Hundevæddeløb er forbudt - langt om længe!
Hunde kan bruge til så mange gode formål. Der findes terapihunde, som hjælper folk med autisme, cancer, opdage sygdomme, være øjne for folk og så meget andet. Desværre har hunde også været anvendt til knap så noble formål. Et af disse formål er hundevæddeløb. Men hundevæddeløb er forbudt nu – langt om længe!
Forskellige organisationer har i årevis kæmpet for at få disse aktiviteter gjort forbudt. Indtil i dag er der kun sket meget lidt, for selv om det er muligt at straffe dem efter loven, så har det ikke altid været nemt at fange de skyldige. Men nu har vi godt nyt til jer. Hundevæddeløb er nu endelig forbudt!
Hundevæddeløb er forbudt – omsider!
Nyheden kommer fra Argentina, et land hvor hundevæddeløb har været meget almindeligt. Efter utallige demonstrationer og protester fra borgere har regeringen besluttet at se nærmere på disse ting.
De garanterede en afstemning om denne brutale sport. Men det var ikke let, fordi der opstod en opstand udenfor kongressens døre.
Aktivister, som støttede forbuddet, ankom tidligt for at holde øje med processen. Det gjorde dem, der var imod et forbud også.
Disse er bedre kendte som “væddeløbsfolkene.” Det er folk som har store interesser i hundevæddeløb og den omsætning, det skaber.
Senere samme dag opstød der beskyldninger, råb og sågar skubberi. Det nåede et niveau, hvor politiet måtte gribe ind. Som humane mennesker, der går ind for en sag, så gør vi det med passion.
Indenfor i kongressen var situationen ikke meget anderledes. Mange afstod fra at stemme. Dem, som var imod et forbud, kæmpede indædt for at få folk til at skifte mening i sagen.
Til sidst var sejren dog overvældende: 132 stemte for mod 17 imod. 23 afholdt sig fra at stemme. Hundevæddeløb blev forbudt i hele landet.
Hvilke straffe vil der blive idømt?
Den nye lov, der blev fremsat af den borgerlige senator, forbyder hundevæddeløb for alle racer af hunde, ikke kun for greyhounds. Dem, der overtræder loven og organiserer hundevæddeløb, vil kunne idømmes fængselsstraf på mellem 3 og 4 måneder. Samtidig vil de kunne få bøder mellem 25.000 kr. og 500.000 kr.
Non-profit organisationer, som har arbejdet for at opnå dette, er lettede. En af dem, Galgos Project, Har altid kæmpet for at gøre hundevæddeløb forbudt med fængsel og store bøder. Som de forklarede til den lokale journalist:
“Hundevæddeløb er en forretning, hvor væddeløbshunde er produktet, man bruger til millioner i omsætning, både i form præmier som til spil og salgsfremstød.”
“Væddeløbshundene bliver låst inde i bure i totalt mørke, som en måde at knække deres karakter. Trænerne putter reb rundt om hundene og få dem til at løbe, hvor de falder og får brandmærker. Når de er 6 måneder gamle, giver de hundene doping, så de kan få dem til at løbe hurtigere. Denne doping indeholder stryknin, arsenik, efedrin, viagra eller steroider. Ti minutter inden de skal ud på banen får de en sidste indsprøjtning i nakken eller brystet. Den kan indeholde methamfetamin, ja sågar flydende kokain med vitaminer.”
Ifølge dyrlæge Andrea Dirachette: “Efter et væddeløb om søndagen kan vi se hunde med brud, kredsløbsproblemer, hjerteproblemer og hjertestop. De hunde, som er blevet ramt af disse ting, bliver tvunget til at fortsætte med at løbe. De rejser dem op og tvinger dem til at løbe videre, selvom de har brud.”
Efter disse kommentarer er der ingen tvivl om, at det var på høje tid at få gjort hundevæddeløb forbudt. Her hos videnomdyr er vi glade for, hvad man har opnået i Argentina!
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.