Vidste du det?: Dyr kan blive afhængige af stoffer

Mennesker har en tendens til at tro, at vi er de eneste, der har en impuls til at indtage stoffer, der ændrer nervesystemet. Dyr kan imidlertid også blive afhængige af disse kemikalier. For de hjernemekanismer, der påvirkes, ligner hinanden hos mange arter (herunder vores).

Uanset om det er af egen fri vilje eller på grund af menneskets indgriben, indtager mange arter stoffer, der ændrer deres adfærd. Hvis du ønsker at kende dem, er her de mest interessante eksempler, der er dokumenteret til dato. Læs med.

Dyremodeller for afhængighed

Forskning i stoffers funktion og virkninger på mennesker er hovedsageligt blevet udført med forsøgsdyr. Det er f.eks. rotter, svin og fisk (tidligere også primater). Selv om formålet var at undersøge til gavn for mennesker, har disse forsøg gjort det muligt at udforske hjernemekanismerne bag afhængighed.

Den neurologiske proces bag afhængighed er ens for mennesker og ikke-mennesker: Dopamin og det limbiske system er primært ansvarlige for reguleringen af belønningskredsløb i hjernen. Disse nervebaner har en klar funktion, som er at drive gentagelse af adfærd, der giver vedvarende nydelse.

I de fleste forsøg viser dyrene tegn på at foretrække fødevarer med vanedannende stoffer eller aktivt at søge efter dem. De viser tegn på abstinenser, når de ikke får dem.

I det specifikke tilfælde af kemikalier fremkalder de aktivering eller hæmning af de tilsvarende neurale receptorer. Det skaber en betinget og unaturlig reaktion på at fortsætte med at indtage kemikaliet. Hjernens struktur og fysiologiske funktion vil også ændre sig på lang sigt ved brug af det pågældende stof.

Desværre bliver hjernen “vant til” disse stofinducerede aktivitetsniveauer, hvilket skaber både fysisk og følelsesmæssig afhængighed. Som man kan forestille sig, sker dette også hos forsøgsdyr, der udsættes for stoffer.

Vildtlevende dyr kan også blive afhængige af stoffer

I naturen findes der også tilfælde af dyr, der er afhængige af stoffer. Der er dog ikke tale om afhængighed i den forstand, som vi mennesker forstår det (hvor en persons liv forringes af brugen af stoffet), men snarere om tilbagevendende forbrug på grund af de behagelige virkninger, det medfører.

Du undrer dig sikkert over, “Hvilke dyr kan blive afhængige af stoffer? Hvordan skelner de mellem noget, der gør dem syge, og noget, der giver dem en rus? Her er nogle velkendte eksempler til at tilfredsstille din nysgerrighed:

• Amerikanske rensdyr (Rangifer tarandus): Disse hjorte er i nogen grad tiltrukket af hallucinogene svampe (Amanita muscaria). Vidner rapporterer, at efter at have indtaget dem, løber og hopper rensdyrene uregelmæssigt, laver mærkelige lyde og ryster på hovedet.
• Elefant (Loxodonta africana): Dyrearter søger aktivt efter marula-træet (Sclerocarya birrea), hvis frugter har en sød smag. Når disse frugter bliver overmodne, gærer de til ethanol. Elefanter opfører sig uregelmæssigt efter at have spist dem, da de har svært ved at omsætte denne alkohol.
• Huskat (Felis silvestris catus): Kattens historie med katteurt (Nepeta cataria) er velkendt. Denne urt giver virkninger, der spænder fra hyperaktivitet og uro til døsighed og savlen. Store katte viser også en forkærlighed for denne plante.

Flere eksempler på, at dyr kan blive afhængige

• Delfiner (familien Delphinidae): I 1995, efter at have observeret en gruppe delfiner, der chikanerede en oppustet kuglefisk, antog biologen Lisa Steiner, at disse hvaler blev beruset af det tetrodotoxin, der aktivt udskilles af fisken. Dette mangler stadig at blive bekræftet. For det er ikke udelukket, at forgiftningen var et uheld som følge af leg med fisken.
• Wallabies (familien Macropodidae): Valmueavlere på øen Tasmanien (Australien) rapporterer, at wallabies går ind i deres afgrøder for at spise planterne, som de dyrker som råmateriale til fremstilling af smertestillende midler. Når de har spist valmuer, løber pungdyrene rundt i cirkler, indtil de mister bevidstheden.
• Fluer ( Drosophila melanogaster): Dette er et meget interessant tilfælde. Ifølge en undersøgelse fra 2012 har hanfluer, der er berøvet parring, en tendens til at søge at indtage ethanol. Det ser ud til, at parringsakten og virkningen af alkohol deler veje i hjernens belønningssystemer, så fluer i cølibat søger kunstig lindring gennem dette stof.

Som du kan se, er menneskets søgen efter nydelse og nye oplevelser ikke enestående for mennesker. Det er dog vigtigt at være forsigtig, når det drejer sig om at menneskeliggøre dyrs adfærd, da direkte observation kan være misvisende (som i tilfældet med deldfiner og kuglefisk).

I sidste ende afhænger betydningen af al dyreadfærd af, hvem der fortolker den.

Menneskets indflydelse på dyrs afhængighed

Der er andre situationer, hvor dyr ikke selv vælger at indtage stoffer, men hvor det er mennesker, der forurener deres omgivelser med dem.

For at give dig en idé om, hvordan dette sker, kan du se en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journal of Experimental Biology, der rapporterede, at de metamfetaminer, der blev dumpet i floder af kemiske fabrikker, havde gjort de fisk, der boede i dem, afhængige.

Spildevandsanlæg kan ikke fjerne de fleste ulovlige stoffer og lægemidler, der dumpes fra hjem, hvilket påvirker de indfødte arter.

Der er også blevet beskrevet tilfælde af fisk, der har skiftet køn i vandområder, der er forurenet med præventionsmidler. En anden dokumenteret begivenhed er forekomsten af adfærdsvariationer hos vandlevende dyr, i hvis miljø der er blevet dumpet opløste rester af antidepressiva.

Som man kan se, er det et tveægget sværd, at dyr kan blive afhængige af kemiske stoffer. På den ene side er denne adfærd interessant at observere og tjener som en model til at undersøge menneskers afhængighed. På den negative side minder det os om behovet for at revurdere indvirkningen, vi har på andre væsener.