Leptospirose hos katte: Symptomer og behandling

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero

Sidste ændring: 21 december, 2022

Leptospirose hos katte er en zoonotisk infektion forårsaget af bakterier. Den betragtes i øjeblikket som en voksende infektionssygdom hos både mennesker og hunde.

Der er dog flere vilde dyr og husdyr (såsom katte), som ikke vil opleve symptomer fra sygdommen, selvom de er smittet. Dette er kendt som subklinisk infektion. 

Disse særlige arter bærer sygdommen og fungerer som reservoirer for bakterier og kan være en potentiel infektionskilde for andre dyr og mennesker.

Mere om leptospirose hos katte

Zoonotiske sygdomme er sygdomme, der kan overføres mellem forskellige arter af pattedyr. Det vil sige, at de kan spredes mellem mennesker og andre slags dyr. 

I dag findes der i alt 22 forskellige identificerede arter af leptospirose. Ud af disse 22 arter kan 13 af dem forårsage sygdomme hos mennesker.

Leptospirose-arter klassificeres også i henhold til agglutinationreaktionen af sera, der har antistoffer, som genkender bakterierne. Disse klassifikationer kaldes serotyper. Indtil videre har undersøgelser identificeret omkring 300 patogene serotyper af leptospirose. 

Denne bakterie har et meget specielt udseende og ligner tynde spiraler. Én eller begge ender af organismen har normalt en krogfacon.

Bakterien kommer ind i kroppen via fysisk kontakt, hvor den trænger gennem huden og slimhinderne ved at producere et enzym, der ændrer bindevævets permeabilitet. For at være mere specifik fordøjer den hyaluronsyren for at lade den invadere vævet. 

Leptospirose hos katte: Hvordan spredes bakterierne?

Bakterierne er til stede i urinen hos inficerede dyr. Denne inficerede urin kan derefter forurene overfladevande såsom vådområder, vandløb og åer. Her kan bakterierne overleve i længere perioder – endda helt op til flere måneder. Derfor foregår overførslen af sygdommen ofte via vand.

Katte kan smittes direkte eller indirekte. Et eksempel på en indirekte infektion vil være, når en kat spiser et vildt dyr, der har drukket af det inficerede vand.

En direkte infektion kan opstå gennem kontakt med inficeret urin fra andre inficerede dyr i det samme miljø. Det kan også ske som et resultat af at have drukket inficeret vand, der indeholder leptospirose-spirokæter.

Når de har trængt igennem slimhinderne eller huden, formerer de sig hurtigt i blodet. De kan invadere mange forskellige organer, især nyrerne, hvor leptospirose kan dvæle og sprede sig gennem dyrets urin i måneder eller år.

Tegn og symptomer

Når man har analyseret katte, der har lidt af infektionen, har forskellige tests fundet, at bakterierne er til stede i urin og blod. Disse undersøgelser har slået fast, at leptospirose hos katte kun forårsager milde kliniske symptomer.

På trods af, at kliniske tegn sjældent dukker op hos katte, så kan leptospirose hos katte forårsage betændelse i nyrerne og leveren. Faktisk har nylige undersøgelser vist et potentielt link mellem kronisk nyresygdom hos katte og leptospirose.

Sådan håndterer man sygdommen

Behandlingen af syge katte afhænger af, hvor alvorlige symptomerne er. Generelt, indebærer behandlingen af leptospirose hos katte antibiotika og støttende terapi. 

I de tilfælde, hvor tilsyneladende sunde katte har leptospirose i deres urin, bør der gives en doxycyclin-behandling i omtrent tre uger.

Forebyggelse

• Desværre findes der lige nu ikke en vaccine, som kan forhindre denne sygdom hos katte.
• Den eneste måde at forhindre katte i at blive inficeret er ved at forhindre dem i at spise smådyr og komme i kontakt med vand i naturen.
• Huskatte har en meget lav risiko for infektion.

Hvis du mistænker infektion, skal du først og fremmest kontakte dyrlægen. Husk, at selvom din kat ikke udviser nogen symptomer, kan den stadig være en kilde til infektion hos hunde og mennesker.

Vi kan ikke forestille os et liv uden vores katte. Men da katte kan være et reservoir for leptospirose, anbefales det, at din kat engang imellem bliver tjekket for sygdommen.  

Der er specielle tests tilgængelige, som kan identificere bakterier i blod, urin eller væv. Du kan også udføre tests for at finde ud af, om der er en tilstedeværelse af antistoffer i kattens blod til at kæmpe imod bakterierne.