Symptomer på madforgiftning hos hunde

Du skal være meget forsigtig med den mad, du giver til din hund.
Symptomer på madforgiftning hos hunde

Sidste ændring: 28 maj, 2020

Madforgiftning hos hunde er et af de mest almindelige problemer, så du bør kende til, hvordan du kan spotte symptomerne for at kunne sikre dig din hunds velbefindende.

Hos dyrlægen ser man ofte hunde komme ind med disse symptomer, fordi de er udsat for forurenede eller beskidte fødevarer.

En hunds naturlige nysgerrighed får den ofte til at stikke næsen i alle former for mad, som de kommer forbi. De er selvfølgelig ikke klar over, at noget af det kan give dem sygdomme eller endda være fatale.

Symptomer på madforgiftning hos hunde

Det er afgørende at kunne opdage madforgiftningen i tide, så du med det samme kan skride til handling. Så vær opmærksom på de følgende ting og opsøg din dyrlæge, så de kan ordinere den rette behandling af din hund:

  • Diarré: Dette er et af de mest almindelige symptomer. Og selvom det ikke altid betyder, at det er akut, så indikerer det dog, at der er noget, som ikke er i orden. Det er et tegn på, at der sker noget i din hunds tarmsystem. Det er med stor sandsynlighed en bakterie fra noget dårligt mad, der er årsagen til det hele.
  • Opkast: Du vil sikkert være en hel del mere bekymret, hvis din hund kaster op, end når den har diarré. Men du bør faktisk have den samme bekymring for de to symptomer. Du bør henvende dig til din dyrlæge i begge tilfælde, hvis symptomerne ikke forsvinder efter et stykke tid.
  • Savler overdrevent: Dette er et symptom, som dyrlægen vil være ekstra opmærksom på. Det skyldes, at det er et vigtigt spor, der kan hjælpe dem med at opdage sygdomme – herunder madforgiftning.
  • Mangel på koordination, når den går: Hvis du bemærker, at din hund er lidt svimmel og snubler her og der, kan det være et tegn på, at den er blevet forgiftet.

Flere symptomer på madforgiftning hos hunde

  • Apati: Hvis din hund virker doven, mangler motivation og virker forvirret, kan det være tegn på en forgiftning.
en lidt apatisk hund
  • Rystelser: Dette er en anden form for symptom på madforgiftning hos hunde. Du skal med det samme tage kontakt til din dyrlæge, hvis du ser det.
  • Feber: En stigning i hundens temperatur er ret normalt, når den er ramt af madforgiftning. Feber vil selvfølgelig være et tegn på, at der er noget galt.
  • Mavesmerter: Hvis din hund føler stort ubehag, når du rører den på maven, kan det være et tegn på, at den lider af madforgiftning.

Forebyggelse

Som du kan se, så kan der være forskellige symptomer alt efter type af forgiftning, og de vil vise sig på forskellige måder hos hver enkelt dyr. Her er det afgørende, at du lægger mærke til dem og handler med det samme, hvis du kan se, at din hund har problemer.

Du skal vide, at nogle former for forgiftning ikke forsvinder af sig selv og kun vil blive værre, hvis du ikke foretager dig noget.

Det er med ret stor sandsynlighed en form for madforgiftning, du står overfor, hvis du bemærker nogle af ovenstående symptomer. Igen er vi nødt til at sige, at du skal opsøge din dyrlæge så hurtigt som muligt, så du kan få udelukket andre sygdomme.

Skrald er en af de mest almindelige kilder til madforgiftning hos hunde

Den typiske situation, hvor en hund kan få sig en madforgiftning, er, når den roder rundt i skrald, eller hvis den spiser mad, som den finder på gaden. Den kan dog også blive syg af at spise menneskeføde, som slet ikke egner sig til dens fordøjelse.

  • Dette er ret nemt at løse. Bare hold skraldespanden langt væk fra hundens rækkevidde. Det vil gøre det sværere for den at rode rundt i det bakteriefyldte skrald.
  • Hold godt øje med din hund, når du er ude at gå tur med den. Sørg for, at den ikke samler noget op fra gaden. Hunde er interesseret i alt mad, også den dårlige, og den vil ikke tænke sig om to gange, før den hugger til og sluger det.
  • Endelig skal du også huske på, at der er mange fødevarer, der i sig selv er giftige for hunde. Nogle af dem er hvidløg, løg, kaffe, vindruer osv. Du skal være forsigtig med, hvad du deler med den, fordi så meget af det kan give den alvorlig madforgiftning. Så hold din hund væk fra alt mad, der indeholder for meget salt. Desuden bør du vide, at råt kød kan indeholde salmonella eller kolibakterier.

Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.