Effekten af illegal handel med dyr

Brugen af lokkemidler til at finde den illegale handel

I oktober 2020 kom der gode nyheder om kampen mod illegal handel med dyr. Nyheden handlede om at spore den illegale handel med skildpaddeæg i Costa Rica, fra tyv til forbruger.

Falske havskildpadde- og olivengrønne ridleyskildpaddeæg blev brugt som lokkemiddel.  Man brugte en 3D-printer til at lave disse realistiske efterligninger, ved navn InvestEggators.

Efter printning blev disse placeret strategisk i 101 skildpaddereder, som var på fire forskellige strande. Tyvene slap afsted med omkring en fjerdedel af dem.

Det smarte var, at disse æg indeholdt GPS trackere, som i visse tilfælde gjorde det muligt at spore deres rejse. De falske æg sendte præcise lokaliteter hver time.

Dog mistede man nogle, når de bevægede sig i områder uden signal, og andre snød ikke tyvene. Alligevel har det i mange tilfælde været muligt at identificere deres rejse fra tyv til sælger og derfra til forbrugeren.

Resultatet var, at myndighederne sporede æggene, hvormed det blev muligt at optrevle illegale forhandlernetværk og hæve straffen for de kriminelle. Alligevel har de bemærket, at en stor del af disse dyreprodukter forbliver i lokalsamfundene, så man vil investere i en oplysningskampagne.

Derudover endte nogle af æggene inde i landet, mens andre endte udenfor. På den anden side sikrede eksperterne, at lokkemidlerne ikke ville påvirke fostrene i inkubationen.

Detaljer om illegal handel med dyr

For det første er illegal handel “salget af enhver ulovlig vare i landet”. Det indebærer både flora og fauna fra hele verden.

Optegnelser viser, at illegal handel med flora og fauna har eksisteret siden 10.000 f.Kr. Denne økonomiske aktivitet, som er ulovlig, er yderst lukrativ. Som konsekvens er adskillige arter af planter og dyr blevet fjernet fra deres naturlige habitat.

Hvordan påvirker det arter?

Der er mange konsekvenser af illegal handel, fordi det ikke kun påvirker den handlede art. Mange af dem kommer tilbage til naturen, når deres ejere ikke længere kan tage sig af dem.

Dette kunne lyde som en god ting, men det er det slet ikke. Konsekvenser er, at et områdets oprindelige levende væsner kan forsvinde på grund af invasive arter. Hele verdens økosystemer har lidt under tilstedeværelsen af disse arter:

• Plyndring. Undersøgelser viser, at invasive vaskebjørne æder forskellige dyr og planter såsom blandt andet krebs, galapagos skildpaddeæg, vandfugle, frugt og afgrøder.
• Konkurrence. Kampen om ressourcer som tilfældet er mellem den europæiske moskusskildpadde og den rødørede terrapin.
• Hybridisering. Genetisk hybridisering betyder i det lange løb tabet af arter.
• Smitte med sygdomme og/eller parasitter. Vaskebjørnen kan på trods af sit søde ansigt sprede sygdomme som rabies.

Teknikker til at bekæmpe illegal handel med dyr

Som vi har set, har teknikken med at bruge lokkemidler skabt fremskridt i bekæmpelsen af illegal handel. På trods af dette har forskerne i denne undersøgelse konkluderet, at der er brug for flere trin for at nå det endelige mål:

• Flere bevaringsindsatser. Anvendelsen af forskellige bevarelsesteknikker, både in situ og ex situ.
• Bevidsthed fra et tidligt stadium: F.eks. implementerede Spanien en adfærdskodeks for at undgå fremtidige problemer med invasiv fauna.
• Skabe nye jobs: På denne måde vil folk ikke risikere at stjæle æg og sælge dem for at tjene penge.
• Håndhævelse og bedre lovgivning: På nuværende tidspunkt er straffen for krybskytteri af skildpaddeæg meget mild. Der er behov for en skrappere lovgivning.
• Oplysning om invasive arters rolle: Det er ikke nok at skabe bevidsthed omkring forebyggelse af illegal handel. Vi skal også beskytte alle landes flora og fauna.

Vi kan konkludere, at effekterne af illegal handel er mere alvorlig og kompleks, end vi troede. Ikke alene er den handlede art i fare, men det kan også skade områdets oprindelige arter.