Logo image
Logo image

Smukke billeder af en hund, der begraver sin bror

4 minutter
For ikke så længe siden, var der en video, der gik viralt på nettet. Videoen viser en hund, der begraver sin bror.
Smukke billeder af en hund, der begraver sin bror
Sidste ændring: 16 december, 2018

Denne histories smukke billeder taler for sig selv. Som man siger, så siger et billede mere end tusind ord. Læs med i dagens artikel, og se de smukke billeder af en hund, der begraver sin bror.

Der var engang en hund, der desværre døde. En anden hund nærmede sig liget, der lå i grøften, og så begyndte han at bruge sin snude til at dække ham med jord. Overskrifterne i medierne lød: “En hund begraver sin bror.” Man talte om, hvor rørende det var, at en hund kunne genkende dette menneskelige ritual – at man begraver de døde.

Men er det virkelig dét, der foregik? Eller bør vi tale om instinkter og adfærd, der er flere hundrede år gamle? Fra en tid, hvor moderne kæledyr endnu ikke var blevet tæmmet?

Her er videoen, hvor du kan se de smukke billeder.

Konteksten af de smukke billeder

Some figure

Internettet er kæmpe stort, og det er et sted, hvor ting kan gå viralt med imponerende hastighed. Det er også et sted, hvor informationer ikke behøver at være præcise – især hvis de allerede er blevet faktatjekket. Det eneste, der ser ud til at betyde noget, er billeder, og hvor stor en effekt, de har.

Videoen af en hund, der begraver sin formodede hundebror, er et perfekt eksempel på det ovenstående. Nogle har fanget øjeblikket med deres kamera og derefter lagt det på de sociale medier. Massemedierne tager derefter imod “nyhedshistorien” og spreder den.

Men ud over videoens få sekunder, så ved vi faktisk ikke meget om, hvad der skete. Det formodes, at episoden fandt sted i en provins i Thailand, der hedder Buriram. Og selvom historien har været særdeles populær på det seneste, så har billederne været på YouTube i over et år.

Så vidt vi ved, så blev den nu afdøde hund kørt over af en bil på vejen. Den anden hund begyndte derefter at grave et hul og slæbe liget derover. Men dette er to ting, der ikke vises i videoen. Man ser dog, at hunden bruger sin snude til at dække det afdøde dyr med jord.

En video af en hund, der begraver en anden hund, gik for nyligt viralt på nettet. Selvom de smukke billeder er rørende for mange, så vil vi gerne have, at vores læsere tænker over det voksende fænomen med at humanisere kæledyr.

Humaniserede kæledyr

Vi prøver på ingen måde at minimere de ægte lidelser, som hunde oplever, når deres elskede dør – hvad enten det er mennesker eller andre dyr. Du behøver ikke engang at gå på nettet for at høre historier om kæledyr, der nægter at forlade deres ejers grav. Eller hunde, der bliver deprimerede, når én af deres dyrevenner dør.

Some figure

Men vi synes, det er vigtigt at pointere, at hundens handling med at dække sin bror med jord, har meget lidt at gøre med den tradition, som vi mennesker har med at begrave de døde.

Det er sådan, vi er. Vi personificerer dyr. Derfor tilskriver vi vores kæledyr menneskelige kvaliteter, og vi respekterer ikke deres egne.

Et par facts om hunde og begravelser

En ekspert i dyreadfærd ville kigge efter en mere præcis forklaring på, hvorfor denne hund begravede sin ven.

Når en hunhund føder, så spiser de eller begraver hvalpene, der dør. Det er noget, de har gjort i århundrede. Da hunde endnu ikke var blevet tæmmet, så havde de brug for en ren “hule” til at beskytte deres andet afkom. Lugten af et dødt dyr ville også hurtigt tiltrække rovdyr.

Hvis du søger på YouTube, så vil du se videoer af hunhunde, der begraver deres hvalpe. Da vi er mennesker, så fremhæver vi den søde hundemors “menneskelige” adfærd.

Hundes vaner med at grave huller

En anden vane, som hunde har fra deres forfædre, er det at grave huller og begrave ting i dem – især mad. For længe siden havde hunde ikke en skål mad, der stod og ventede på dem hver dag. Hunde kan godt lide at begrave deres mad, fordi deres forfædre gjorde det for at forhindre andre i at finde det.

Vi forsøger bestemt ikke at ødelægge en god video. Vi vil blot vise dig et andet perspektiv omkring et emne, og derved åbne op for en debat. Det er ikke alt, der er, som det ser ud. Men det betyder bestemt ikke, at dyr ikke er vidunderlige væsener, og de har så meget at lære os mennesker.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.