Adoption af en efterladt hund: Ting, du bør overveje

Tålmodighed og tolerance er to vigtige begreber, ved adoption af en efterladt hund.

Når du adopterer en efterladt hund, skaber du en fremtid for to dyr: Både for den efterladte hund og for en anden. Den kan nemlig få pladsen på internatet. Hvis du vil være med til at bekæmpe, at dyr lider, er adoption af en efterladt hund et af de bedste valg.

Adoption af en efterladt hund

Du kan finde alle slags hunde at adoptere, på dyreinternater og kenneler. At blive efterladt handler ikke om alder, race eller farve på hunden. Organisationer, der redder efterladte hunde, har at gøre med meget forskellige hunde. For der en ikke nogen bestemt “type” af efterladt hund.

Det er en af de klassiske myter, om det at blive efterladt. Folk tror ofte, at hvis en hund er blevet efterladt, så har det en årsag. Denne “årsag” kan så være dårlig adfærd, helbredsproblemer eller en “dårlig stamtavle”.

Intet kunne være fjernere fra virkeligheden. Tusindvis af racerene hunde, hvalpe og dyr med fremragende egenskaber bliver efterladt hvert år. Der er også hunde med angst, adfærdsproblemer eller blandingsracer, som ikke er de heldigste.

Hver eneste hund i internater og kenneler er unik. Man kan ikke generalisere deres historier eller deres natur. Derfor er det bedst at tale direkte med institutionen, der har reddet den, ved adoption af en forladt hund. Så kan du lære den at kende, uden at være forudindtaget.

Deres historie

Ikke alle efterladte dyr er ens. Du forestiller dig måske en dramatisk situation, hvor en hund har været alene på gaderne i månedsvis. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Der findes mange eksempler på hunde – der aldrig har været fri – som efterlades på dørtrinnet ved et internat.

Nogle få er gået direkte fra den situation og hjem til en familie, så de har altid haft et hjem. Hele kuld af hvalpe vokser ofte op i internater, så de har altid boet inde, når de bliver adopteret.

Ved adoption af en efterladt hund, er det godt at vide noget om hundens historie. Hvem boede den sammen med før? Hvad er dens vaner? Hvorfor blev den efterladt? Disse spørgsmål kan hjælpe dig til at forstå hundens natur, og hvilke behov den har.

Desværre er det ikke altid muligt at få kendskab til en hunds historie. Nogle ankommer til internatet uden nogen beskrivelse af deres tidligere liv. Mange andre bliver fundet på gaden. Og du kan kun gå ud fra deres hygiejniske tilstand, når du skal gætte, om de har været alene længe.

Deres oprindelse

Udover historien, er det også godt at vide, hvor internatet har holdt hunden, før du beslutter dig adoption af en efterladt hund. Der er forskellige steder, hvor man holder reddede dyr:

• Plejefamilie: Hunden bor hos en familie i et hjem. Du kan spørge dem, der har passet hunden, om dens personlighed og vaner. Det kan hjælpe dyret til at tilpasse sig dit hjem.
• Internater med bur: Hunden er alene, eller sammen med en lille gruppe andre hunde, i et bur. De frivillige på pensionen kender hundene godt. De kan fortælle dig om hundens personlighed.
• Åbne internater: De er ikke ret almindelige, men der findes mindre pensioner, som ikke bruger bure. De har en lille gruppe løse, eller næsten løse, hunde i et indhegnet område. Du kan tale med de frivillige, og få gode råd om hundenes adfærd.

Hunde, der bor på internater, har ofte et højere stress-niveau, end dem, der bor i familiepleje. De kan godt være en lille smule mere nervøse eller forvirrede, de første par dage i dit hjem. Men dette gælder heller ikke for alle.

Hunde, der bor på internater, har heller ikke dannet hjemmevante rutiner. Du skal lave et fast skema for gåture og afslapning, når du får din efterladte hund hjem. Hvis den kommer fra familepleje, så forsøg at bevare de rutiner, den kender. Så bliver overgangen lettere.

Uanset hvad, så er der folk, der kender din hunds personlighed og vaner. Tal med alle de frivillige, du kan, så du kan forberede dig og dit hjem. Er den for eksempel nervøs, frygtsom, modig, gøende, doven, kærlig, forslugen osv?

Din tålmodighed og tolerance ved adoption af en efterladt hund

Der er flere ting, du bør tænke over, for at forberede din hunds overgang til dit hjem. Processen er forskellig for hvert enkelt tilfælde, og afhænger både af hunden, din familie og dine vaner. Men helt generelt bør du:

• Være tålmodig med hunden: Den kender ikke dit hus, dine regler eller dine familiemedlemmer endnu. Giv den en uge eller to til at vænne sig til det. Skæld den ikke ud, hvis den gør noget forkert. Vis dem istedet, hvordan man gør det rigtigt.
• Sørge for høj sikkerhed i trafikken: Slip ikke hunden løs på gåture, før der er gået et par måneder. I trafikken skal du altid bruge snor. Hvis du vil give den noget frirum, så vælg en snor, der er 5 eller 10 meter lang.
• Gør tingene nemmere for den: Husk alt, hvad de frivillige har fortalt dig, og afhold hunden fra at gøre noget forkert, så i forbedrer jeres relation. Hvis den for eksempel ikke må komme i køkkenet, så luk døren. Hvis du ikke skælder ud, og iøvrigt gør indflytningen nemmere, så bliver du et forbillede for hunden, og den vil stole på dig.

At adoptere en efterladt er en god idé, for enhver familie, der har overskud til det. Det er ikke altid nemt, og nogle hunde har helt særlige behov. Tal med internatet om hjælp fra en hundetræner, som kan rådgive dig individuelt.