Sådan ved du, om din hund har gigt
Når hunde bliver gamle, kommer de til at lide af mange sygdomme, som ligner dem, man ser hos mennesker. En af dem er gigt. Dog kan overvægtige dyr også lide af gigt. I denne artikel vil du kunne læse om, hvad gigt er, hvordan det kan påvirke din hund, samt hvordan du ved, om din hund har gigt.
Hvad er gigt hos hunde?
Gigt hos hunde ligner meget gigt hos mennesker. Det er en degenerativ ledsygdom, som påvirker et eller flere led. Dette forårsager inflammation eller degeneration af leddene og gør hunden stiv, halt og plaget af smerter. Derudover begrænser det hundens bevægelighed.Det kan påvirke alle hunde, lige meget hvor gamle de er. Dog opstår det som regel hos hunde med følgende kendetegn:
- Ældre end 8 år. Når en hund er ældre end 8 år, anses den for at være gammel. Smerter og sygdomme følger med alderdommen. Blandt dem er gigt. Det er almindeligt, at led nedbrydes over tid og degenererer eller bliver betændte.
- Store hunderacer. Igennem deres liv bærer store hunderacer en stor vægt på deres led. Dette får leddene til at nedbrydes og ender højst sandsynligt med gigt.
- Overvægtige hunde. Når en hund er overvægtig, skal dens led bære meget mere vægt end normalt, og disse bliver overbelastede. Det kan være en anden årsag til gigt.
- Ud over disse tilfælde, er de to racer, som er særligt tilbøjelige til at komme til at lide af gigt, labrador og schæferhunde. Endvidere kan hunde, som er blevet opereret, udvikle det.
Hvordan ved du, om din hund har gigt?
Når du først forstår, hvad gigt er, og hvilke hunde, som har størst sandsynlighed for at udvikle det, kan det være du tænker, om din hund har det. Det er, fordi det kan påvirke alle dyr.
Her er symptomerne på gigt hos hunde:
- Den halter. Hvis det har ændret sig, hvordan hunden går, og den halter lidt, kan det være, at et af dens led gør ondt. Vær opmærksom på, at halten ikke er forårsaget af noget, der trænger ind i lemmerne eller af et slag. Når du har udelukket dette, bør du tage hunden til dyrlægen, så en professionel kan fortælle dig, hvor stor skaden er, samt hvilken behandling du skal følge.
- Hvis din hund har stive lemmer, når den vågner, er dette et symptom på gigt. Alt efter, hvor fremskreden sygdommen er, kan lemmerne være mere eller mindre stive.
- Kroniske smerter. Hvis du bemærker, at din hund har smerter, når den går, og den går på en anderledes måde, har den utvivlsomt gigt. For at opdage disse symptomer, skal du være opmærksom på hundens adfærd. Smerte vil begrænse hundens bevægelser og gøre, at den bevæger sig mindre.
Andre tilfælde af gigt
- Hvis du mærker godt efter på din hund, mens du er opmærksom på ikke at gøre den ondt, og den klager, når du berører visse led, har den sikkert gigt.
- Modløshed. Smerter kan få dit kæledyr til at føle sig uønsket, og den kan se trist eller endda deprimeret ud. Ligesom menneskekroppe forsvarer en hunds krop sig mod det, der gør ondt. Dyret forbinder det at gå med smerte, så den foretrækker ikke at bevæge sig, medmindre det virkelig er nødvendigt.
- Manglende appetit. Dette er et almindeligt symptom ved enhver sygdom, som giver smerter. Når vi føler smerte, mister vi appetitten. Det samme sker for hunde.
- Tag dit kæledyr til dyrlægen, hvis du bemærker nogle af disse symptomer. Omend der ikke findes nogen kur, kan gigt hos hunde behandles ved at lindre symptomerne.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.