Infektiøs lakseanæmi: Alt, hvad du bør vide

28 januar, 2020
Infektiøs lakseanæmi er forårsaget af en virus fundet på lakseopdræt.
 

Lakseopdræt rapporterede først tilfælde af infektiøs lakseanæmi i 1980´erne. I dag har denne virale sygdom fået dødelighedsraten på nogle lakseopdræt til at stige med næsten 90%. Denne artikel vil give mere information om virussen selv, de symptomer, den forårsager, og dens diagnose.

Historien om infektiøs lakseanæmi

Lakseopdræt identificerede først tilfælde af denne sygdom i Norge i midt 80´erne. Indtil da var der ikke hørt om infektiøs lakseanæmi. Alle de ramte fisk var alle af den samme art, Salmo salar, også kendt som atlantisk laks.

På grund af fiskens symptomer, var deres første diagnose hæmoragisk nyresyndrom. Tilstanden blev derefter kendt som infektiøs lakseanæmi, da videnskabsmænd diagnosticere flere tilfælde og opdagede, hvad der forårsagede det.

Som tiden gik, har Canada, Skotland, USA og Færøerne alle set udbrud af denne sygdom. En gængs faktor i alle tilfælde var, at de smittede fisk kom fra saltvands-opdræt. Som et resultat led alle de ramte opdræt under et betydeligt økonomisk tab.

Lakseopdræt kan opleve infektiøs lakseanæmi

Hvad forårsager infektiøs lakseanæmi?

Infektiøs lakseanæmi virus forårsager denne tilstand. Denne virus hører til Orthomyxoviridae familien, hvilket er en gruppe af vira, som også inkluderer influenzavirussen. Disse vira rammer kun hvirveldyr.

 

Hvis opdræt ikke opdager sygdommen i tide, så kan virussen forårsage en meget høj dødelighedsrate hos laks. Til at starte med blev dødelighedsraten kun estimeret til at være 1%. Uden effektive kontrolteknikker har nogle opdræt dog rapporteret dødelighedsrater på næsten 90% på blot nogle få måneder.

Derudover rammer denne sygdom ikke kun atlantisk laks. Det rammer også andre akvatiske arter, såsom sølvlaks (Oncorhynchus kisutch) og regnbueørred (Oncorhynchus mykiss). Denne virus skader ikke mennesker.

Død laks i hænder på mand var offer for infektiøs lakseanæmi

Symptomer og smitte

Der er flere symptomer, som kan indikere tilstedeværelsen af denne sygdom. De mest gængse er:

  • Huden bliver mørkere
  • Træthed
  • Blod fra blodkar i øjnene
  • Voldsom anæmi, hvilket giver fiskens finner en bleg farve
  • I nogle tilfælde bliver fiskens milt og lever forstørrede

En af de største udfordringer er at kontrollere, at sygdommen spreder sig. Når denne virus finder sted i tanke, spreder den sig meget hurtigt bland fiskene i den tank. Det kan derudover også sprede sig mellem forskellige tanke, selvom dette ikke sker lige så hurtigt.

Laks hopper i flot
 

Kan tilstanden behandles?

Eftersom dette er en viral sygdom, er der ikke så mange typer medicin eller veterinær behandling, som der er til andre sygdomme.

Den mest effektive behandling involverer faktisk biologiske kontrolteknikker, kombineret med god hygiejne på opdrættet og desinficerende forbehold. Målet med dette er at mindske sandsynligheden for, at denne virus vender tilbage.

Der er nogle særlige rengøringsprodukter, som bliver brugt til at desinficere tankene og udstyret. Derudover skal ansatte på opdrættet, som kommer i kontakt med laksene, også bruge disse produkter.

Hvis tilstanden opstår, bør de ansatte med det samme fjerne de smittede fisk fra tankene. Den mest effektive forebyggende metode er at isolere både opdrættet og de ramte tanke. Dette vil efterfølgende hjælpe med at forebygge, at virussen spreder sig.

På trods af alle disse forbehold, har nogle lakseopdræt lidt under betydelige økonomiske tab. Som et resultat har infektiøs lakseanæmi forårsaget en betydelig alarm i lakseindustrien de seneste år.

 
  • Amos, K. H., Gustafson, L., Warg, J., Whaley, J., Purcell, M., Rolland, J., … & Kerwin, J. (2014). US response to a report of infectious salmon anemia virus in western North America. Fisheries39(11), 501-506.
  • Mardones, F. O., Perez, A. M., & Carpenter, T. E. (2009). Epidemiologic investigation of the re-emergence of infectious salmon anemia virus in Chile. Diseases of Aquatic Organisms84(2), 105-114.