Alt du bør vide om at adoptere en hund

3. januar 2019
Inden du beslutter dig for at adoptere en hund, er der nogle spørgsmål, som du bør spørge dig selv om, inden du træffer din endelige beslutning.

At adoptere en hund er en af de mest ædle handlinger. Men det er samtidig en meget stor beslutning, som du nøje bør overveje. Så hvis du er ved at overveje, om du skal adoptere en, kommer der her nogle ting, som du skal tænke over inden.

Hvad skal du spørge dig selv om, inden du adopterer en hund?

Inden du beslutter dig for at adoptere en hund, er der nogle spørgsmål, som du bør spørge dig selv om, inden du træffer din endelige beslutning.

Hvorfor vil du have en hund?

Nogle mennesker, som elsker dyr, blander deres kærlighed sammen med ansvaret for at passe en hund. Nogle vil adoptere en hund, fordi de har set en bestemt race, som de godt kan lide, og nu vil de gerne have sådan en. Andre giver bare efter for børnenes ønsker. At adoptere en hund på grund af ovennævnte årsager er ikke godt for din hund.

Hvis du ikke tænker på det ansvar, som følger med det at have hund, vil det typisk ende med, at du bliver træt af det. Så må du under ingen omstændigheder overveje at forlade din hund. Det sker desværre bare alt for ofte.

Du er nødt til at forstå, at en hund ikke er en bamse, og at de kan blive op til 15 år gamle. Hvis du mener, at du godt kan tage dig af en, så gå efter det! Hvis du er i tvivl, så vent lidt og tænk det mere igennem.

Har du plads til en hund?

Har du tid til det?

Hunde har brug for opmærksomhed for at være glade og sunde. De skal også kunne komme ud og tisse mindst tre gange hver dag, træne, lege og bruge tid sammen med dig. Kort sagt så har de brug for at føle sig elsket. Hvis du er væk hele dagen eller ikke har lyst til at lave noget, når du kommer hjem, er det bedst bare at glemme alt om at få en hund. Måske bør du tænke på, om der er andre kæledyr, som passer bedre til dig.

Har du råd til det?

Lad os sige det rent ud, en hund kræver at man har penge til det. Når du anskaffer dig en hund, skal du tænke over en hel del: Seng, tæppe, foderskål, vandskål, legetøj, snor osv. Fra dag et skal du sørge for, at den får sine vaccinationer, chip og papirerne i orden. Det koster altså ved kasse et. Hvis du mener, du har råd, så gør det!

Vil du dele dit hjem med den?

Det er vigtigt at huske på, at fra den dag du kommer hjem med den lille firbenede, så er det ikke kun dit hjem længere, din hund bor der også. Du skal være særlig forberedt, hvis du anskaffer dig en hvalp. Den kan finde på at kradse i møblerne, bide i dine sko, ja lave stort og småt på gulvet. Kan du holde dette ud uden at gå fra forstanden, så bare klø på!

Er du sikker på, at du kan have en, hvor du bor?

Det er et særlig vigtigt punkt at overveje, inden du adopterer en hund. Nogle steder er det slet ikke tilladt at have hund. Hvis du er lejer, kan det sagtens ske, at din udlejer ikke vil tillade dig at have en. Hvis du allerede har besluttet dig for at anskaffe dig en, så spørg på forhånd for at undgå problemer. Hvis du bor sammen med andre, skal de selvfølgelig også spørges inden!

Skal hunden med på ferie?

Og hvor kan du tage på ferie?

Husk at din hund vil være hos dig i mange år. Hvis du derfor rejser meget på ferie, er du nødt til at have en plan, et sted hvor du kan få den passet og hvor du ved, at de vil tage sig af den som dig selv. Der findes kenneler og hundepensioner, men nogle steder kan hunden pludselig føle sig dårlig tilpas. Det er et helt særligt punkt, som du bør overveje, inden du anskaffer dig en hund.

At få hund er ikke en leg, eller noget man kan tage let på. Det er ensbetydende med at få en ven for livet. Derfor er der fordele og ulemper, som du gerne må tænke igennem inden du træffer din beslutning. Når du så beslutter dig for at få en hund, er du nødt til at være vedholdende og ansvarlig.

Glem ikke at hunde også har følelser, og at de også kan føle savn og smerte. Til gengæld vil de elske dig betingelsesløst og trofast hele livet, hvorfor du også skal vise den din kærlighed.