Hoftedysplasi hos hunde: Karaktertræk og behandling

Efter en vis alder begynder dit kæledyr at udvikle sygdomme og lidelser. Hoftedysplasi, som er arveligt, knoglerelateret og ikke-medfødt (det viser sig ikke ved fødslen), er almindeligt hos visse hunderacer. Lær. hvad det er og hvordan det behandles nedenfor.

Hvad du bør vide om hoftedysplasi hos hunde

Hoftedysplasi påvirker knoglerne og selvom det kan starte, når hunden blot er få måneder gammel, er det mest almindeligt, når hunden er 8 år eller ældre. Hoftedysplasi er degenerativt hos hunde (det bliver værre over tid) og skyldes en misdannelse i hofteleddet.

Det kan forårsage lammelser, smerte og problemer med at gå, sidde og gå på trapper. Det er normalvis bilateralt, hvilket betyder, at der påvirker begge ben lige meget. Sygdommen er mest udbredt hos store hunderacer såsom schæferhund, dobermans, labrador, boxer, dalmatiner og irsk sætter.

Dog er hovedårsagen til denne sygdom genetisk. En hvalp uden hoftedysplasi-gener vil aldrig udvikle det, selv hvis den bliver overvægtig. Der er forskellige sværhedsgrader af sygdommen, afhængigt af vinklen mellem de to lårben:

• Mild: Mellem 100 og 105 grader
• Moderat: Mellem 90 og 100 grader
• Alvorlig: Under 90 grader

Hvordan behandles hoftedysplasi hos hunde?

Omend det er en dyrlæge, som skal diagnostisere dysplasi efter at have taget røntgenbilleder, vil hundens ejer måske være i stand til at se det. Måske bemærker du:

• Problemer med at stå efter at have ligget i længere tid
• Overdreven træthed uden nogen umiddelbar grund
• Hunden vil ikke gå på trapper eller udføre visse aktiviteter (som for eksempel at hoppe)
• Går langsomt
• Går med hofterne “lavere” end normalt

Når en professionel har identificeret sygdommen, kan det være, at de anbefaler forskellige behandlinger for at styrke eller skåne musklerne. Behandling involverer også terapi for at begrænse smerterne og udskyde sygdommens videre udvikling.

1. Massage

Hvis hunden nægter at gå på et af dens ben, på grund af smerter, kan det føre til muskelatrofi. For at modvirke det problem, kan du give den massage for at styrke musklerne og justere rygsøjlen. Massér langs hver side af rygsøjlen med et vist pres, men ikke så meget, så det gør ondt på hunden.

2. Passiv udstrækning

Efter operation for hoftedysplasi bør ejeren udføre passive øvelser på hunden for at hjælpe til, at den genvinder bevægelse i benet. Massér med milde bevægelser og stræk, roter og bøj det berørte ben, mens hunden ligger ned.

3. Aktive øvelser

I den anden del af den postoperative behandling vil hunden allerede være i stand til selv at bevæge sig, omend langsomt og med hjælp. Dette er formålet med stabiliseringsøvelser.

Som navnet antyder, vil det hjælpe hunden til at kunne gå selv. Det indebærer korte, langsomme gåture, hvor du holder hunden bagfra (rundt om livet), for at hjælpe den, så den ikke vælter til siden.

4. Hydroterapi og fysioterapi

Begge kan være meget hjælpsomme, når en hund lider af hoftedysplasi. Hydroterapi er perfekt for den pelsede vandhund, som labrador, fordi den, uden overhovedet at opdage det, vil styrke musklerne og øge bevægelsen i leddet, uden at den bliver overbelastet. Fysioterapi har en lignende effekt, men bør altid udføres af en professionel.