Anvendelse af antiparasitiske midler på kvæg

På en gård er det meget vigtigt at passe godt på husdyrene, så de forbliver sunde og stærke og så de kan producere den mængde af mad, der forventes af dem. Af den grund er anvendelsen af antiparasitiske midler på kvæg grundlæggende. Find ud af, hvilke der er de mest gængse midler mod parasitter, som der er tilgængelige nu til dags.

Parasitiske lidelser, som rammer kvæg

Der er to store grupper af parasitiske lidelser:

Ydre eller ektoparasitter

Blandt disse har vi sygdommene, der overføres af blodsugende insekter eller blodsugere, såsom tsetsefluen, den sorte flue, staldfluer, lopper, lus, hestebremser og myg.

Myiasis, et parasitisk angreb, overføres af fluelarver eller maddiker, er en af de mest frygtede på gårde, eftersom det rammer huden, slimhinderne og sår, når fluerne lægger æg der og larverne reproducerer.

Indre eller endoparasitter

Fladorme eller trematoder og båndorm eller cestoder er andre typer af indre parasitter, som kan ramme kvæg, okser, buffalo og bisoner, i forbindelse med dette vil effekterne af indre parasitter på kvæg variere alt efter graden af infektionen samt alderen og stressniveauet for dyret.

Derudover rammer nogle nematoder lungerne, huden, øjnene og andre organer på dyret.

Flåter og skab er også ting, man bør bekymre sig om.

Brugen af antiparasitiske midler på kvæg: Udvendig anvendelse

Der er flere forskellige måder at anvende antiparasitiske midler på kvæg udvendigt eller lokalt. Her vil vi nævne de følgende:

1. Spray

Formålet med disse er primært at behandle lopper, flåter og nogle typer fluer. Derudover er deres formål at kurere eller forebygge, at der kommer larver og maddiker, samt for at undgå spredningen af insekter i sår eller efter en operation. Spray er nemme at anvende og forårsager ikke stress hos dyret.

2. Bad

Disse virker enten ved nedsænkning eller ved at bruse. Det første består af at nedsænke kvæget i en stor pool med en blanding af vand og et antiparasitisk middel. Den primære ulempe ved dette system er det stress, som det skaber hos dyret.

Det kan ikke blot forgifte nogle af dyrene, hvis de drikker vandet, men det kan også føre til knoglebrud og skrammer, når de hopper rundt imellem hinanden i et forsøg på at undgå badet.

Et brusebad kræver et særligt system, hvor vandet bliver blandet med det antiparasitiske middel, som derefter sprøjtes ud over kvægene. Ulempen ved denne anvendelse er, at det kun når ryggen på køerne og ikke når ned på de nederste områder på koen.

3. Øreringe til at anvende antiparasitiske midler på kvæg

Foruden at fungere som en form for identifikation, bliver plastik øreringe også brugt som en metode til at anvende antiparasitiske midler på kvæg – primært som afvisende middel til myg og fluer. Det aktive stof varer cirka 90 dage.

4. Pudder

En anden måde at anvende antiparasitiske midler på er gennem poser, som opbevarer bakteriedræbende pudder, der bliver placeret i udgangen af et cylinderhylster. På den måde, når et kvæg forlader stalden, kommer den også i kontakt med beholderen, som frigiver behandlingen, i det øjeblik.

Antiparasitiske midler på kvæg: Indvendig anvendelse

Antiparasitiske midler kan også blive brugt indvendigt som et forebyggende middel mod mulige udbrud. Denne metode er til at behandle smittede dyr individuelt. Til dette formål adskiller de disse kvæg fra alle de andre.

Metoderne til indvendig anvendelse er:

1. Kapsler til anvendelse af antiparasitiske midler på kvæg

Kapsler er medicin, der anvendes til at behandle parasitter i lang tid, eftersom det aktive stof frigives langsomt.

Kapslerne fodres til dyret og får lov til selv at virke, som de skal.

2. Væske i maven

Her føres en nål gennem huden og som følge bughinden og vommen. Når den når derind, bliver det antiparasitiske middel sprøjtet ind. Fordi dette er meget blodigt, er det ikke længere en metode til dyr, der vejer mindre end 200 kg.

Derudover er der nu nogle erstatninger, som kan sprøjtes ind, og på grund af dette giver det større kontrol over parasitter hos kvæg.

3. Forblandinger eller blokke

Denne type af medicin kommer direkte ind i foderet og hvert dyr modtager mindst én dosis. Problemet med denne teknik er, at det er svært at vide, hvor meget antiparasitisk middel, hvert dyr faktisk indtager.

Som det sidste vil du måske gerne vide, at anvendelsen af antiparasitiske midler på kvæg er strengt kontrolleret af specialiserede dyrlæger og at de giver meget specifikke instrukser om anvendelsen af det.