Årsager, symptomer og behandling af svulster hos hamstere

Skrevet og kontrolleret af biolog Ana Díaz Maqueda

Sidste ændring: 22 december, 2022

Svulster hos hamstere er ikke sjældne, og en høj procentdel af disse dyr vil få en knude på deres krop på et tidspunkt i deres liv (tamme hamstere lever længere end deres vilde slægtninge). Du kan nemt finde en svulst på dyret, når du kæler med det. Bemærk, at det er en meget god grund til at tale med en dyrlæge.

De fleste svulster hos hamstere er heldigvis ikke ondartede. De er faktisk ret nemme at fjerne, og hamsteren vil komme sig hurtigt over den. Så gå ikke i panik, hvis du finder en på dit kæledyr, men du må ikke undervurdere det. Læs med for at lære om denne lidelse hos gnavere.

Mulige årsager til svulster hos hamstere

Som med de fleste dyr er årsagen til svulster stadig ukendt. Knuden kan dermed være på grund af flere faktorer eller endda på grund af genetiske årsager.

For det første bør du vide, at en svulst er en unormal overvækst af celler uden noget tilsyneladende formål. Der er to primære typer:

• Godartede, som ikke spreder sig.
• Ondartede, som kan sprede sig til enhver del af kroppen, forårsage sygdom og dødsfald.

Heldigvis vil kun 4% af tamme hamstere opleve en ondartet svulst. Størstedelen består af godartede neoplasmer, som nemt kan fjernes, når de sidder et sted, der er nemt at komme til.

I kontrast er de mest gængse ondartede svulster hos hamstere nodale lymfosarkomer, kræft i binyrerne og adenokarcinomer i livmoderen. Selv hvis man når dem i tide, er sandsynligheden for at overleve i disse tilfælde minimal på grund af den høje forbrænding hos disse dyr.

Kliniske tegn til at bekræfte svulster hos hamstere

Godartede svulster er nemme at opdage, når de er under huden, så længe man undersøger dyret dagligt og kender til formen på deres krop. Det vil være nemmere at bemærke eventuelle uregelmæssigheder effektivt, hvis man kender til dyrets anatomi.

Med mindre de er i et område, som forhindrer bevægelse, såsom lysken og armhulen eller indeni munden (hvilket gør det svært at tygge), er godartede svulster uden symptomer foruden tilstedeværelsen af en mistænksom knude.

I modsætning til dette vil der være symptomer, hvis svulsten sidder i et indre organ, uanset om det er godartet eller ondartet, såsom det følgende:

• Anoreksi og mangel på appetit.
• Øget tørst, især ved svulster i binyrerne.
• Dyret gemmer sig.
• Unormal afføring.
• Vægtøgning eller -tab, selvom dyret spiser den samme mængde mad som normalt (det er også gængs for svulster i binyrerne).
• Dyret rengør ikke sig selv.
• Unormalt tab af pelsen, i pletter.

Alle disse kliniske tegn kan være på grund af udviklingen af en svulst. Det er dermed livsnødvendigt, at man informerer sin dyrlæge om sit kæledyrs generelle tilstand i ugerne op til en undersøgelse.

Der er tider, hvor disse symptomer er på grund af andre lidelser relateret til hormonel ubalance og ikke kræft. Ordentlig diagnose fra dyrlægen er dermed essentielt i disse tilfælde. Prøv at tale med en dyrlæge, der specialiserer sig i eksotiske dyr.

Er der nogen behandling?

Som en generel regel er fjernelse den mest gængse behandling af svulster hos hamstere. Dyrlægen kan også lave en undersøgelse med ultralyd for at afgøre den præcise position for cellemassen.

De vil vide, om de kan fjerne svulsten, når de har gjort det. Man bør lade dem fjerne svulsten så hurtigt som muligt, så man kan undgå komplikationer, hvis de anbefaler det.

Dyrlæger bruger bedøvelse via inhalation, så der er ikke nogen større risiko ved denne procedure for hamstere, som der er for andre arter. Operationer på små dyr er dog farlige, eftersom de nemt kan dø som et resultat af hypotermi eller et større tab af blod.

I sjældne tilfælde kan en operation være for ugunstig for dyret. Det er ikke gængs, eftersom størstedelen af svulster, der bliver fjernet, sidder tæt på huden. Du skal virkelig overveje, om det er en god idé at få et dyr på et år til at gennemgå en operation, når deres forventede levetid blot er to år.

Hamstere har en kort forventet levetid, og svulster dukker som regel op i slutningen af deres liv. Det er altid svært at give slip på et dyr, men det er ofte bedst at lade naturen gå sin gang. Grib kun ind, når kæledyrets livskvalitet er betydeligt reduceret.