Hvad er filariasis hos katte?
Skrevet og kontrolleret af biolog Ana Díaz Maqueda
Filariasis (eller hjerteorm) hos katte er en ret sjælden og ikke særlig kendt sygdom. Dette er på grund af et antal faktorer. For det første er katte ikke den primære vært for hjerteorm. Derudover viser de sjældent symptomer og de symptomer, de har, bliver ofte fejldiagnosticeret som andre lidelser forbundet med vejrtrækningen.
Fordi det er en zoonotisk sygdom, kan hjerteorm blive overført til mennesker og andre kæledyr, såsom hunde. Hvis du mistænker, at din kat kan lide af hjerteorm, så skal du søge hjælp fra din dyrlæge så hurtigt som muligt.
Typer af hjerteorm
Begrebet, filariasis, beskriver en gruppe af primært topiske sygdomme forårsaget af rundorm. Det er en blodbåren sygdom, der spredes af myg og andre insekter. I lande, hvor hjerteorm er endemisk, bliver det ofte kronisk. I dag lider omkring 40 millioner mennesker af en form for kronisk filariasis.
Voksne rundorme kan måle mellem 1,5 cm og 10 cm i længden, mens larven ikke måler mere end 0,34 mm.
Hjerteorme er klassificeret i forskellige arter alt afhængig af typen af væv, som ormen smitter. Her er blot nogle få eksempler:
- Lymfefilariasis: Wuchereria bancroft og brugia malayi orme rammer lymfesystemet.
- Serøs hulrum filiariasis er forårsaget af Mansonella perstands og ozzardi orme. Disse orme rammer slimhinderne, som beskytter de indre organer.
- Subkutan filiariasis er forårsaget af Mansonella streptocerca og Dracunculus medinensis orme.
- Loa Loa og Onchocerca volvulus er hjerteorme, som rammer de subkutane væv og bindevæv. Loa loa orme er også kendt som øjenorme.
- Dirofilaria immitis forårsager filiariasis hos hunde og katte, hvilket rammer lungearterier og hjertevæv. Ulig andre typer af hjerteorm kan dirofilaria leve i mildere klimaer såsom Sydeuropa.
Dirofilaria
Som vi allerede har nævnt, er hjerteorm langt mere gængst hos hunde, end det er hos katte. Infektionsraten hos katte er omkring 5-20% af raten hos hunde i det samme geografiske område. Endda på steder, hvor sygdommen er endemisk, forbliver infektionsraten faktisk på omkring 10% af bestanden af katte.
Præcis som hos hunde, refererer begrebet dirofilariasis til tilstedeværelsen af orme i ventrikulære arterier og lungearterier. En af de mange forskelligheder mellem filariasis hos katte og hunde er, at de fleste katte kun har en eller to orme i dere systemer (selvom de i seriøse tilfælde kan bære op til 19 orme).
Disse orme lever normalt kun to år indeni deres vært, når det er en kat. Hos hunde modnes de meget langsommere og har en levetid på op til seks år.
Generelt bærer katte også langt færre mikrofilaria – larven fra hjerteorme – eftersom deres immunsystem er meget godt til at bekæmpe dem. Studier har vist, at kun 20% af katte med hjerteorme har mikrofilaria i deres blod.
Symptomer på filariasis hos katte
Størstedelen af katte med dirofilaria har ingen symptomer. Når de er til stede, er tegnene på filariasis hos katte dog temmelig lig dem, der er hos hunde.
- Ascites eller væske i maven
- Vaskulær ødem
- Luftvejssvigt (dyspnø)
- Mangel på appetit
- Apati
- Dehydrering
- Arytmi
- Hjertesvigt
- Synkope
- Hæmoglobinuri (mørk urin)
Hjerteorm forårsager ofte pludselig død, hvilket normalt kommer fra hjertestop. Dette kan være på grund af en række årsager, såsom en blodprop, der er forårsaget af ophobningen af døde orme i arterierne, eller læsioner på hjerte eller lunger.
Behandling af filariasis hos katte
Behandl aldrig dit kæledyr uden en recept fra en dyrlæge. Filariasis hos katte kræver anderledes behandling end filariasis hos hunde. Medicinen, der bruges til at behandle sygdommen hos hunde, er meget nefrotoksisk og kan dræbe din kat, hvis den gives ukorrekt.
Generelt vil en dyrlæge behandle med hvile, sammen med kortikoider for at lindre symptomerne. De kan også give yderligere medicin, hvis de mener, dyret er i fare for at udvikle hjertesvigt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Altamirano Arias, E. I. (2019). Prevalencia de Microfilaria immitis en Felis silvestris catus atendidos en la Casa Comunal Ana María de Olmedo, Durán.
- Miller, M. W., Atkins, C. E., Stemme, K., Robertson-Plouch, C., & Guerrero, J. (2000). Prevalence of exposure to Dirofilaria immitis in cats in multiple areas of the United States. Vet Ther, 1(3), 169-75.
- Morchón, R., Carretón, E., González Miguel, J., & Mellado Hernández, I. (2012). Heartworm disease (Dirofilaria immitis) and their vectors in Europe–new distribution trends. Frontiers in physiology, 3, 196.
- Sánchez, J. P., del Valle Apastegui, R., Romero, M. B., & Santos, J. S. (2014). Nematodosis (I): filariasis. Medicine-Programa de Formación Médica Continuada Acreditado, 11(53), 3129-3141.
- Odriozola, V. M. V. (1995). Dirofilariasis en Gatos. Anuario AAMeFe.
- Palmieri, J. R., Masbar, S., Marwoto, H. A., Tirtokusumo, S., & Darwis, F. (1985). The domestic cat as a host for Brugian filariasis in South Kalimantan (Borneo), Indonesia. Journal of helminthology, 59(3), 277-281.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.