Syv symptomer på gigt hos hunde
Der er sket en stigning i antallet af hunde med gigt i dag i forhold til tidligere år. Faktorer som forlænget levealder og overvægt er blandt hovedårsagerne til denne stigning. Men hvad er symptomerne på gigt hos hunde? I dag fortæller vi dig, hvad vi ved om det.
Gigt er almindeligt, men stadig ikke helt forstået. Faktisk er det ikke en enkelt sygdom, og navnet henviser hovedsageligt til ledsmerter eller ledsygdom. Det er en almindelig lidelse hos mennesker og hos hunde, og det er også en af de mest almindelige årsager til kronisk smerte.
Gigt hos hunde er en degenerativ sygdom, der skader brusk – dette har ingen nerveender, og det er ikke let at vide, at det er beskadiget. Når brusk er slidt, kan knoglen nedenunder også begynde at svækkes og ændre form.
Dette er meget smertefuldt, fordi knogler indeholder nerveender. Det fører også til unormal knoglevækst, som ikke kun er smertefuldt, men også begrænser et dyrs aktivitet.
Endvidere, når en hund tager på i vægt, producerer og frigiver dens krop flere af disse destruktive proteiner. At smide bare et enkelt kilo kan reducere ledspænding og betændelse, hvilket reducerer risikoen for gigt til det halve.
Gigt, en almindelig sygdom hos hunde
Ifølge undersøgelser vil en ud af fem hunde få en gigtdiagnose på et tidspunkt i sit liv.
Det kan påvirke hunde af enhver race, selvom det er almindeligt i større racer såvel som hos dem, der er disponeret for hofteledsdysplasi, albuedysplasi og andre almindelige arvelige sygdomme, der påvirker leddene.
Overvægt og gigt hos hunde
En af de største stigninger i tilfælde af gigt sker hos overvægtige hunde, der bor i store byer. Dette skyldes hovedsageligt, at deres knogler er tvunget til at bære rundt på overvægt, hvilket fører til alle mulige skader på leddene.
Overvægt er ofte et resultat af et for stort indtag af mad, utilstrækkelig kost og utilstrækkelig fysisk aktivitet. I henhold til statistikker fra en hundefoderproducent bærer mellem 25 og 30% af alle hunde rundt på mindst et overskydende kilo.
Men et overskud af vægt er ikke den eneste grund til gigt hos hunde. Der er andre, såsom:
- Alder: Gigt er en sygdom, der er knyttet til alderdom, og den rammer normalt dyr over 8 år.
- Hunden tilhører en ekstra stor race.
- Hunden tilhører en race, der er genetisk disponeret for gigt, såsom retrievere, schæfere, greyhounds, boksere og rottweilere blandt andre.
Lær at identificere symptomerne
Men hvordan kan du vide, om din hund er plaget af gigt? Følgende symptomer er meget specifikke for denne sygdom:
- Hunden sakker bagud, når du tager den med ud at gå tur.
- Den har svært ved at rejse sig og sætte sig ned. Nogle gange kan den vælge at ikke engang sætte sig op og spise. Den ser ikke ud til at kunne finde en behagelig position.
- Den mister interessen for leg og lange gåture.
- Desuden er den tilbageholdende med at kravle ind i bilen, sofaen eller gå ovenpå – mange af de ting, den engang nemt gjorde.
- Den kan også halte eller favorisere det ene ben frem for det andet – dette er meget mere synligt, når dyret bevæger sig rundt.
- Hunden klynker eller stønner, når du rører ved visse dele af dens lemmer.
- Den udviser andre ændringer i vaner og adfærd. For eksempel kan den sove længere, udvikle tab af appetit, være irritabel eller slikke visse områder af dens ben rigtig meget.
Kontakt en dyrlæge, hvis du tror, at din hund har gigt
Hvis du har mistanke om, at din hund lider af gigt, skal du omgående få den undersøgt af en dyrlæge. Hvis fagpersonen bekræfter diagnosen, kan de ordinere en behandling for at gøre hunden mere tilpas og forbedre dens livskvalitet. Blandt de forskellige behandlinger er der:
- Medicin mod betændelse og smerter
- Kosttilskud, såsom glucosamin og chondroitin
- Specifikke kostplaner for at reducere overvægt
- Medicinér ikke din hund uden recept. Forsøg også at give hunden et behageligt rum til at slappe af og lad dem gå steder, hvor jorden er blødere.
Mind dem om, hvor meget du elsker dem, og forkæl dem med kærlige ord.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.