Er alle arter vigtige for at bevare biodiversiteten?

Flagskibsarter er dem, der anses for at være karismatiske nok til at agere som et symbol for den miljømæssige beskyttelse.

Skrevet og kontrolleret af dyrlæge Érica Terrón González.

Sidste ændring: 21 december, 2022

Den måde, hvorpå arter bliver brugt til at bevare biodiversiteten, har været et emne til stor debat gennem årene. I denne artikel, ønsker vi at give dig en kort oversigt over dette komplicerede emne.

I mange år nu, har miljøforkæmpere udvalgt og beskyttet visse arter i håbet om at bevare biodiversiteten. Der bliver dog ofte stillet spørgsmålstegn af miljøeksperter omkring effektiviteten af denne strategi. Spørgsmålet er: Hvorfor? Og er alle arter ikke lige vigtige for at bevare biodiversiteten på planeten?

Klassifikation af arter til at bevare biodiversiteten

Paraplyarter

Paraplyarter er nogle af de arter, der bliver beskyttet mest, i verden. Miljøforkæmpere mener, at ved at beskytte dem, vil det hjælpe med at beskytte mange andre arter, der deler deres levested.

Ifølge biolog, Martha Groom, er paraplyarter en “stor, vidtrækkende art, vis behov inkluderer behovene hos mange af de andre arter”. De kan også bruges til at hjælpe med at vælge de fremtidige lokaliseringer af dyrelivsreservater.

Termen blev først brugt af Bruce Wilcox tilbage i 1984 og det har været et emne til heftig debat lige siden. Nogle eksperter mener, at paraplyarter er ekstremt brugbare til at bevare biodiversiteten, mens andre mener, at det vil være mere effektivt at beskytte en variation af mindre kreaturer (såsom de hvirvelløse dyr).

De fleste paraplyarter er på den røde liste hos den Internationale Union for Bevarelse af Naturen over truede dyrearter. Det betyder, at de er truede eller i risiko for udryddelse. Derfor dækker beskyttelsen også over bevarelsen af deres levested.

I Spanien, for eksempel, er en af de primære paraplyarter den brune bjørn. Den har en bred række af økologiske behov, og bevarelsen af den hjælper med at beskytte alle arterne omkring den. 

Ikoniske arter eller flagskibsarter til at bevare biodiversiteten

Flagskibsarter er dem, der anses for at være karismatiske nok til at agere som et symbol for den miljømæssige beskyttelse. Miljøforkæmpere vælger disse specifikke dyr til at fange offentlighedens opmærksomhed såvel som regeringens. Det gør det lettere at få donationer til at beskytte disse og andre arter, der er mindre “attraktive”, som deler samme levested.

De mest almindelige flagskibsarter er store pattedyr. De er ofte mest velkendt og de mest slående dyr, og de hjælper med at skabe større empati hos folk.

Disse dyr kan repræsentere et helt økosystem af et specifikt, miljømæssigt problem. Et eksempel er brugen af havskildpadder til at hjælpe med at fremhæve farerne ved plastik i havene.

Nogle af disse arter er endda repræsenteret i globale organisationer, der er dedikeret til bevarelse af naturen, såsom den berømte WWF-panda.

Indikator-arter

Indikator-arter er dem, som forskere kan bruge til at holde øje med den biologiske tilstand i et bestemt område. Deres tilstedeværelse reflekterer nogle specifikke, miljømæssige betingelser. Forskere kan også bruge dem til at definere en bestemt region.

For eksempel, ved at studere arter, der eksklusivt lever i ørkenregioner, kan man definere der, hvor ørkenen begynder og slutter.

Når det kommer til bevarelse, er deres mest værdifulde brug dog til at afgøre sundheden i et økosystem. I den forbindelse, er indikator-arter dem, der er mest sensitive overfor ændringer i de miljømæssige betingelser. 

Derfor, kan de bruges som et tidligt advarselstegn på forurening og klimaændringer. For eksempel, er lav en god indikator for luftkvaliteten.

Kilestensarter til at bevare biodiversiteten

Kilestensarter er dem, hvis overflod har en uforholdsmæssig indflydelse på deres økosystem, da deres tilstedeværelse påvirker resten af de organismer, der lever der. Derfor kan fraværet af disse arter få hele økosystemer til at kollapse.

Det bedste eksempel på dette er forholdet mellem rovdyr og byttedyr. Tilstedeværelsen af specifikke rovdyr forebygger en overflod af planteædende dyr fra at ødelægge den flora, der er til stede i dette økosystem.

“Økosystemsingeniører” er et andet eksempel. Det er dyr, der signifikant modificerer deres levested. Elefanter er et fremragende eksempel. De ødelægger træer og giver plads til græssende arter. Uden dem, ville den afrikanske savanne vende tilbage til at være skov, og de ville holde op med at eksistere. 

Hvordan brugen af disse arter kan have en negativ indflydelse på bevarelse

Brugen af disse arter som et redskab til at bevare biodiversiteten kan dog forvrænge indsatsen med miljømæssig beskyttelse. Ved udelukkende at fokusere på dem, fratager man rampelyset fra mindre “karismatiske” dyr, der er i fare for at blive udryddet.

For eksempel, ved at beskytte den grønne frø for at bevare semi-permanente vådområder. Den grønne frø fanger ikke offentlighedens fantasi. Når det kommer til at udtænke en vej til at bevare dette levested, skal miljøforkæmpere finde mere “attraktive” arter.

I Europa, er der to dyr, der både er flagskibsart og paraplyart: Den brune bjørn og tjuren. Begge er beskyttede, og de bliver, i høj grad, beundret af offentligheden. Bevarelsesindsatsen er dog ofte blevet sammenkoblet med illegale aktiviteter, hvilket ikke har meget at gøre med at bevare biodiversiteten.