Paryksilkeaben har interessante vaner

3 minutter

Paryksilkeaben er en unik primat i verden. Desværre er den kritisk truet på grund af udryddelsen af dens habitat, samt udtyndingen af antallet grundet den illegale handel med dyr.

Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero

Sidste ændring: 21 december, 2022

Paryksilkeaben (Saguinus oedipus) er en slags næbdyr primat fra egenrabefamilien. Dette dyr lever på et meget lille jungleområde afgrænset af den colombianske kyst.

Der er mange navne for dette dyr, og hvidtoppet tamarin er et af dem. Navnene hentyder ofte til de mest velkendte karakteristika ved arten: Den hvide farve på brystet og manken.

Størrelse og farve er det mest iøjnefaldende ved denne primat. Den er ret lille, og den voksne abe vejer under et halvt kilo. Derudover er der sølvfarvet hår på siderne af hovedet. På samme måde er dens ansigt blottet for hår, og dens hud er sort.

Ryggen er hovedsagelig sort eller brun, mens arme og ben overvejende er hvide eller gullige. Derudover er dens bagdel og inderlår rød-orange ligesom roden af halen, mens spidsen af halen er sort.

På samme måde er det kendetegn, som adskiller paryksilkeaben fra andre aber, at den har negle i stedet for kløer. Andre udtalte kendetegn er de to kindtænder i hver side af kæben, i stedet for tre. Endvidere er dens hale en anelse længere end kroppen, og den kan ikke bruge den til at holde fast i ting med.

Paryksilkeaben: Habitat og geografisk udbredelse

Paryksilkeaben stammer fra Colombia. Den lever hovedsageligt i naturbeskyttede skove på 4300 Ha land i regnskoven. Denne arts eneste habitat er i San Juan Nepomuceno nær Barranquilla, hovedstaden i Departmento del Atlantico i Colombias Caribien.

Denne lille abe lever i træer og bebor de øverste grene i den tropiske regnskov og i den tørre løvskov. Derudover tilpasser paryksilkeaben sig til områder i skoven og kan leve i relativt forstyrrede habitater.

Paryksilkeabens forventede levealder og formering

Denne abe har et monogamt formeringssystem. Faktisk er det interessant at vide, at de føder ikke-identiske tvillinger to gange om året. Endvidere er parringsmetoden et samarbejde, hvilket er en praksis, som ikke er til stede hos mange andre primater.

Denne form for avl indebærerer voksne “hjælpere”, som bliver i familien og får forældreerfaring i stedet for selv at formere sig. Denne praksis kan resultere i det højeste formeringspotentiale af alle eksemplarer.

Ifølge undersøgelser er denne races formering sæsonbestemt: Hunner bliver kun drægtige og dier fra januar til juni. Derudover er de drægtige i omkring 140 dage, og deres forventede levealder er omkring 25 år.

Paryksilkeaben spiser hovedsageligt insekter og frugt. Insekter repræsenterer 40% af deres kost, og frugt står får 38%.

Slående social praksis

Disse aber lever i grupper af op til 19 individer, og de følger en dagsrutine. Mest almindeligt udgøres gruppen af et dominerende par samt en til syv underordnede unge individer af begge køn.

Før eller senere skaber disse unge individer små grupper og flytter ind og ud af hjemmet og hovedgruppen. En husholdning varer mellem 27 og 25 år.

Denne abe er territorial og bruger duftmærker til at markere sit territorium. Men i stedet for at komme i fysisk kontakt med andre grupper, vil de, når de møder hinanden, vise ryg og kønsdele som territorialt mærke.

Paryksilkeaben: En kritisk truet primat

Det nuværende antal af paryksilkeaber et stadig uvidst, omend det anslås, at arten er faldende. Det betyder, at mere end 80% af dem er uddøde i løbet af de seneste tre generationer (18 år) på grund af udryddelsen af deres habitat.

Desværre er dette område udsat for ekstrem kolonisering og tab af skov. Allerede i 1978 indikerede estimater, at 75% af den originale udbredelse af arten var blevet reduceret på grund af landbrug om græsning. Det er derfor, vi bliver nødt til at lave ekstraordinære bestræbelser for at bevare denne race fra udryddelse.

Tak, fordi du læste med.