Logo image
Logo image

Ringorm hos hvalpe: Symptomer og behandling

4 minutter
Ringorm hos hvalpe er en svampeparasit, som spreder sig ved direkte kontakt med inficeret hud eller pels. Tidlig diagnose er nøglen til succesfuld behandling.
Ringorm hos hvalpe: Symptomer og behandling
Luz Eduviges Thomas-Romero

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero

Sidste ændring: 21 december, 2022

Ringorm hos hvalpe er et gængst problem. Dette skyldes, at deres immunsystem endnu ikke har haft tid til at udvikle sig ordentligt. Ligeledes er dyr, der lider af fejlernæring eller en anden seriøs sygdom, mere udsatte for disse parasitter, eftersom kroppens naturlige forsvar er svagere end hos sunde dyr.

Ringorm er en zoonotisk lidelse, hvilket betyder, at den kan overføres til mennesker. Dyr, der lider af ringorm, udvikler som regel et kløende udslæt, mens mennesker typisk udvikler ringformede sår.

I denne artikel vil vi fortælle dig om de forskellige symptomer ved ringorm og hvordan man behandler det.

Hvad forårsager ringorm hos hvalpe?

Ringorm er forårsaget af en svampeparasit (dermatofyt), som lever på huden hos dyr og mennesker. Denne parasit spiser keratin, hvilket er en type protein, der findes i hår, negle og det ydre lag af huden.

Der er mange forskellige typer af dermatofytter, men størstedelen af tilfældene af ringorm hos hunde er forårsaget af mikrosporum, trikofyton og epidermofyton svampe. De mest gængse arter, der findes hos hunde, er mikrosporum canis.

Der har også været nogle tilfælde med mikrosporum gypseum. I dette tilfælde fungerer gnavere som bærere af svampen. Hvalpe kan blive smittet med parasitten efter at have gravet i jord tæt på gnaveres reder.

Som vi allerede har nævnt, kan mennesker også lide af ringorm. Små børn, ældre og personer med svækket immunforsvar er de mest udsatte.

Symptomer på ringorm

Når det kommer til ringorm, kan symptomer såsom kløe og tilstedeværelsen af sår variere fra tilfælde til tilfælde, alt afhængig af graden af infektionen og svampens modstandsdygtighed.

Dermatofytter lever i hår, som vokser aktivt. Smittede hår falder af og efterlader pletter med kort, plysset pels. Dyret kan også udvikle sår med skorper på huden, hvilket kan variere fra mild til seriøs.

Læsioner er ofte ledsaget af ringformede pletter af knækkede hår eller skaldede pletter. Huden har ofte skorper og skæller og kan se rødt eller gråligt ud i farven.

Some figure

Hos hunde opstår disse læsioner ofte på poterne, hovedet og ørerne, men de kan sprede sig til enhver del af kroppen. Det er dog vigtigt at nævne, at hvalpe, der lider af ringorm, ikke nødvendigvis vil vise disse særlige mønstre.

Sår kan sprede sig uden af danne ringe og ofte ligne en række andre lidelser, såsom allergi.

Det er vigtigt at være klar over, at andre mere gængse hudlidelser kan forårsage lignende læsioner.

Smitte med ringorm

Ringorm bliver overført gennem direkte kontakt med inficeret hud eller hår. Svampen producerer infektiøse sporer, som er meget modstandsdygtige og svære at eliminere fra miljøet. De kan faktisk leve i flere år.

Uheldigvis, er det ikke kun ødelagt eller beskadiget hud, som kan blive smittet – hunde med sund hud kan stadig få ringorm. Selvom den præcise inkubationsperiode på nuværende tidspunkt ikke kendes, så mener nogle eksperter, at det er et sted mellem 2 og 4 uger. Hvis dyret er immunsupprimeret, kan perioden være kortere.

Tilsyneladende sunde dyr, som ikke viser nogen symptomer, kan blive bærere af denne infektion. Det betyder, de kan smitte andre dyr, uden selv at lide af nogen symptomer. Når et dyr bliver smittet, kontaminerer sporer miljøet og kan forblive infektiøse i flere måneder.

Diagnose af ringorm hos hvalpe

Du kan ikke diagnosticere ringorm alene baseret på læsioner på huden. Det fører ofte til forkerte diagnoser, når man prøver at gøre dette, og det udsætter dyret for unødvendig, giftig svampedræbende behandling.

Some figure

Hvis et kæledyr får ringorm, skal hvert kæledyr i huset behandles, hvad end de viser tegn eller ej. Ideelt bør syge dyr også komme i karantæne fra dem, som ikke viser nogen symptomer.

Behandling

Hvis du tror, dit kæledyr måske lider af ringorm, så skal du tage den med til dyrlægen for at få den passende diagnose og behandling. Dette er den eneste måde at sikre, at den kommer sig ordentligt, og for at undgå, at svampen spreder sig til andre dyr og mennesker i familien.

Tidlig diagnose betyder, at dit kæledyr vil være i stand til at få en mindre aggressiv behandling og det vil mindske risikoen for, at det smitter andre. Nogle gange kan det simpelthen være nok at styrke dyrets immunforsvar for at hjælpe dem med at bekæmpe infektionen selv.

Typisk involverer behandlingen at anvende lokal svampedræbende salve, creme eller pulver på hele dyrets krop. I mere udviklede eller seriøse tilfælde, kan din dyrlæge give et systemisk svampedræbende middel enten oralt eller med en indsprøjtning.

Hvis du mistænker, at din hvalp kan lide af ringorm, skal du ringe til din dyrlæge med det samme for at få rådgivning og behandling. Desinficering af dit hjem for at fjerne sporer kræver hjælp fra en professionel.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Nardoni, S., Mugnaini, L., Papini, R., Fiaschi, M., & Mancianti, F. (2013). Canine and feline dermatophytosis due to Microsporum gypseum: a retrospective study of clinical data and therapy outcome with griseofulvin. Journal de mycologie medicale, 23(3), 164-167.
  • Olivares, R. C. Ringworm Infection in Dogs and Cats (24-Jun-2003). Recent advances in canine infectious diseases. Publisher: www. ivis. org., Ithaca, New York, USA.
  • Wright, A. I. (1989). Ringworm in dogs and cats. Journal of small animal practice, 30(4), 242-249.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.