Oplev kraften af gift som medicin
Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero
I denne artikel vil vi se nærmere på brugen af gift som medicin. Dyrs gift er et effektivt våben til forsvar eller angreb, som gør, at byttet enten lammes eller dør. Faktisk er disse forbindelser komplekse blandinger af molekyler med meget forskellige og særlige funktioner.
I årtusinder har mennesker brugt slangens gift som et terapeutisk værktøj, især indenfor traditionel kinesisk medicin. Faktisk er deres repertoire så stort, at eksperter kun har identificeret og karakteriseret under 0,01% af disse giftstoffer.
Forebyggelse af koagulation i byttet er et skjult trick i dyrs gift
Det er almindeligt, at nogle af forbindelserne i nogle dyrs gift indeholder peptider eller stoffer med antiaggregerende effekt. På denne måde viser de deres effekt ved at forhindre blodet i at størkne.
Således har man opdaget stoffer såsom apitoksin i biers gift. Tilsvarende er der analoge elementer i edderkopper, skorpioner, søpølser, larver og især i nogle slanger, såsom dem af slægten Bothrops.
Der er også andre antikoagulerende stoffer i nogle vampyrflagermus´ spyt og sekret (Desmodus rotundus og Desmodus rujus). De er også en del af fodringsstrategien for hæmatofagiske insekter såsom Rhodnius prolixus eller tarmparasitter såsom Ancylostoma ceylanicum og Ascaris.
Terapeutisk anvendelse af blodpladebehandling baseret på giftkomponenter
Blodpladeaggregeringshæmmere hjælper med at forhindre dannelsen af blodpropper. De følgende lægemidler er baseret på isolerede stoffer i slangegift. Disse har FDA (Food and Drug Administration) godkendelse til terapeutisk anvendelse:
- Integrelin (eptifibatid) er et cyklisk heptapeptid.
- Aggrastat (tirofiban) er et lille molekyle, non-peptid afledt af tyrosin.
Andre eksempler på succesfuld brug af gift som medicin
I øjeblikket er mange andre komponenter af slangegift involveret i præ-kliniske eller kliniske forsøg for en lang række terapeutiske anvendelser.
De følgende eksempler viser, at slangegift kan være en værdifuld kilde til nye hovedkomponenter i opdagelsen af lægemidler. Det er normalt at citere tilfældet med antihypertensive stoffer:
- Captopril er et lægemiddel, som hører ind under gruppen af såkaldte angiotensinkonverterende enzymhæmmere – ACE hæmmere. Eftersom enzymerne spiller ind i forhold til dannelsen af angiotensin, virker captopril-hæmmerne ved, at blodkarrene slapper af og sænker blodtrykket.
Captopril er blevet anvendt med succes i USA og England i omkring 40 år og har også lagt grundlag for at lede efter nye lægemidler i slangegift. Nedenstående er nogle flere:
- Enalapril er en angiotensin II receptor blokker – ARB – og benyttes i behandlingen af mange hjertekarsygdomme. For eksempel koronararteriesygdom, hjertesvigt, forhøjet blodtryk og nyreproblemer.
- Det smertestillende ziconotid – solgt under navnet Prialt – er udledt af et konisk sneglepeptid og påvirker nervesystemet som et kraftigt smertestillende middel.
- Exenatid, et lægemiddel for diabetes, sænker blodsukkeret og øger insulinproduktionen i kroppen. Den stammer fra et udvind af gilaøglens spyt, der er en giftig øgle.
Gift som medicin for behandling af multipel sclerose
I dag undersøger forskere lægemidler udvundet fra søanemonen. Denne art lammer sit bytte, rejen, med sine lange tentakler og kraftfulde gift, som blokerer for byttets nervekanaler. Nu har forskere været i stand til at lave mere sikre versioner end den oprindelige.
Den nye syntetiske version af søanemonens gift modvirker dramatisk den lammelse, som kommer med multipel sclerose i forsøgsrotter. Selvom det er for tidligt at sige, hvor anvendelig denne gift vil kunne være i det lange løb, finder der på nuværende tidspunkt også forsøg sted med mennesker.
Kan slangegift helbrede cancer?
I søgningen efter forbindelser, som kan være nyttige i behandlingen af cancer, giver det mening at se nærmere på slangegift. Det skyldes, at den indeholder hundredevis af kemiske forbindelser af medicinsk interesse.
Flere forskere hævder, at noget slangegift – brugt i de rette doser – kan dræbe tumorer i bryster og tarme hurtigt. Dog indrømmer de, at man stadig er meget tidlig i forsøgene. For nu opnår de resultater ved hjælp af in vitro-test, det vil sige i cellekulturer fra mennesker.
Derudover har giften fra visse edderkopper og dens effekt i behandlingen af hjernetumorer vist lovende resultater. Selvfølgelig er der stadig mange overraskelser forude mht. dyrs gift.
Som vi har kunnet læse i denne artikel, er der utallige døre åbne, når det gælder medicinsk forskning angående dyregift som medicin. Kun tiden vil kunne fortælle, hvor mange af disse typer gift, som vil ende med at redde menneskeliv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Mohamed Abd El-Aziz, T., Soares, A. G., & Stockand, J. D. (2019). Snake Venoms in Drug Discovery: Valuable Therapeutic Tools for Life Saving. Toxins, 11(10), 564.
- Vivas, D., Inga, R., & Yarlequé, A. (2012). Uso potencial de componentes del veneno de serpiente en el tratamiento del cáncer. Revista Peruana de Medicina Experimental y Salud Pública, 29, 396-401. https://www.scielosp.org/article/rpmesp/2012.v29n3/396-401/pt/
- de Souza, J. M., Goncalves, B. D., Gomez, M. V., Vieira, L. B., & Ribeiro, F. M. (2018). Animal toxins as therapeutic tools to treat neurodegenerative diseases. Frontiers in pharmacology, 9, 145.
- Bonfanti, A. P., Barreto, N., Munhoz, J., Caballero, M., Cordeiro, G., Rocha-e-Silva, T., … & Thomé, R. (2020). Spider venom administration impairs glioblastoma growth and modulates immune response in a non-clinical model. Scientific reports, 10(1), 1-16.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.