Hvad er symptomerne på leukæmi hos katte?
Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Juan Pedro Vazquez Espeso
Der er mange patologiske processer, som vi deler med forskellige dyrearter. Med hensyn til sygdomme er der flere, som forener kæledyr og mennesker, end der er, som adskiller os. I dag vil vi tale om symptomerne på leukæmi hos katte.
Denne sygdom, der er gængs hos katte, opstår ofte hos hjemløse dyr eller dem, der lever under semi-frie omstændigheder. Ved du, hvad der forårsager denne sygdom? Her vil vi fortælle dig om behandlingen af og symptomerne på leukæmi hos katte.
Definition og etiologi for leukæmi hos katte
Leukæmi anses som en af de mest gængse virale sygdomme blandt katte på verdensplan, især hos dem, der lever på gaden og ikke modtager tilstrækkelig veterinær pleje.
Denne sygdom er forårsaget af en RNA virus (retrovirus), som har tre forskellige undergrupper med varierende grader af forekomst. Som konsekvens af det har de forskellige symptomer hos katte. Der er ingen forskel på racer eller køn, men der er en større forekomst hos hanner på grund af deres vaner med at færdes på gaden.
Overførsel af denne virus er direkte og horisontal ved indånding eller indtag.
Symptomerne på leukæmi hos katte
Som vi allerede har nævnt, afhænger det af den virale undergruppe, som forårsager infektionen, samt dyrets idiosynkratiske forhold, eftersom subkliniske infektioner kan påvirke det.
I den forstand har omkring 70% af infektionerne ikke-neoplastiske kliniske processer for eksempel uden udvikling af svulster. I kontrast forårsager omkring 30% af tilfældene af leukæmi hos katte svulster.
Neoplastiske typer
Undergruppe B af denne virus er som regel involveret i de neoplastiske typer af leukæmi. Katte smittet med denne virale undertype udvikler en specifik type svulst ved navn lymfom. En lymfom er en ondartet svulst, der består af unormale lymfocytter i forskellige stadier af modning.
Denne dannelse kan ramme flere placeringer, og den mest hyppige manifestation er mediastinal lymfom. Symptomerne på mediastinal lymfom er som regel relateret til presset fra de neoplastiske masser på de tilstødende strukturer. Den syge kat kan vise de følgende symptomer:
- Vejrtrækningsproblemer, der er mere eller mindre mærkbare afhængig af størrelsen på svulsten.
- Dysfagi, som er problemer med at spise og endda drikke, forårsaget af trykket på spiserøret.
- Horners syndrom på grund af trykket på de sympatiske nerver. Dette syndrom er relateret til forekomsten af ændringer i øjnene, såsom sammentrækninger i pupiller, tunge øjenlåg og fremspring af det tredje øjenlåg.
Multicentrisk lymfom er den næstmest gængse form for manifestation. Den rammer de perifære lymfeknuder, leveren og milten. Symptomerne kan derfor variere, eftersom de afhænger af det organ, der er berørt. Det mest gængse er øgning af størrelsen på lymfeknuder, hvilket især er tydeligt i kæbeområdet.
Der er en anden form, der involverer forekomsten af lymfom i vævene i tarmene. Dets forhold til denne virus er dog stadig kontroversielt, og der er endnu ikke blevet etableret en direkte sammehæng.
Symptomerne på leukæmi hos katte: Ikke-neoplastisk type
Disse infektioner er som regel forårsaget af undergruppe A af denne virus. Symptomerne hos det syge dyr kan inkludere:
- Ikke-regenerativ anæmi: Der skønnes, at omkring 75% af alle katte med anæmi er forbundet med tilstedeværelsen af leukæmi. De smittede katte vil vise svaghed, træthed og problemer med at trække vejret samt synlig bleghed i slimhinderne.
- Problemer med immunsystemet: Denne virus påvirker også antallet af hvide blodlegemer, hvilket er cellerne i kroppen, der er ansvarlige for kroppens forsvar. Syge katte vil derfor have en større prædisponering for at udvikle infektioner af alle mulige former, lige fra eksem til luftvejssygdomme.
- Abort og problemer med reproduktion: Abort og infertilitet er meget gængs blandt smittede katte. Killingerne fra en syg hun vil derudover være svage, sygelige og med en høj dødelighedsrate for nyfødte.
Som du kan se, er leukæmi en meget gængs sygdom hos katte. Det er derfor særligt vigtigt at inkludere vaccinen mod leukæmi i kattes vaccinationsprogrammer, især hos katte, der ofte færdes på gaden. Vaccinen er et effektivt tiltag til at kontrollere leukæmi hos katte.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.