå alvorlige problemer. Så regelmæssige tjek hos en dyrlæge er absolut en nødvendighed.

Nogle fakta om brachycephalisk syndrom

De særlige anatomiske uregelmæssigheder ved brachycephaliske hunde påvirker ofte deres normale vejrtrækning, for der er ikke plads nok til, at luften kan passere ned i lungerne. På grund af dette vil der også komme mindre ilt i blodet. Dette skyldes deres:

  • Tætte næsebor.
  • Blød forlænget gane (den del, der adskiller det bagerste af næseregionen i munden).
  • Udvidelser i strubehovedet, som obstruerer luftens passage til luftrøret.
  • Hypoplasi i luftrøret (kun hos visse arter).

Symptomer på brachycephalisk syndrom

Hvis du ser nogle af disse tegn hos din hund, skal du tage den med til dyrlægen, så de kan finde ud af, om den lider af brachycephalisk syndrom:

  • Overdrevet savlen.
  • Forekomst af hvidt skum i savlet.
  • Mærkelige lyde og besværet vejrtrækning (åben mund, konstant stønnen, overdrevet brug af mavens muskler).
  • Snorken.
  • Søvnapnø.
  • Besvimelse.
  • Blålig hud eller misfarvning af den og kirtler – dette skyldes manglen på ilt i blodet (cyanosis).
  • Opstød.
  • Opkast.

Hvis det ikke behandles, vil hunden til sidst kunne komme til at lide af:

  • Alvorlige hjerteproblemer.
  • Latent brok.
  • Ødemer i glottis (alvorlig hævelse i spytkirtler på indersiden af halsen og den øverste del af luftrøret).

Hunderacer med større risiko

Selvom ikke alle kortskallede hunde lider af brachycephalisk syndrom, så er der nogle racer, der er mere disponerede for det. Her er nogle af dem:

  • Engelsk bulldog.
  • Mops.
  • Boxer.
  • Pekingeser.
  • Boston terrier.
  • Shitzu.
  • Lhasa-apso.
  • Sankt Bernhard.
  • Mastiff.
  • Malteser.
  • Yorkshire terrier.
  • Chihuahua.
  • King Charles spaniel.

Hvordan kan man gøre livet nemmere for hunde med brachycephalisk  syndrom?

Både høje temperatuer og stress eller bare en simpel ophidselse kan gøre det svært for din hund at trække vejret. Og det vil blive forværret, hvis dyret er overvægtig.

hvis din hund lider af symptomer på brachycephalisk syndrom, skal du tænke på følgende:

  • Undgå at udsætte den for intens fysisk aktivitet og høje temperaturer.
  • Brug en sele i stedet for halsbånd, når I går ture, og hav altid vand med.
  • Hold dens næse fri for udflåd.
  • Giv den adgang til et område med milde temperaturer og lav fugtighed inde i huset.
  • Hold øje med den, mens den spiser, så den ikke kvæles, især hvis den er meget nervøs af natur.
  • Overvåg dens vægt nøje og hold den indenfor det optimale.

Operation kan rette op på anatomiske fejl

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en operation til en hund med brachycephalisk syndrom for at forbedre dens livskvalitet. Operation kan inkludere udvidelse af de yderste næsebor eller udvidelse af ganen.

En udvidelse af de tætte huller i hundens snude er en enkel procedure, og det kan ofte forbedre tilstanden ved dette syndrom. Dette operative indgreb kan udføres, efter at hunden er blevet tre eller fire måneder gammel.

Hvis der er tale om for blød gane, kan en operation, der retter op på længden, nedsætte presset på strukturen af svælget og af strubehovedet, når den trækker vejret.

Tøv ikke med at tage den med til en dyrlæge, så de kan anbefale den bedste løsning til din firebenede ven, så den kan få et gladere og lykkeligere liv.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Mellema, M. S., & Hoareau, G. L. (2014). Brachycephalic syndrome. In Small Animal Critical Care Medicine, Second Edition. https://doi.org/10.1016/B978-1-4557-0306-7.00018-0
  • Koch, D. A., Arnold, S., Hubler, M., & Montavon, P. M. (2003). Brachycephalic syndrome in dogs. Compendium on Continuing Education for the Practicing Veterinarian. https://doi.org/10.1016/j.arabjc.2012.10.006


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.