Tjernobyls hunde

14. marts 2019
Dyrene har ikke et let liv i Tjernobyls ruiner. Men heldigvis har hundene nogle skytsengle, som passer på dem.

Tjernobylkatastrofen er stadig menneskehedens kollektive hukommelse årtier efter den tragiske ulykke hændte. Ingen skal nogensinde glemme nogle af de mirakuløse overlevende – Tjernobyls hunde.

I 1986 fandt en af menneskets mest alvorlige miljøkatastrofer sted. Det var den mest katastrofale atomulykke, som man nogensinde har oplevet. Den 26. April dette år blev et atomkrafværk i Ukraine (da det var en del af Sovjetunionen) overophedet – den producerede stråling, som var 500 gange stærkere end bombningen af Hiroshima.

Selve eksplosionen i Tjernobyl kraftværket dræbte 31 mennesker og forårsagede den pludselige evakuering af mere end 100.000 mennesker. De etablerede også en afspærringsplan for at rydde området omkring atomkraftværket til en radius på 30 km. Trods dette er millioner af mennesker, som har boet i området blevet berørt af mindre eller større grader af forurening.

Tjernobyl – dyrelivets tilflugtssted?

Selvom i dag en enorm 30.000 sarkofag erstatter den forrige er der nu et område kendt som “udlændingszone”. De eneste indbygger er mennesker, der bor der ulovligt, men biodiversiteten ser ud til at være stigende.

Efter katastrofen blev fyrretræerne omkring atomkraftværket røde og gule, hvorfor folk er begyndt at kalde det den “røde skov”. Hvad dyrene angår, døde de fleste eller også mistede de deres evne til at reproducere. Men mange år senere er denne skov blevet et tilflugtssted for dyrelivet. 

Da der ikke er nogen menneskelig aktivitet i området, er vildt vendt tilbage, og folk har endda overvejet at omdanne stedet til naturreservat. Sandheden er, at biodiversiteten i området på trods af katastrofen er steget i det lange løb. Selv om det virker utroligt, har truede bjørne, vilde katte, ulve og fugle genoprettet deres territorium, efter at det blev taget væk fra mennesket.

chernobyl hund

Det er dog ikke ideelt, fordi de fleste af disse dyr har en meget lav forventet levealder og misdannelse forhindrer deres reproduktion.

Nogle af de strålingsinducerede ændringer i naturen er overraskende, såsom edderkopper, der laver anderledes edderkoppespind end dem udenfor Tjernobyl.

De hårde betingelser for Tjernobyls hunde

Mange dyr (hovedsageligt hunde) vandrer omkring i gaderne, som engang blev ramt af denne katastrofe. De er børnene af de hunde, som ikke kan forlade det forgiftede område. De har formået at overleve i ruinerne.

Disse hunde har ikke haft et nemt liv, fordi deres forældre blev separeret fra deres ejere, som de så stige på en bus og tage afsted. Imens har deres afkom skulle leve med andre vilde dyr uden menneskers hjælp. For eksempel hunden Tarzan, hvis mor blev spist af ulve. Turistguider i Tjernobyl tager sig nu af den.

Forholdende er heller ikke lette. Ud over høje strålingsniveauer, der reducerer frugtbarhed og den forventede levetid hos disse dyr, er der ikke mange steder at søge tilflugt og varme i under de hårde vintre, der plager denne region i Østeuropa. De fleste hunde i Tjernobyl bliver ikke ældre end seks år på grund af den radioaktivitet, der påvirker deres organer.

Faktisk blev mange dyr aflivet efter katastrofen. Imidlertid lykkedes det nogle at overleve, men det er anslået at omkring 300 hunde blev aflivet i et område på 2.600 kvadratkilometer. Tjernobyls hunde overgår nu næsten antallet af indbyggere, så langt de fleste af hundene er altså uden ejere.

Turistguider – håb for hundene i Tjernobyl

Heldigvis har hundene støtte fra guider og turisme i området. De ligger tæt på der, hvor turisterne færdes.

Rejseguider har også etableret små internater eller shelters for hundene. Disse er blevet til små oaser, hvor hunde kan spise mad og have plads til at sove i de hårde ukrainske vinternætter. Disse mennesker beklager imidlertid, at der ikke er mere humanitært samarbejde for at hjælpe disse dyr.

Turister elsker Tjernobyls hunde, selv om nogle ser på dem med mistanke på grund af deres høje niveauer af strålemateriale. Selvom det ikke synes risikabelt at snakke med dem, så undgår mange guider dem for at slippe for eventuelle problemer. Men de fleste kan ikke modstå hundenes charme, som kun leder efter det selskab, de havde engang.

En fremtid for Tjernobyls hunde

Nogle NGO’er, såsom Clean Futures Foundation, hjælper disse dyr ved at etablere dyreklinikker og vaccinerer disse hunde mod sådanne sygdomme som rabies eller parvovirus. De har endda etableret en i det gamle atomkraftværk, så de få indbyggere i området an tage deres dyr dertil og få hjælp til at vaccinere deres dyr. Der er også mange hjemløse hunde som opsøger dette sted.

Heldigvis bliver de hjemløse hunde i området kastreret og steriliseret for at kontrollere fødselsraten. De kan ikke redde hundene fra området på grund af den risiko, de har for menneskers sundhed. Men hvis flere hunde bliver født, så er de alle dømt til at leve under disse kummerlige forhold. Derfor er det ultimative mål at der i sidste ende ikke er flere hunde, som vandrer omkring i Tjernobyl.

Desværre har disse katastrofer store påvirkninger på dyr og mennesker. Men heldigvis findes der mennesker, der bekymrer sig om Tjernobyl-hundene, der er glade og bliver fodret.