Dreng sælger sit skateboard for at købe medicin til hjemløs hund

· 13. maj 2018
Over hele jorden kan man opleve mennesker, som vil gøre alt for at hjælpe dyr i nød

Børn og kæledyr kan have et helt specielt forhold til hinanden. De kan udvikle et stærkt venskab, som kan bevæge os meget. Her er historien om en dreng, der solgte sit skateboard for at kunne købe medicin til en hjemløs hund.

Dreng køber medicin til hjemløs hund

Historien her udspiller sig i provinsen Mendoza i det sydlige Argentina. Mauco er en 9 år gammel dreng, som møder en hjemløs hund, da han leger på gaden. Han tager den med sig hjem for at give den mad og husly. Han giver den navnet “Rocko.”

Drengen bor alene med sin mor, og de er fattige. Derfor bliver Mauco ked af det, da moren fortæller ham, at de ikke har råd til at betale for den medicin hans nye ven har brug for, for den har en skade på det ene ben.

Drengen gav dog ikke så let op og besluttede sig for at finde en løsning, der kunne hjælpe hans hund. Efter skoletid gik han forbi dyrlægen. Hjemme igen spurgte han sin mor, Laura, om han måtte låne hendes facebook konto. Der ville han gerne slå følgende besked op:

“Hej jeg hedder Mauco og er Lauras søn. Hun har lånt mig sin facebook, fordi jeg ikke selv må have en endnu. Se lige denne lille hund, som jeg fandt på gaden. Den er syg og har brækket benet. Vi sørger for at give den mad og vasker den, men den har også brug for medicin. Jeg sælger derfor mit skateboard, så jeg kan få ham til dyrlægen. Hvis nogen er interesseret, så skriv dit nummer her, så vil min mor ringe tilbage til dig. På forhånd tak.”

Mauco havde slet ikke nogen forestilling om, hvor mange der så hans besked. og som sørgede for at dele den, så den nåede meget langt ud. Ved hjælp af donationer fra nogle af disse, så lykkedes det at få givet hunden behandling i tide, så den reddede sit ben. Og forresten drengen behøvede slet ikke sælge sit skateboard for at få samlet pengene ind.

Ken, drengen som oprettede et internat for hunde

Dreng hjalp hjemløs hund

Maucos historie er ikke det eneste denne artikel skal handle om. Der er masser af andre fortællinger, som bevæger os, og som får os til at tro på børns solidaritet. Her vil vi fortælle om Ken, en lille dreng på 9 år, som fik opbygget sit eget internat for hjemløse hunde i Filippinerne.

Med hjælp af sin far og nogle donorer han fandt på internettet, gik denne lille drengs højeste ønske i opfyldelse. Det lykkedes ham, at opbygge huse til hjemløse hunde. Gennem nogle måneder havde han hjulpet de dyr, han så på gaden. Han brugte sin tid med dem, gav dem mad og kælede med dem.

Drengens far tog et billede af to hjemløse hunde og slog det op på internettet for at skaffe penge. Folk fra hele verden begyndte at støtte ham. De fik tilsendt den dyreste dåsemad. Nogle dyrlæger tilbød gratis hjælp også. Således fik de takket være de indsamlede penge bygget midlertidige huse til tre hunde, som de gav navnene Brownie, Blackie og White Puppy.

I husets garage startede han “De lykkelige hundes klub.” Hundene kom sig og deres skader helede. Kort tid efter var han i stand til at underskrive en et-årig kontrakt på en bygning tæt på, så hundene kunne bo godt.

Non-profit internatet vil snart være oppe at køre. Ken viser stolt fotos af sine hunde og hvordan indretningen i internatet skrider frem. Afslutningsvis fortæller han, at han modtager hjælp fra hele verden. En af den er en soldat, som sender penge til minde om sin egen hund, som døde i en alder af 14 år. En gruppe studerende fra USA har også samlet ind og sendt penge til “De lykkelige hundes klub.”

Kilde til billederne: okchicas.com og trome.pe