Øremider hos katte: Symptomer og behandling

27 august, 2019
Øremider er et almindeligt problem hos katte, og det kan være rigtig ubehageligt for dem. Hvis du opdager dem tidligt, sikrer det, at dit kæledyr kan få den rette behandling hurtigst muligt.
 

Der er mange sygdomme, der kan påvirke dit kæledyr. Heldigvis er øremider hos katte nemme at behandle, da de er ret almindelige. Behandlingen for øremider er virkelig hurtig og simpel, og den vil forbedre dit kæledyrs livskvalitet betydeligt.

Der er ingen katteracer, der er immune over for øremider, men der er nogen, der er mere tilbøjelige til at få dem i forhold til andre. Langhårede katte tilbyder for eksempel parasitter et paradis, hvor disse mikroskopiske væsener kan leve.

Da killingers immunforsvar stadig er i gang med at udvikle sig, er de også en smule mere tilbøjelige til at få mider i forhold til andre katte.

Symptomer på øremider hos katte

Det er vigtigt for din kats helbred og velvære, at du ved, hvordan man genkender tegn på øremider hos katte. Du skal holde godt øje med dit kæledyr og være opmærksom på ændringer i dens adfærd. Når det kommer til øremider, er det første tegn som regel, at den kradser sig mere end normalt.

Når katten kradser sig selv, laver mærkelige bevægelser, er i et mærkeligt humør eller opfører sig usædvanligt, er det som regel et tegn på, at der er noget galt med din kat. Hvis du begynder at bemærke disse symptomer, er det bedst, at du kontakter dyrlægen hurtigst muligt.

Det er nemt at slippe af med øremider hos katte
 

En kat, der lider af øremider, kan reagere på flere forskellige måder. De mest almindelige symptomer inkluderer:

  • Pludselige hovedbevægelser: Din kat er irriteret over, at der er mider, der bider den i øret, så den vil reagere ved at ryste sit hoved i et forsøg på at slippe af med dem.
  • Den kradser sig selv: Hvis du bemærker, at din kat kradser sine ører voldsomt, er det sandsynligvis, fordi der er noget, der irriterer den. Flåter og mider er de mest sandsynlige syndere.
  • Sort udflåd: Hvis mideangrebet ikke behandles hurtigt, vil øret begynde at producere sort udflåd. Den indvendige del af kattens øre har en lyserød farve, så hvis du bemærker denne sorte substans, er du klar over, at der er et problem. Det ligner mørk ørevoks, og det er som regel resultatet af en bakterieinfektion.

Hvis du tror, din kat har øremider

Symptomerne på øremider hos katte er som regel ret åbenlyse, hvilket betyder, at ejeren som regel opdager dem tidligt. Det første skridt er at tage dit kæledyr til en dyrlæge, som vil være i stand til at undersøge dens ører.

Hvis dyrlægen ikke er sikker på, om irritationen i ørerne skyldes mider eller en potentiel infektion, vil han eller hun tage en prøve og analysere den under et mikroskop, så du kan få et klart svar. Derved kan dyrlægen planlægge den bedste behandling hurtigst muligt. 

Hvis trommehinden er okay (hvilket som regel er tilfældet), vil din kat blot have behov for et par øredråber, som skal direkte ind i øret. Doseringen og antallet af dage, hvor du skal give din kat dråber mod øremider, afhænger af det enkelte tilfælde.

 

Behandling og forebyggende pleje

Kat får renset ører

Det er selvfølgelig bedst at forsøge at undgå problemet helt. Du kan gøre dette ved at holde dit kæledyrs omgivelser rene. Du skal også tage din kat til dyrlægen med jævne mellemrum.

Behandlinger mod mider er ret effektive. Men det er bedst at bruge dem i moderate mængder, da lugten faktisk kan give din kat lyst til at undgå sine tæpper og sit legetøj.

Et godt antiparasitisk middel vil hjælpe med at holde mider, flåter, lopper, orme og andre parasitter på afstand. Antiparasitiske midler kan fås i flere forskellige varianter. Det kan for eksempel være i form af halsbånd, pipetter og tabletter. Alle disse midler er ret effektive, selvom der er nogen eksperter, der anbefaler det ene fremfor det andet.

Din dyrlæge vil vide, hvad der er bedst for dit kæledyr. Han eller hun vil derfor komme frem til den bedste behandlingsplan. Inden for få dage vil miderne være væk, og din kat vil igen være sig selv.

 
  • Blog Tiendanimal. Cómo mantener libres de ácaros las orejas de tu gato. tiendanimal.es/articulos/mantener-libres-acaros-las-orejas-gato/
  • Nexo centros veterinarios. Abril de 2015. nexoveterinarios.es/es/consejos-perros-gatos/control-parasitos/como-saber-si-mi-gato-tiene-acaros-en-los-oidos