Mød Fosberg som fik sig en ny kammerat
Der findes nogle, som ikke tror på venskaber imellem forskellige arter. De siger at hunde og katte for eksempel umuligt kan være venner.
Dagens fortælling vil vise, at venskab er blind overfor arter, opvækst eller køn. Det er en historie om åbenhed og kærlighed. Det er historien om Fosberg, en smuk golden retriever, og hans gode ven, en stribet kat, som vi har valgt at kalde Rony.
Fortællingen om Fosberg og Rony
Fosberg og Rony voksede op sammen. Rony var næsten fem, da hvalpen blev del af familien. Det er ikke altid nemt at bringe en hund hjem til en kat. Det er nemlig to forskellige arter med forskellig natur og personlighed. I mange tilfælde skaber det problemer.
Det var ikke tilfældet her med Rony og Fosberg. De så ud til at kunne sammen lige fra begyndelsen. De gik sammen overalt, legede sammen, spiste sammen, sov til middag sammen på tæppet og ofte sov de også sammen om natten.
Det var et skønt og trofast venskab, som kun blev stærkere som tiden gik.
Men pludseligt…
Vores helt i historien gik rundt uvidende om den skæbne, der skulle ramme ham snart og give ham mange bekymringer: Rony fik konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen. Hans ejer, Jen Philion gjorde alt, hvad hun kunne for at redde katten, men kræften var meget aggressiv og ville medføre døden i løbet af få måneder eller uger.
Derfor var hun nødt til at tage en drastisk beslutning. Hun måtte gøre en ende på hans liv. Det var en hård men rigtig beslutning. Ellers ville Rony komme til at lide forfærdeligt, det stakkels dyr.
Fosbergs liv uden Rony
Da Jen kom tilbage til huset efter den smertefulde oplevelse, kom Fosberg hende løbende i møde. Han ville hilse på hende og at lege med sin gode ven. Det må have været forvirrende for ham at opdage, at hun kom hjem alene, uden Rony!
Fosberg beklagede sig og kiggede rundt efter Rony overalt. Selvom Jen prøvede at trøste hunden, ville han ikke stoppe sin søgen. Fosberg kunne ikke forstå, hvad der var sket. Han kunne kun se, at hans ven ikke længere var der. Da det endelig gik op for ham, at Rony var væk, gemte han sig i hjørnet og kom kun frem for at drikke. Han nægtede at spise.
Hver dag ledte han efter Rony. Hans ejer vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun vidste kun, at noget måtte hun gøre, før Fosberg sultede sig hjel.
Efter en snak med dyrlægen fik Jen en glimrende ide, som hun satte i værk den samme dag.
En ny ven til Fosberg
Jen skaffede Fosberg en ny katte-ven, Maxwell. Hun tog Maxwell med hjem for at få hendes hund til at blive glad igen. Ville det mon virke?
Da de mødtes, lugtede de til hinanden, men var reserverede. Som dagene gik, nærmede de sig hinanden mere og mere. Fosberg var nu en fuldvoksen hund og Maxwell en lille killing, der ikke var vant til så store dyr.
Efterhånden opstod der et venskab, og Jen lagde mærke til, at de begyndte at danne et bånd, der mindede om det, der havde været mellem Rony og Fosberg. Fosberg hund begyndte at spise igen. De to dyr legede sammen, sov sammen og fulgtes overalt.
Det gik ikke længe, før Fosberg var tilbage til sit gamle jeg, glad og fuld af energi. Ifølge hans ejer var det tydeligt, at dyret manglede livet med katten, og det eneste han manglede var en ny katte-ven til at gøre ham glad.
Selvom vi er sikre på, at Fosberg aldrig vil glemme Rony, så er han heldigvis nu lykkelig sammen med Maxwell.