5 grunde til, at det er værd at adoptere en hund

Adopterer du en hund, vil den for altid miste sit hjerte til dig!
5 grunde til, at det er værd at adoptere en hund

Sidste ændring: 04 juni, 2020

Her hos Viden om Dyr har vi altid vært fortalere for at adoptere et dyr. I dagens artikel vil vi forklare dig grunde til. at det er værd at adoptere en hund. Du kommer til at lægge en masse kræfter i at gøre dyret glad, men det vil være en af de bedste beslutninger i dit liv.

Der er mange folk, som gentagne gange har adopteret kæledyr. Det er sandt, at det ikke er let at finde en hvalp, som man let kan træne op, for i de fleste internater er der overtal af ældre hunde.

Men den, der tager beslutningen om at adoptere en hund, vil aldrig fortryde det. Man tænker måske rigtig meget over, om den nu ikke er trænet ordentlig, at den kan have et voldsomt temperament. Men det at adoptere selv en ældre hund vil være en unik oplevelse. Hvorfor nu det?

Grunde til, at det er en god idé at adoptere en hund

Hunde i et internat

Det hjælper dyr i størst nød

Når du erfarer om livet for de efterladte hunde på et internat, kan du måske blive vældig trist. Rundt om i hele verden er der flere og flere efterladte dyr – desværre – og der er flere og flere folk, der ikke magter at tage sig af dem.

Forestil dig, hvordan disse små hjælpeløse dyr har det, når de bliver overladt til sig selv. Heldigvis bliver nogle af dem samlet op og anbragt på et internat, hvor de har chancen for at finde en ny familie. Det er her, du kommer ind i billedet.

Der er en stor fordel ved at adoptere en hund. Generelt er disse tidligere misbrugte eller mishandlede dyr ofte fulde af kærlighed og hengivenhed. De vil altid være meget taknemmelige og vil gøre alt, hvad de kan, for at gøre dig glad.

At adoptere en hund forbedrer din fysiske og mentale tilstand

Det at have en hund giver, som vi har sagt ved adskillige lejligheder, en masse fysiske fordele, fordi de vil tvinge dig til at komme ud på gåture, lege med dem, løbe med dem osv.

Udover dette vil en hund forbedre din mentale tilstand, især hvis det er en hund, du adopterer. Hvorfor fortæller vi dig dette?

Fordi en adopteret hund vil være så hengiven, følsom og fuld af kærlighed, fordi de vil føle sig evigt taknemmelige for, at du har givet dem et hjem og en familie, som de kan elske. Denne adfærd vil få dig til at føle dig vigtig, og dit selvværd vil vokse.

En adopteret hund har du fået på lovlig vis

Det er lovgivet i mange lande, at et internat og en kennel skal vaccinere, give ormekure og sætte en microchip i hunde, der skal adopteres. Det giver dig den fordel, at du ved, at dyret er sund og rask. Du slipper derved for alt det papirarbejde og sparer de penge, som det ville være nødvendigt at bruge, hvis du købte din hund.

Et godt selskab til børn

Udover den specielle personlighed ved en adopteret hund, så er de bare ideelle til børn. At adoptere en hund vil lære dine børn en smuk ting i livet: Medlidenhed.

Dine børn vil lære, at der er mere glæde ved at give end ved at modtage, når de stiller et hjem til rådighed for de trængende. Ydermere vil de opleve en gradvis forandring i dyrets personlighed. For det er sandsynligt, at den kan være en smule frygtsom eller endda aggressiv ved ankomsten. Men efterhånden vil den finde sig til rette og gengælde med sin kærlighed.

Dette vil lære børnene en meget værdifuld lektie: Kærlighed er motoren, der holder verden i gang. Alt kan modtages med kærlighed.

dreng med to hunde

Mulighed for at socialisere

Det kan være lidt svært at begynde en samtale ude på gaden med andre mennesker. Har du en sød hund med dig, vil det hjælpe dig med at møde andre mennesker. Hunde er nemlig venlige overfor andre folk og dyr, som de er fortrolige med.

Du kan også komme ud for, at du under dine gåture falder i snak med andre hundeejere, som aldrig har prøvet at adoptere en hund. Du kan således opmuntre dem til også at prøve det engang.

Se, hvor er der mange grunde til, at du skal adoptere en hund! Hvis et dyr er i stand til at ofre dig så meget og forbedre dit liv, tænker du så ikke, at det er værd at give den det bedste for at gøre den glad? Selvfølgelig gør du det!


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.