Logo image
Logo image

5 fantastiske og vigtige jobs for hunde

4 minutter
Grundet deres personligheder og gode kvaliteter er hunde fantastiske til at arbejde med blandt andet politiet og sanitetsarbejdere. 
5 fantastiske og vigtige jobs for hunde
Sidste ændring: 22 april, 2019

Hunde er virkelig fantastiske, og de kan så meget mere end bare at være kæledyr. De kan lide at arbejde, og hvis de bliver trænet ordentligt, kan de blive glimrende arbejdere. Så i denne artikel skal vi se på fem gode jobs for hunde.

Jobs for hunde

Hunde vil altid gerne hjælpe, og deres velvillige personlighed gør det mere end muligt for dem at udføre en masse forskelligt slags arbejde. Nogle af disse jobs kræver meget fysisk styrke, medfødte evner og træning, men der er også meget mere simple jobs for hunde.

Næsten alle hunde kan arbejde, hvis de får den korrekte træning. Du kan endda få din hund til at hjælpe dig med opgaver rundt omkring i hjemmet! Hvis hunden ikke er for ung eller for gammel, og hvis den er i god form, kan den altid lære nye egenskaber.

Én ting er sikkert: hunde kan arbejde hver dag. De giver os glæde på dårlige dage. De hjælper os med at slappe af efter arbejdet, og de kan få os op af sofaen, så vi kan gå ture med dem. De får måske ikke løn, men de forsøger at forbedre sig hver eneste dag, og det er dét, der virkelig tæller.

1. Narkohunde

Dette er et af de mest velkendte jobs for hunde. Men det er også den sværeste at træne. De skal starte som hundehvalpe, og de gør det som regel det meste af deres voksenliv.

Some figure

Narkohunde kan arbejde på patrulje, i lufthavnen eller i toldvæsnet. De arbejder med politiet eller militæret, og de er ikke husdyr. De begynder kun at leve et normalt familieliv, når de er gået på pension.

2. Redningshunde

Når der sker naturkatastrofer, hvis en bygning braser sammen og folk sidder fast, eller når folk forsvinder, så kan disse hunde hjælpe med at finde dem. Hvad enten det er et jordskælv i byen eller i en skov om natten, så kan de bruge deres lugte- og høresans til at redde ofre. 

Some figure

Ligesom narkohunde, så begynder disse hunde også deres træning i en tidlig alder, og de lærer flere nye ting gennem hele livet. De udvikler en endnu bedre lugtesans, og de lærer at arbejde under ekstreme forhold: dag og nat, alene eller blandt tonsvis af mennesker og under alle slags faktorer.

Dette er ikke et job, som enhver hund kan udføre, da det kræver en hund, der skal kunne gennemgå intens træning. Så når der sker en katastrofe, er det kun disse hunde, der kan gå igennem alle murbrokkerne.

3. Epilepsi- og diabeteshunde er blandt vigtige jobs for hunde

Her er to andre vigtige jobs for hunde. De kan være en fantastisk hjælp for folk med epilepsi og diabetes. Der er også hospitaler, der træner hunde til at opfange svulster og andre helbredsproblemer.

Hunde, der hjælper mennesker med epilepsi, advarer dem, når de er ved at få et anfald, og de hjælper dem, når det sker. De forbliver rolige, og bruger deres krop til at stoppe personen i at skade sig selv under et anfald. Se videoen nedenfor:

Diabeteshunde kan lugte blodsukkerniveauet i folk med diabetes. De advarer mennesket, når dets blodsukker er for højt eller for lavt. På den måde ved folk med diabetes, om de skal måle deres blodsukker, tage medicin eller blot spise noget.

4. Hunde, der beskytter ofre for hustruvold

Et prøveprogram i Spanien trænede nogle hunde i at leve samen med ofre for hustruvold. Disse kvinder havde polititilhold mod deres ekspartnere, men politiet mente stadig, at de havde behov for ekstra beskyttelse. 

Some figure

Deres job er at være i nærheden af disse kvinder hele dagen. De er specieltrænede vagthunde, og det er kun kvinderne, der kender faresignalet til hunden, hvis de føler sig truede. Heldigvis har det ikke været nødvendigt så mange gange. Det ser ud til, at deres største fordel er, at de hjælper kvinderne med at have et ordentligt liv, uden at de skal frygte, at der sker dem noget.

5. Terapihunde

Dette er et af de mest passive og simple jobs for hunde. Det største krav til en hund, der skal arbejde på et hospital eller et plejehjem, er, at den er venlig og tolerant. 

Some figure

Nogle hunde bliver trænet i en meget tidlig alder, men mange af dem har allerede de nødvendige kvaliteter til at udføre denne vigtige opgave. Deres vigtigste job er at sprede glæde til patienterne med deres tilstedeværelse, og det virker virkelig. 

Undersøgelser har vist, at det kan reducere stress, gøre dig glad og rolig samt reducere højt blodtryk, når du klapper en hund, kigger på den eller interagerer med den. Derfor er det så godt for dit helbred at have en hund.

Som du kan se i denne artikel, er der mange gode og vigtige jobs for hunde.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


https://misanimales.com/5-trabajos-que-pueden-hacer-los-perros/


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.