Et brev til min hund i himlen

Det er godt at få sagt farvel til sit kæledyr.
Et brev til min hund i himlen
Francisco María García

Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Det er altid svært at sige farvel til sit elskede kæledyr. Nogle gange kan et brev til “min hund i himlen” være lige netop det, som kan hjælpe på smerten.

Du kan finde rigtig mange breve som dette på internettet med beskeder til “min hund i himlen,” som er rettet mod en hund, der er gået bort. De rummer både hengivenhed og smerte.

Et smukt brev til “min hund i himlen”

“Jeg bestemte mig for at tage ud til et dyreinternat og finde en hvalp, som ikke måtte være mere end to måneder gammel. Jeg så på mange forskellige hunde. Kravene til at tage en hund med hjem var strenge, som om jeg skulle adoptere et barn. Jeg kunne slet ikke forstå det. Træt og ked af at lede uden resultat, var jeg lige ved at opgive det hele.”

en opmærksom hvid hund

“Jeg kom tilbage til et af internaterne og gik mellem indelukkerne, da et særligt blik fangede mine øjne. Jeg vendte mig om, og der var du med dine kaffefarvede øjne, næsten helt sorte. Du kiggede på mig, og jeg følte straks et stik i hjertet.”

“Jeg begyndte med papirarbejdet for at måtte tage dig med hjem. Damen, der så efter dig, advarede mig om, at du har været igennem ret meget. Du var blevet misbrugt af meget onde mennesker, som havde skadet dig og næsten helt ødelagt dig.”

“Tak”

“Jeg skriver dette brev for at sige tak til dig. Tak for at redde mig fra mørket, og tak for at fylde mit liv med dine glade lege og narrestreger som at gemme min sokker, så du kunne lege med dem senere. Tak for at få mig til at se, at det ikke var mig, der reddede dig, men snarere dig, der reddede mig. Du gav mig en chance for at opleve sand kærlighed.”

“Dette brev er stilet til min fantastiske ven, som engang fyldte mine dage med lys, og som nu lyser op i himlen med sine kaffefarvede mørke øjne.”

“Jeg ved ikke, hvor du er, men jeg vil gerne have, at du skal vide, hvor meget jeg savner dig. Vi gjorde alt, hvad vi kunne for at passe godt på dig, at elske dig, fordi du var en af os.”

“Hvis der findes en himmel deroppe, så er jeg sikker på, at Gud har taget dig til sig. Tak for din venlighed og hengivenhed, for dit ømme blik fra dine små øjne, som langsomt blev mere og mere triste.”

“Den fredag aften og lørdag morgen står stadig frisk i min erindring. Jeg ville sidde der hele natte og ae dig, tale med dig, græde ved din side, men du var så rolig, sov så fredeligt uden de sammentrækninger, som du havde haft så mange af i flere dage.”

“Men jeg besluttede at lade dig være i fred. Jeg husker stadig, hvordan du, før jeg gik ind på klinikken, fik sagt farvel med et lille suk. Jeg husker, hvordan vi havde bedøvet dig, så du kunne slappe af det sted, som du ellers hadede så meget: Hos dyrlægen. Tak fordi du fik sagt farvel.”

Følelser og skyld, når du skriver til din hund i himlen

Ejerne bliver ofte overraskede over, hvor mange følelser de kan få frem, når deres hund dør. At huske hvor trofast, den var, eller føle skyld, smerte, tomhed m.m. er alt sammen helt normalt. Det er helt naturligt at gennemgå disse erindringer, hvor du så den som en del af dit liv, din dagligdag og dit hjem.

Vi må ikke blive flove over at få denne smerte eller græde over en, som har været sammen med os måske gennem hele livet. Du har måske set den vokse op fra at være en lille hvalp. Du har set den udvikle sig til en stor hund.

I disse øjeblikke er det virkelig positivt at tale om dit kæledyr og hvordan du har det. Det vil hjælpe folk omkring dig til at forstå det bedre. Et brev til “min hund i himlen” kan være meget nyttigt til ens forståelse og til at komme sig over tabet.

Følelsesmæssig tilpasning

Det er en proces med tilpasning af sine følelser efter tabet af sin elskede hund. Forskellige følelser vil dukke op, ligesom der kan komme forskellige stadier af fornægtelse (hvor du ikke vil erkende, at din kære ven nu er borte) vrede (mod dig selv og andre inklusiv følelser som ophidselse) eller skyld over, hvad der er sket osv.

Efter disse stadier følger en tid med depression, hvor du føler dig forvirret, skræmt og med en dyb tristhed. Din hunds sygdom vil blive ved med at komme tilbage til dig. Du begynder lidt efter lidt at erkende, at den ikke vil vende tilbage, og at livet igen skal gå videre.

Når du kommer til dette stadie af accept, vil du begynde at føle dig forberedt på lige så stille at tage kontrol over dit eget liv igen. Det betyder ikke, at du ikke vil tænke på din kære afdøde ven. Det betyder bare, at du begynder at kunne se fremad og acceptere det faktum, at den aldrig mere vil være ved din side. Den vil simpelthen være “min hund i himlen.”

At mindes de gode tider

en hund på stranden

Selvom det ikke er let, må du ikke lader bitterhed opsluge dig. I disse triste tider er du nødt til at tænke på de glade stunder, som du har delt med din lille ven. Husk på, hvordan du nød dens loyalitet og hvor meget du holdt af det. Der vil være en masse følelser og du vil altid have dem. Som tiden går, vil tristeheden aftage.

At anskaffe sig en ny hund

Det er ikke nogen god idé straks at erstatte den hund, som lige er gået bort. Hvis du ikke sørger for, at der går lidt tid, vil du stadig være præget af det. Hver hund er unik med hver sin personlighed og adfærd. Den tid, som du skal bruge til at komme dig over det, vil være forskellig fra andre folk. Men smerten vil før eller siden gå væk.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.