Grunde til, at en kat løber rundt i huset som en sindssyg
Der er en del teorier om, hvorfor en kat løber rundt i huset som en sindssyg. Men hvis katten gentagne gange gør det, så kan det skyldes et eller andet problem.
Det er meget almindeligt at, at en kat løber rundt i huset som en sindsyg. Mange kan finde på at gøre det midt om natten, hvor det forstyrrer husets beboere allermest! Hvorfor opfører din kat sig på denne måde? Kan der gøres noget ved det? Kan den være syg? Læs videre i denne artikel for at finde svarene på disse spørgsmål og andre, som du selv måtte have.
Grunde til, at en kat løber rundt i huset som en sindssyg
Når det drejer sig om denne adfærd hos kattene, er der mange teorier:
De vil stikke af fra rovdyr
Nogle folk forbinder denne adfærd med noget, der sker, når kattene benytter sig af deres kattebakker. Der er en opfattelse af, at når den har besørget sig, begraver den sine fækalier og løber med det samme hurtigt derfra. Det gør de, så rovdyr ikke skal kunne spore dem ved hjælp af duften.
Det giver god mening. Hvis du holder øje med din kat, vil du ofte kunne se, at den løber rundt som en sindssyg lige efter, den har besørget sig. Selvom katten er tam, så ligger disse instinkter stadig dybt i dem og kan let kaldes frem til overfladen.
Problemer med fordøjelsen kan gøre, at en kat løber rundt
En anden gruppe eksperter slår fast, at det kan være forbundet med problemer med fordøjelsen eller allergier. En kat kan føle sig utilpas og vil gennem sit vilde løb gennem huset prøve at blive kvit med smerterne i maven.
Selvom det er en ret udbredt og almindelig kendt opfattelse, så er der også en del, som er uenige i det, fordi der er så mange katte, der opfører sig sådan. Det kan være lidt svært at tro på, at så mange katte kan have bøvl med maven.
De gør sig selv rene
En anden hypotese fra eksperterne går ud på, at kattene løber rundt for at gøre sig selv rene. En kats hygiejne er meget vigtig, hvorfor de også bruger så meget tid på at pleje sig selv.
De vil åbenbart lige efter at have besørget dem selv gerne væk fra deres afføring med det samme. Det er, fordi katte elsker at være renlige. Men en dyrlæge med speciale i kattenes adfærd, Anish Sheth, siger, at der findes en nerve, der forbinder hjernen med endetarmen. Og når den bliver stimuleret, kan det få katten til at opføre sig mærkeligt.
Har du set, at din kat løber rundt som en sindssyg om natten?
Nogle af disse teorier kan lyde troværdige. Men de giver dog ingen mening, hvis vores kat løber rundt i huset som en sindssyg om natten. Det er muligt, at den gerne vil besørge sig om natten, men det er ikke så almindeligt. Især hvis det er noget, som sker hver nat.
Så det er altså klart, at der må være flere forklaringer eller i det mindste flere teorier.
De brænder deres overskydende energi af
Der er mange folk, som siger, at katte har store mængder af energi. Da de ikke bliver taget med ud på gåture eller leget med, så er det at løbe rundt deres måde at komme af med den overskydende energi på. Men denne adfærd ses dog mest hos killinger.
Lopper
Hvis din kat har lopper, en parasit eller er nødt til at kradse sin krop et sted, som den ikke kan nå, er det meget sandsynligt, at den vil løbe rundt i huset for at blive fri for det. Hvis din kat normalt ikke gør det og så pludselig stikker afsted, bør du få den tjekket for lopper eller om den lider af noget andet.
Overfølsomhed hos katte
Denne tilstand er også kendt som boblende hud eller nervøs kat syndrom. Det kan være en anden grund til, at din kat løber rundt i hele huset, men det sker ikke hele tiden. Hvis det var tilfældet, ville din kat bide og kradse sig selv på halen og andre steder på kroppen.
Dette syndrom kan blive en tvangshandling, og mange mener, at det er forbundet med allergier, forgiftninger eller neurologiske sygdomme.
Selvom det kan være sjovt at se sin kat løbe rundt i huset som en sindsyg, kan der godt ligge noget alvorligt bag ved. Det er dit ansvar at holde godt øje med din kat. Så hvis du bemærker, at den gør det for tit, skal du ikke tøve med at tage den med til din dyrlæge.
Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.