Sygdomme dit kæledyr kan få af dårlig kost
Skrevet og kontrolleret af jurist Francisco María García
Foder er en vigtig del af vores kæledyrs helbred. Alle dyr har brug for en god og afbalanceret kost for at deres kroppe kan producere energi og holde et stabilt stofskifte. I denne artikel kan du læse om de forskellige ting du kan gøre for at give dit kæledyr en kost af høj kvalitet. På den måde kan du også undgå sygdomme som er forårsaget af dårlig kost.
Hvorfor er det vigtigt at dit dyr får en god kost?
Hvis din kost indeholder nok næringsstoffer, har din krop det godt. Dit humør vil være bedre og du vil have mere energi og motivation. Du vil også føle dig stærkere og have et bedre immunforsvar. En afbalanceret kost vil også sørge for, at du holder en sund vægt og forebygger sygdomme relateret til over- og undervægt.
Kæledyr nyder også godt af en afbalanceret kost, som svarer til deres behov for næringsstoffer. Flere og flere kæledyrsejere vælger at give deres dyr naturlig, hjemmelavet mad.
Mange fortsætter også med at bruge tørfoder som grundlæggende kost til deres dyr. Denne traditionelle metode har fordelen at det kan give dit kæledyr den rette mængde af essentielle næringstoffer afhængigt af, hvor i livet dit kæledyr befinder sig. Dog er det vigtigt at vælge godt, fordøjeligt foder som indeholder proteiner af høj kvalitet.
BARF kost (biologisk artskorrekt råt foder) er en trend fra USA, som giver dit kæledyr alle de næringsstoffer det har behov for. Denne kost består udelukkende af råt foder. Fordelene inkluderer forbedret fordøjelse, bedre tandhygiejne og et forstærket immunsystem.
Man skal huske på, at hvert dyr har forskellige ernæringsmæssige behov. Derfor er det anbefalet, at man søger råd hos en dyrlæge til at planlægge en skræddersyet og balanceret kost til sit dyr.
En dyrlæge kan hjælpe dig med at forberede den optimale kost til dit dyr. Dette afhænger af dit kæledyrs vægt, alder, størrelse, race og andre faktorer. Dette er også grunden til, at man ikke kan angive en generel kost til kæledyr, da hvert dyr har individuelle behov.
Problemer med fejlernæring
En dårlig kost an direkte og indirekte være relateret til udviklingen af forskellige sygdomme. Det er vigtigt at forstå, at en “dårlig kost” ikke nødvendigvis behøver at være forbundet til underernæring. Dyr kan også være overvægtige og samtidig vise tegn på mangelfuld kost.
En sund kost skal bestå af en korrekt mængde næringsstoffer til dyrets krop. For mange eller for få næringsstoffer kan være skadelige for deres stofskifte. Derfor er den afbalancerede kost en vigtig faktor for at være sund.
Fejlernæring er et sygdomsmønster, som kræver en specifik behandling med specialiseret tilsyn. I disse tilfælde vil dyrlægen anbefale kalorieindhold med højkvalitetsproteiner og sunde fedtstoffer.
De vigtigste sygdomme dit kæledyr kan få af dårlig kost
Allergi
Allergi er et resultat af en overfølsom reaktion fra immunsystemet. Forskellige dyre- og vegetabilske proteinkilder kan være allergifremkaldende hos kæledyr. Soja, majs, hvede, kylling, fisk, mælk og æg er fødevarer, der oftest forårsager intolerance og allergier hos dyr.
Diarré og opkast
Selvom de ikke er sygdomme, så er diarré og opkast de mest almindelige symptomer, der kan tyde på, at et dyr er syg. Der kan være flere årsager såsom overspisning, pludselig ændring i kost, madforgiftning eller allergi.
Gastritis
Gastritisdiagnoser bliver mere almindelige hos husdyr. Hovedårsagerne er fødevareintolerance, parasitter og reaktion fra bakterielle antigener. Nogle dyr kan også udvikle gastrit på grund af dårlige spisevaner, hvis der eksempelvis går for lang tid mellem måltiderne.
Betændelse i spiserøret
Heldigvis er inflammation i spiserøret ikke så hyppigt som andre sygdomme, kæledyr kan få af dårlig kost. Dog er det et komplekst sygdomsmønster, som kræver en omhyggelig behandling.
Hos husdyr er betændelse i spiserøret normalt relateret til fortærring af kød og kogte knogler. Kroppene af kødædende eller altædende dyr (som katte og hunde) er designet til at fordøje kød og knogler.
Hvis du ikke vil give dit kæledyr råt kød, kan du koge det på komfuret først. Dog skal du være opmærksom på, at kogte knogler kan forårsage splintre og gøre skade på dyret.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.