Karakteristika ved Shetland Sheepdog

En meget loyal hund fra de fjerne skotske øer.
Karakteristika ved Shetland Sheepdog
Alejandro Rodríguez

Skrevet og kontrolleret af bioteknolog Alejandro Rodríguez.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Intelligent, loyal, lydig…læs denne artikel for at lære alt, der er værd at vide om Shetland Sheepdog.

I dag skal vi tale om en meget anerkendt hunderace: Shetland Sheepdog. Fortsæt med at læse for at lære om dens fysiske egenskaber, dens temperament, og hvilken type af pasning, den har behov for.

Hvor kommer Shetland Sheepdog fra?

For at finde oprindelsen af Shetland Sheepdog (eller Sheltie, hvis det skal være kort) skal vi rejse op til de skotske øer, som den har fået sit navn fra.

Da den ervant til det barske terræn uden så meget vegetation, begyndte Shetland Sheepdog at blive en af de bedste fårehunde derude. I det 20. århundrede importerede folk racen til andre lande og krydsede dem for at finpudse dens kvaliteter. Nu om dage kan du se Shetland Sheepdog over hele verden.

De nyeste undersøgelser viser, at denne race kommer fra en krydsning mellem en langhåret collie (sikkert en border collie) og en mindre hunderace.

her holder hund vagt i skoven

Generelle karakteristika

Som vi sagde, så er det små kompakte hunde. Desuden er de også ekstremt adræte. Hannerne har en tendens til at blive omkring 45 cm høje og hunnerne lidt mindre, omkring 40 cm. De kan veje alt mellem 7 og 13 kilo. De har et langt hoved (de er langskallede) og små ører, der peger fremad.

Shetland Sheepdog har et dobbelt lag pels, som er perfekt til det dårlige vejr. Det yderste lag er lavet af længere hår og deres inderste lag er tyk og uldent. Farvemæssigt er der masser af muligheder med denne fårehund, især sort, hvid, grå og alle blandinger af dette.

Temperamentet hos Shetland Sheepdog

Det er en ekstremt loyal, intelligent, glad og aktiv race. De er meget hengivne overfor familie og venner. Men de kan være lidt skeptiske overfor fremmede, så du skal være forsigtig med dette.

De er altid på vagt. De vil også begynde at bjæffe lige med det samme, hvis de bemærker noget usædvanligt. Så hvis du anskaffer dig en, skal du sørge for, at den ikke kommer til at bjæffe for meget, fordi det kan blive et længervarende problem.

her holder Shetland Sheepdog øje med klipperne

Selv om de er meget aktive, så er de stadig gode til at leve i små hjem. Den bedste måde at holde dem sunde og raske på er at gå lange ture med dem og træne med dem.

Helbred og pleje

Ligesom andre racer (inklusiv collien) så er Shetland Sheepdog også prædisponeret for visse genetiske øjensygdomme. På grund af dette skal du tage den med til dyrlæge så ofte som muligt for at tjekke, om der er symptomer af den slags på vej.

Der er også nogle andre mere almindelige lidelser for denne race såsom hofteledsdysplasi, epilepsi og struma. Du skal altid være opmærksom på din hund for at bemærke, om der kommer noget, som ikke skal være der.

Hvad angår plejen af dem, så er dens pels helt sikkert noget, som du skal sørge for er i orden. Du vil få brug for at børste din Shetland Sheepdog hver dag for at sikre dig, at dens pels er i perfekt tilstand og for at forhindre knuder i at opstå.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.