Aben som tager sig af hundene

Det er ret almindeligt at høre eller læse historier om et forhold mellem to helt forskellige arter. I starten virker disse historier også mærkelige for os. Vi har for eksempel hørt om ænder og hunde, katte og bjørne, høg og hund og en masse andre. I dag skal vi stifte bekendtskab med en aben som tager sig af hundene. Yep, det er rigtigt! En stolt abemor.

Det her er den sørgelige, men også opløftende historie om aben der tog sig af hundene efter den mistede sin egen baby. For mere information om dette forbløffende tilfælde henviser vi til videoen i bunden af denne artikel. I mellemtiden kommer historien her.

Historien om abemama, aben som tager sig af hundene

Faktisk så tager makakaben sig af hunden af rene logiske årsager. Hvordan? Overvej følgende.  For det første bor den i Afrika med mange andre af hendes artsfæller. For det andet, så er det et sted, hvor mange hund og andre dyr bliver efterladt efter fødslen.

Historien fortæller, at abemama mistede sin spæde unge. Vi ved ikke, om det faldt ned fra træet, blev såret, eller hvad der nøjagtig skete. Vi ved bare, at hun mistede sin unge, hvilket er meget smertefuldt, dyr eller ej. Følelser er svære at forklare, og de er endnu sværere at forstå i dette tilfælde. Det er uden tvivl noget de færreste (dyr eller menneske) er i stand til at stå igennem.

Selv om abemama faldt i en dyb depression efter at have mistet sin unge, ændrede hendes humør sig, da hun fandt en efterladt hundhvalp. Skæbnen kan nogle gange gribe uventet ind i livet, og det var nøjagtig, hvad der skete her. Abemama havde brug for en lille, og hvalpen manglede sin mor. Således var sagen lukket.

Selvopofrelse og kærlighed fra aben som tager sig af hundene

Aben havde ikke så meget at tænke over. Hun samlede simpelt hen hunden op og tog den under sine vinger. Overraskende nok, så gjorde hvalpen ingen modstand. De er siden blevet set flere gange i nabolaget. Aben giver endda mad til hvalpen. Forestil dig det! I bund og grund tager hun sig af hvalpen, som om det var hendes egen unge.

Hun holder den ren og dækker ham med sine arme, mens den spiser. Hun er åbenbart bange for at nogle vil stjæle ham. Hun beskytter, mader og forsvarer ham. Hvilken strålende mor hun er! Er du enig med os? Hvad er det, som en god mor besidder? Er det ikke hende, som elsker, beskytter og tager sig af sine børn? Er det ikke det, som abemama er i gang med med sin hvalp?Ja, vist er de fra hver sin art, men du kan ikke benægte, at de er en familie.

“Familie er ikke defineret af ……blodet. Det er defineret af kærlighed.”

Dave Willis

Denne historie om aben som tager sig af hundene er et strålende eksempel på uadskillelig, selvopofrelse og noget som vi alle burde tage til os. Er det ikke fantastisk, hvad vi kan lære af dyrene hver dag?

Kan dyr af hver sin art være venner?

Nogle spørgsmål behøver man ikke svare på, og dette er en af dem…ja! To dyr fra hver sin art kan være venner. Mere end venner, de kan også være familie, som vi ser i denne dejlige historie om aben som tager sig af hundene.

Hvordan er det muligt? Enkelt! Dyr er drevet af deres instinkt. Du kan være fristet til at tro, at de så ikke har nogen følelser, men det er næsten omvendt. De føler og deler følelser meget lettere end vi gør, uden at fokusere på forskellighed, fordomme og andre grimme ideer, som adskiller mennesker fra alle andre.

Dyr tager sig ikke af. hvordan du ser ud. De tager sig af dit hjerte. Kærlighed, trofastehed og venskab er det som betyder noget for dem, hvad enten du ser ud som dem eller ej. En høg kan sagtens være ven med en hund, selvom den kan finde på at bide. Og en hund kan være ven med en høg, selvom dens klør kan kradse.

Tillid er det vigtigste for begge arter. De tænker slet ikke på at jage hinanden. I stedet lægger de vægt på de gode følelser, som de kan dele med hinanden. Tror du ikke vi kan lære en masse mere fra dem? Hvis du læner dig tilbage og gennemtænker det hele, så er jeg sikker på, at du er enig!

Se videoen her

Billedkilde: www.infbae.com