Hvilke hunderacer har størst sandsynlighed for at løbe væk?
Skrevet og kontrolleret af biokemiker Luz Eduviges Thomas-Romero
Ville du være i stand til at forudsige, hvilke hunderacer der har størst sandsynlighed for at løbe væk hjemmefra? Nogle af dem har større sandsynlighed for at bryde igennem hegnet i baghaven eller grave et hul for at snige sig ud. Hvis du kan forudsige denne adfærd, kan du derfor forberede dig på at beskytte dit kæledyr fra farlige angreb.
Det er fornuftigt at have i baghovedet, at mange tal rapporteret om dette emne er baseret på data fra GPS sporing fra halsbånd. I disse tilfælde er de fleste af dem hunde af mellem eller stor størrelse. Som et resultat af det er hunde, der vejer fem kg eller mindre, underrepræsenteret, eftersom halsbåndet har tendens til at være for stort for dem.
Hvorfor slipper hunde væk?
Der kan være mange forklaringer eller grunde til denne adfærd. Hvis din hund for eksempel er bange for høje lyde, vil den sikkert løbe så langt væk fra dem som muligt.
Nogle årsager kan inkludere mangel på stimuli, at hunden bliver forsømt af sin ejer, eller at dyret er alene i lang tid. Som et resultat af det løber hunde væk for at finde distraheringer og nye legekammerater.
Det kan også være, at din hund aldrig har lært, hvilke ting den ikke må gøre. I dette tilfælde vil hunden overtræde reglerne gentagende gange, da den sikkert vil føle et behov for at løbe væk i enhver situation.
Afhængig af racen vil hunden have større eller mindre sandsynlighed for at løbe væk
Videnskabelige studier af dyrs adfærd beskæftiger sig med en række standardiserede tests udviklet til at måle træk i adfærden. Disse træk kan inkludere:
- Generel følelsesmæssig reaktion.
- Reaktion på snor og indespærring.
- Evnen til at løse problemer.
- Evnen til at træne, hvilket inkluderer trang til at løbe væk og slippe fri.
- Aggressivitet.
- Tendensen til at gø.
Flere studier har dermed etableret, at der er en tydelig forskel (statistisk betydningsfuld) mellem hunderacer i manifesteringen af disse træk. Nedenstående vil vi gennemgå nogle af racerne, som har større sandsynlighed for at løbe væk hjemmefra.
1. Beagle
Denne race blev oprindeligt brugt til at jage bytte ved at bruge sin lugtesans. Deres instinkt til at følge en lugt er dermed virkelig kraftfuld. Deres lyst til at spore ting fører dem derudover ofte på afveje, hvilket placerer dem på toppen af listen over de hunderacer, der har størst tendens til at løbe væk.
2. Siberian husky
Siberian husky er en anden stor race, der er verdenskendt for sin kærlighed til at løbe væk. De bærer bogstavligt talt behovet for at løbe i deres gener. Hvis de ikke er tilfredse med den mængde motion, de får, vil de højst sandsynligt selv få løst problemet.
Hvis du gerne vil have en hund af denne race, skal du have deres intense behov for at motionere med i overvejelserne, kombineret med deres evner til at grave og klatre, hvilket får denne smukke skabning til at løbe mange risici. Disse hunde er derudover meget aktive og kræver meget motion for at kunne være lykkelige.
Nogle eksperter klassificerer denne race som en “oldgammel race” baseret på dens tilsyneladende genetiske relation til ulven. På grund af dens vilde natur har den en større tendens til at jage og løbe væk. En husky har derudover lave scoringer, når det kommer til træning og udvikling af tilknytningsforhold.
3. Staffordshire bull terrier
En staffordshire bull terriers stædige personlighed har brug for et stærkt lederskab fra sin ejer og masser af motion for at kunne være glad. Med dens styrke og store krop kan denne hund nemt kravle over et hegn på 1,8 meter, hvis noget på den anden side fanger dens opmærksomhed. Dens store ben er derudover perfekte til at grave under hegn.
4. Jack russell terrier er kendt for at løbe væk
Disse små hunde er meget frække og har været kendt for at forårsage mange problemer. De er en race, som har brug for konstant overvågelse eller i det mindste en god mængde plads til at indramme deres usædvanlige energi.
Det, som denne race mangler, når det kommer til størrelse, vejer den op for, når det kommer til hastighed, kraft og mod! Disse hunde har brug for masser af motion, fordi de har et kraftfuldt jagtinstinkt.
Dette instinkt får dem til at jage små dyr, og det får dem til at slippe væk. Tre af deres terrier slægtninge er derudover også på listen over hyppige flygtninge: Yorkshire terrier, Boston terrier og rat terrier.
5. Tysk korthåret hønsehund
Disse hunde har brug for meget energisk motion. Hvis deres ejer kan give dem de mentale og fysiske udfordringer, de har brug for, vil de være glade hunde. På den anden side, hvis de ikke får nok fysisk aktivitet, kan denne hund blive nervøs og destruktiv. Disse hunde kan ikke lide at være alene i lange perioder. Kedsomhed driver dem til at slippe fri.
6. Dværgschnauzer
Det er en hunderace, som har det hele i en lille indpakning: Intelligens, omsorg, et udadvendt temperament, humor og en fantastisk personlighed. Denne hund har dog også en tendens til at løbe væk.
Du bør derfor holde din dværgschnauzer i snor, når den ikke er i et indhegnet område. Hvis denne hund ser noget spændende, vil den jage det og sikkert ignorere dine kald.
En dværgschnauzer, der keder sig, vil være ulykkelig. På grund af det faktum, at den er intelligent og energisk, vil den have brug for en variation af aktiviteter og motionsformer. Vær sikker på, at du giver den begge dele, ellers vil den blive destruktiv og humørsyg.
7. Chihuahua har tendens til at løbe væk
En race, der har en stor sandsynlighed for at løbe væk hjemmefra, er chihuahuaen. Disse hunde er glimrende til at hoppe, og deres små kroppe giver dem mulighed for at snige ud af mange steder.
De er også svære at fange, når de slipper væk, eftersom de er meget hurtige! Nogle ejere tror fejlagtigt, at fordi de er små, har de brug for mindre motion, træning og opmærksomhed.
Det kunne dog ikke være længere fra sandheden. Faktisk elsker chihuahuaer at løbe og har brug for tæt kontakt til mennesker. Så hvis de ikke får det derhjemme, vil de søge det udenfor.
De fleste kæledyrsejere vil opleve, at deres hund slipper væk på et eller andet tidspunkt i hvalpens liv. Få af dem vil dog gøre det som voksne. Hvis man tager sig ordentligt at deres livsnødvendige behov, vil det hjælpe med at minimere sandsynligheden for, at et kæledyr vil løbe væk.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Serpell, J. A., & Duffy, D. L. (2014). Dog breeds and their behavior. In Domestic dog cognition and behavior (pp. 31-57). Springer, Berlin, Heidelberg. https://pdfs.semanticscholar.org/da17/d85b9d4c16ee5b03834673825e4196965a85.pdf
- Parker, H. G., Kim, L. V., Sutter, N. B. et al. (2004). Genetic structure of the purebred domestic dog. Science, 304, 1160–1164.
- Fratkin, J. L. (2017). Personality in Dogs. In Personality in Nonhuman Animals (pp. 205-224). Springer, Cham.
- Storengen, L. M., & Lingaas, F. (2015). Noise sensitivity in 17 dog breeds: Prevalence, breed risk and correlation with fear in other situations. Applied animal behaviour science, 171, 152-160.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.