Gængse hundesygdomme om efteråret

Du skal ikke blive bange, hvis din hund bliver syg om efteråret. Det er ret almindeligt. Men hvis dit kæledyr begynder at udvise symptomer på de nævnte sygdomme, skal du selvfølgelig straks tage den til dyrlægen.
Gængse hundesygdomme om efteråret

Sidste ændring: 12 september, 2019

Selvom mange mennesker elsker denne årstid, så er der mange hundesygdomme om efteråret. Om efteråret skifter bladene farve, og den kolde vind før vinteren begynder at blæse. Det er en smuk tid, men det er også en tid, hvor du skal holde ekstra øje med din hund.

Desværre betyder efteråret risiko for sygdom for dine hunde, og det er især kulden, der gør dem mere modtagelige over for sygdomme. Her er nogle af de mest almindelige hundesygdomme, som kan fremkomme i løbet af denne årstid.

Hundesygdomme om efteråret

1. Dårligere immunforsvar er blandt de gængse hundesygdomme om efteråret

Hunde oplever et dårligere immunforsvar om efteråret, hvilket mange andre dyr også gør. Vores immunforsvar bliver svagere, da solen udsender mindre mængder af D-vitamin. Hunde har lettere ved at blive syge end på andre tidspunkter af året.

Det svækkede immunforsvar forårsaget af ændringer i temperaturen kan nemt kompenseres med en ordentlig og sund kost. Et større indtag af næringsstoffer kan forhindre din hunds immunforsvar i at blive svækket.  

2. Leishmaniasis

Grundet hundens svækkede immunforsvar om efteråret er der en større smittefare i form af bakterier og virusser.

Leishmaniasis transmitteres som regel via myg i slutningen af sommeren. Når en hund er blevet bidt, vil der gå et par uger, før sygdommen dukker op. Af denne grund skal hundeejere holde ekstra godt øje med symptomer. Dette er en sygdom, der skal behandles af dyrlægen. 

3. Kennelhoste er blandt hundesygdomme om efteråret

Hund er til dyrlægetjek

Kennelhoste er fællesnavnet for tracheo-bronkitis, hvilket er en af de mest almindelige hundesygdomme om efteråret. Risikoen for infektion er meget høj, når der er meget kontakt mellem hunde. Hundeparker og kenneler er meget almindelige smittekilder.  

Kennelhoste er en smitsom sygdom, der minder lidt om influenza, som forårsager hoste, nys og sommetider feber. Sommetider kan kennelhoste kureres inden for få dage, men det anbefales, at du tager din hund til dyrlægen, så du er sikker på, hvad du skal gøre. 

4. Parasitter

Parasitter er ret almindelige i løbet af året, men risikoen stiger om efteråret. Lopper og flåter spredes fra den ene hund til den anden under socialt samvær, da vejret endnu ikke er koldt nok til at udrydde dem.

Udover, at det er yderst vanskeligt at eliminere lopper og flåter, så bærer de også mange sygdomme, der nemt kan overføres fra den ene hund til den anden. Snak med din dyrlæge om forebyggende foranstaltninger til din hund.

5. Slidgigt

Slidgigt er desværre en af de mest almindelige sygdom, der påvirker ældre hunde. Det er en smertefuld lidelse, hvor der ikke findes en kur. Det eneste, ejeren kan gøre for sin hund med slidgigt, er at forsøge at lindre symptomerne.

Når temperaturen falder om efteråret, begynder hunde at føle mere smerte. For at undgå smerten, som slidgigt forårsager, skal du forsøge at holde din hund varm ved at bruge tykke tæpper og behagelige hynder og puder. Når du går tur med din hund, er det nødvendigt at give den en jakke på. Sørg for at bruge en regnjakke, når det regner udenfor.

6. Fældning

Hund i visne blade symboliserer gængse hundesygdomme om efteråret

Selvom det ikke er en sygdom, kan fældning alligevel påvirke din hunds helbred.

Hunde mister pels hele året rundt, men det sker især, når årstiderne skifter, hvilket specielt er fra sommer til efterår. Om sommeren bliver hundens pels tynd og lys.

Når efteråret kommer, bliver sommerpelsen nyttesløs. Den kolde vind får hundens pels til at blive tykkere. Under denne periode med fældning er det nødvendigt, at ejeren børster hundens pels. Derved bliver den døde pels fjernet, og pelsen kan vokse på sund vis.

Hvis den gamle pels ikke fjernes, kan din hund udvikle hudsygdomme grundet en stor mængde mider i pelsen, som er årsagen til yderst ubehagelige vabler og allergier.

Det vigtigste i løbet af efteråret er at holde din hund varm og undgå pludselige ændringer i temperaturen. Du bør også give den en kost, der har et højt B-, C- og D-vitaminindhold. Dermed reducerer du de mangler, dens immunforsvar måske har.

Du skal ikke blive bange, hvis din hund bliver syg om efteråret. Det er ret almindeligt. Men hvis dit kæledyr begynder at udvise symptomer på de nævnte sygdomme, skal du selvfølgelig straks tage den til dyrlægen.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.